Socialdemokratiet indkasserer på baggrund af Berlingskes fremstilling alvor kritik fra Centerleder og forsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch. Socialdemokratiet afviser, at partiet har forsøgt at forhindre en fri og åben debat.

Antallet af personer, der indbetaler til efterlønsordningen er styrtdykket. Og så er den halve milliard kroner, der blev afsat på finansloven for 2020 til flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, fordelt.

Velkommen til dagens Aktuelt.

Berlingske: Topfolk i S har i flere tilfælde lagt pres på kritikere

Topfolk i Socialdemokratiet har i flere tilfælde lagt pres på kritikere af partiets eller regeringens politik.

Det skriver Berlingske.

Avisen fremlægger fire eksempler på situationer, hvor partiet både før og efter folketingsvalget har forsøgt at påvirke kritikere.

De fire tilfælde drejer sig om Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, en professor på Aalborg Universitet og en uvildig forsker.

Socialdemokratiet afviser, at partiet har forsøgt at forhindre en fri og åben debat.

Berlingske henviser blandt andet til, at Rikke Haugbølle, der er Nordafrika-kender og ph.d. i tunesiske forhold, blev kontaktet vedrørende Socialdemokratiets udlændingeudspil i februar 2018.

Hun havde udtalt sig kritisk til flere medier om Socialdemokratiets forslag om et modtagecenter for asylansøgere i udlandet.

Haugbølle blev efterfølgende kontaktet af flere med tilknytning til Socialdemokratiet. Herunder daværende pressechef for partiet og nuværende særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen.

Hun noterede - ifølge Berlingske - ned på et papir undervejs i telefonsamtalen, hvad Mads Brandstrup blandt andet skulle have sagt:

“Jeg vil bare advare dig. Christiansborg kan være en krigszone, og det synes jeg bare, du skal vide, inden du bevæger dig derind.”

I dag siger Rikke Haugbølle om opkaldet, at hun blev meget overrasket, men det fik hende ikke til at holde igen med kritik.

Fungerende politisk ordfører, Leif Lahn (S), afviser i et svar til Berlingske, at Socialdemokratiet har forsøgt at forhindre en fri og åben debat.

Tre af de fire eksempler som Berlingske fremfører er tilbage fra 2018-19, da Socialdemokratiet var i opposition.  

Læs mere her.

På 13 år: Over 900.000 færre betaler til efterløn

I september 2019 betalte godt 16 procent til efterlønnen. I 2006 var det næsten 63 procent.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Antallet af danskere, der betaler efterlønsbidrag, fortsætter med at falde. Nye tal viser, at der 1. september 2019 var godt 360.600 danskere, der betalte efterlønsbidrag. Det svarer til 16,3 procent af dem, der er medlem af en a-kasse. I 2006 var tallet 62,7 procent.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

“Antallet af efterlønsbetalere er de seneste ti år styrtdykket og vidner om, at det er blevet gjort mindre attraktivt at være medlem af efterlønsordningen. Derfor er der behov for at lave en ret til tidlig pension så dem, der har haft lange arbejdsliv og knoklet i mange år, kan trække sig tilbage inden de er nedbrudt. Det er et behov, der vokser i takt med, at pensionsalderen øges i de kommende år,” siger Hummelgaard, ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Peter Hummelgaard understreger, at S-regeringen vil præsentere en konkret model for tidlig pension når overenskomstforhandlingerne er overståede:

“Som vi har sagt før valget, så vil regeringen fremlægge en konkret model for tidlig pension. Vi arbejder for tiden på selve forslaget, som vi vil præsentere, når overenskomstforhandlingerne på det private område er færdige, og afstemningsresultatet er kendt. Så skal vi til forhandlingsbordet, og vi vil arbejde for, at retten til tidlig pension kan træde i kraft allerede i denne valgperiode.”

Røde partier klar med plan for flere 1.000 ekstra pædagoger

Partierne bag finansloven - Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet - er nu klar med planen for, hvordan den ekstra halve milliard kroner skal give flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

Målet er at sikre minimumsnormeringer i 2025, hvor der ifølge finansloven maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.

Frem til den fulde indfasning bliver der afsat 500 millioner kroner ekstra til området om året, mens der i 2025 vil blive afsat 1,6 milliard kroner.

Den halve milliard for 2020 vil blive fordelt blandt kommunerne efter antal børn på 0-5 år. Det betyder, at de kommuner med flest børn får mest, mens kommunerne med færrest børn får mindst.

Den halve milliard vil ifølge Børne- og Undervisningsministeriet betyde omtrent 1000 fuldtidsansatte, der altså fordeles blandt de 98 kommuner.

SF havde indførelse af minimumsnormeringer som sin absolutte mærkesag op til valget i juni. SF’s børneordfører Jacob Mark siger: 

”Vi er ikke i mål med minimumsnormeringer, men der kommer flere voksne til børn i vuggestuer og børnehaver. Mere tid til leg, omsorg og trøst. Endelig kommer børnefamilier og forældrebevægelse til at mærke, at deres kamp virker.”  

Hos pædagogernes fagforening, BUPL, kalder man fordelingen for et ”lille skridt” i den rigtige retning. Dog mener fagforbundet, at det er uholdbart, at børn og forældre skal vente helt til 2025 på minimumsnormeringer:

“Alle kan se, at hverdagen for børn og pædagoger er voldsomt presset i vuggestuer og børnehaver. Det går ud over børnenes trivsel og udvikling. Så det haster med at få pengene brugt til ansættelse af flere pædagoger, siger formand for BUPL,” Elisa Rimpler, ifølge en pressemeddelelse.

TV2.dk har lavet en oversigt, der viser hvor mange til flere pædagoger den enkelte kommune får. Se nærmere her.