Topchefernes løn eksploderer: Lille elite stikker af

Virksomheders udgifter til direktørløninger er steget med 13 procent i 2019.
Den absolutte elite af topchefer stikker af fra resten af feltet.

Det viser en opgørelse over årsregnskaber for 2019, som Finans har lavet.

I de 17 virksomheder, som mediet har set på, er de samlede udgifter til den administrerende direktør i 2019 er steget med 13 procent.

Bonusprogrammer, særlige tillæg og tiltrædelsespakker spiller en afgørende rolle i, at lønposen hos topcheferne er blevet tungere sidste år.

Lundbecks direktør Deborah Dunsire, Novo-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, Pandora-topchef Alexander Lacik, Carlsbergs topchef Cees ’t Hart og Danske Banks Chris Vogelzang er blandt dem, som med årslønninger på over 20 millioner kroner, er nogen af højdespringerne.
 

Milliontillæg for dansk skattetryk

Zoomer man ind på en absolut højdespringer, direktøren hos medicinalfirmaet Lundbeck, Deborah Dunsire, så kommer 36 millioner kroner af hendes svimlende årsløn på 57 millioner fra et særligt tillæg.

Med den kæmpe-hyre er Deborah Dunsires løn 70 gange højere end den gennemsnitlige ansatte

Det tocifrede million-tillæg får hun som kompensation for den højere skat, som hun skal betale, når hun bor og arbejder i Danmark.

Med den kæmpe-hyre er Deborah Dunsires løn 70 gange højere end den gennemsnitlige ansatte i Lundbeck.

Carlsbergs topchef Cees ’t Hart har en løn, der er 194 gange højere end den gennemsnitlig medarbejdere hos den danske ølgigant.
 

Fordelagtige aktieprogrammer

Særlige aktieordninger er også med til at trække topchefernes lønninger op.

Ser man eksempelvis på Vestas-topchef, Henrik Andersen, så har han fået del i selskabets aktieprogram på særligt favorable vilkår, som givet ham en samlet løn på 29 millioner kroner for blot fem måneders arbejde.

“Kun” fem millioner heraf stammer fra Henrik Andersens grundløn

“Kun” fem millioner heraf stammer fra Henrik Andersens grundløn, viser Finans gennemgang af årsregnskabet. Her skriver koncernen også, at man har tilsidesat de normale retningslinjer for aktieprogrammet for at få fingre i den nye topchef.


Nyt indblik i regnskabet

Det er et nyt EU-direktiv, som gør det muligt for journalister og offentlighed at få indblik i så detaljerede oplysninger om topchefernes aflønning i 2019.

Ellers er der en indbygget risiko for, at det på den lange bane er skruen uden ende

De nye regler giver anledning til at diskutere, hvad der er ret og rimeligt, mener ekspert.

“Det er en kærkommen lejlighed for aktionærerne til at finde ud af, hvad der er ret og rimeligt, og hvad de vil gå med til. Ellers er der en indbygget risiko for, at det på den lange bane er skruen uden ende,” siger Ken L. Bechmann, professor ved CBS til Finans.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Den ekstreme ulighed skaber store problemer for hele vores samfundsmodel.
Den skaber udbredt frustration blandt alm. lønmodtagere.
Den har negativ betydning for den sociale mobilitet og er med til at skabe stigende stress og angst hos ungdommen. Læs https://www.altinget.dk/artikel/lektor-stigende-stress-og-angst-blandt-u....
Problemet bliver ikke løst ved et oprør fra aktionærerne. Den socialdemokratiske bevægelse må igen sætte ØD på dagsordenen og endegyldigt gøre op med Thorning tidens leflen for kapitalfonde og deres forretningsmodel med brug af ekstreme bonusprogrammer og skattely.