Top 6: Sossesange, når de er bedst

Inspireret af vores ny, musikalske skatteminister og en flok ultraloyalister, som mener, der er for meget uro i Socialdemokratiet, er det vist blevet tid til en fællessang. Netavisen Pio har samlet de bedste sange, der med garanti vil bringe et smil frem på læben.
Nummer 6: ”Visioner og Værdier” af DSU/Jacob Bjerregaard.

Det er måske ikke det første, man tænker på, når man ser ham, men kan det komme bag på nogen, at nuværende borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, synger som en drøm? Hør ham give den gas som ung DSU-formand:

Nummer 5: ”Sæt dit kryds ved liste A” af Socialdemokraterne i Billund Kommune.

Modsat mange andre valgsange, så formår Socialdemokraterne i Billund Kommune faktisk at synge godt. Sammen. De lyder i hvert fald som nogen, der har øvet sig. Og desuden er gruppeformand Henrik Dam Kristensen med på en gæsteoptræden. Men pas på, nummeret er en ørehænger:

Nummer 4: ”Respekt for Engelbrecht” af L:Ron:Harald

Teksten siger det hele:

"Engelbrecht æ vosses mann – han hæ ingen nykke
itt så møj fikumdik mæn vææ sikke o han rykke
en mann mæ visione – handlekraft å power
han vei hva’  han laue – effektiv som Jack Bauer"

Nummer 3: ”Swing den op” af DSU (tekst og musik skrevet af skatteminister Benny Engelbrecht)

Angiveligt skulle dette nummer have været et kæmpehit på 90’ernes DSU-kongresser, og jo, efter 12 lunkne pilsnere og fire shots sorte svin er det her uden tvivl et hit:

Nummer 2: ”Stem på Britta” af: Nogle velsyngende damer

Det er næsten som at høre englene synge, når damerne blidt i kor synger ”Stem på Britta”. Og det kan godt være, at nummer 6 her på listen er en ørehænger, men ”Stem på Britta” får du aldrig ud af hovedet:

Nummer 1: ”Vi stiller op” af: Bente og Kandidaterne (tekst og musik af skatteminister Benny Engelbrecht)

Dette er den ultimative klassiker, når vi taler om socialdemokratiske sange, der bringer smil frem på læben. Sangeren Bente Tiettje var spidskandidat til Amtsrådsvalget i Sønderjylland i 1994. Der er ikke så meget at sige: hør den!


Kommentarer fra Facebook