Hvis man gerne vil sikre, at velstanden i et samfund er til gavn for de mange og ikke strander i lommerne hos de rigeste, så er recepten fra to økonomer fra IMF klar: Så skal man sikre sig, at man har stærke fagforeninger.

I en ny undersøgelse konkluderer de to topøkonomer fra IMF Florence Jaumotte og Carolina Osorio Buitron nemlig, at der er en klar sammenhæng mellem svage fagforeninger og høj ulighed.

Høj ulighed er ifølge de to økonomer et problem, fordi det er skidt for den økonomiske vækst på lang sigt, og at ulighed fører til økonomiske kriser som finanskrisen fra 2008. Som vi tidligere har beskrevet, har IMF tidligere sagt, at kampen mod ulighed og kampen mod økonomiske kriser er to sider af samme sag.

En del af forklaringen på, at uligheden stiger, hvis færre er medlemmer af en fagforening, skal findes i overenskomstforhandlingerne. De to økonomer peger på, at svage fagforeninger betyder dårligere overenskomster og dermed lavere indtægt for lønmodtagerne. I stedet for at betale medarbejderne mere i løn, bliver pengene brugt til (endnu) højere lønninger på direktionsgangene eller lander i lommerne på aktionærerne. Og det er en stor del af opskriften på den stigende ulighed, siger de to økonomer.

De to økonomer peger også på, at hvis fagforeningerne bliver svækkede, bliver deres politiske indflydelse også mindre. Hvis fagforeningernes politiske indflydelse bliver erstattet af andre politiske aktører, for eksempel arbejdsgivere, er der ifølge de to økonomer ganske enkelt færre, der kæmper for, at politikerne bekæmper uligheden.

Der er altså god grund til at kæmpe for, at de danske fagforeninger forbliver stærke. Ellers er risikoen for et opdelt Danmark stor.