Topfolk i S har lagt pres på kritikere og langt færre betaler efterlønsbidrag

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang

Socialdemokratiet lægger pres på kritikere, skriver Berlingske. Avisen fremlægger fire eksempler på udøvet pres.

Socialdemokratiet indkasserer på baggrund af Berlingskes fremstilling alvor kritik fra Centerleder og forsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch. Socialdemokratiet afviser, at partiet har forsøgt at forhindre en fri og åben debat.

Antallet af personer, der indbetaler til efterlønsordningen er styrtdykket. Og så er den halve milliard kroner, der blev afsat på finansloven for 2020 til flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, fordelt.

Velkommen til dagens Aktuelt.


 

Berlingske: Topfolk i S har i flere tilfælde lagt pres på kritikere

Topfolk i Socialdemokratiet har i flere tilfælde lagt pres på kritikere af partiets eller regeringens politik.

Det skriver Berlingske.

Avisen fremlægger fire eksempler på situationer, hvor partiet både før og efter folketingsvalget har forsøgt at påvirke kritikere.

De fire tilfælde drejer sig om Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, en professor på Aalborg Universitet og en uvildig forsker.

Socialdemokratiet afviser, at partiet har forsøgt at forhindre en fri og åben debat.

Berlingske henviser blandt andet til, at Rikke Haugbølle, der er Nordafrika-kender og ph.d. i tunesiske forhold, blev kontaktet vedrørende Socialdemokratiets udlændingeudspil i februar 2018.

Hun havde udtalt sig kritisk til flere medier om Socialdemokratiets forslag om et modtagecenter for asylansøgere i udlandet.

Haugbølle blev efterfølgende kontaktet af flere med tilknytning til Socialdemokratiet. Herunder daværende pressechef for partiet og nuværende særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen.

Hun noterede - ifølge Berlingske - ned på et papir undervejs i telefonsamtalen, hvad Mads Brandstrup blandt andet skulle have sagt:

“Jeg vil bare advare dig. Christiansborg kan være en krigszone, og det synes jeg bare, du skal vide, inden du bevæger dig derind.”

I dag siger Rikke Haugbølle om opkaldet, at hun blev meget overrasket, men det fik hende ikke til at holde igen med kritik.

Centerleder og forsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er stærkt kritisk over for den beskrevne adfærd:

“Partiet prøver ikke alene at disciplinere og intimidere en uvildig ekspert. Det prøver faktisk at undertrykke sandheden, fordi hun giver udtryk for, hvad andre eksperter er enige i. Det er på ingen måde i orden,” siger Roger Buch til Berlingske.

Fungerende politisk ordfører, Leif Lahn (S), afviser i et svar til Berlingske, at Socialdemokratiet har forsøgt at forhindre en fri og åben debat:

“Vi politikere skal – ligesom vores medarbejdere – naturligvis være i dialog med aktører som deltager i samfundsdebatten, så vi f.eks. undgår misforståelser og fejltolkninger af vores politik. Vi har alle sammen en interesse i, at der debatteres og diskuteres på et korrekt og oplyst grundlag i den offentlige debat. Den dialog, vi har med aktørerne, skal være ordentlig og saglig og foregå med respekt og plads til uenigheder og forskellige opfattelser," skriver han i sit mailsvar og fortsætter:

"Jeg kan ikke genkende, at vi på nogen måde har forsøgt at forhindre en fri og kritisk debat, men beklager selvfølgelig, hvis det er blevet oplevet sådan.”

Venstres politiske ordfører Sophie Løhde skriver på Twitter, at “S-regeringens magtfuldkommenhed er skræmmende. Uafhængige eksperter presses og advares mod at fortælle sandheden om Mette Frederiksen og hendes regerings politik.”

 

Tre af de fire eksempler som Berlingske fremfører er tilbage fra 2018-19, da Socialdemokratiet var i opposition.  

Læs mere her.

 

På 13 år: Over 900.000 færre betaler til efterløn

I september 2019 betalte godt 16 procent til efterlønnen. I 2006 var det næsten 63 procent.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Antallet af danskere, der betaler efterlønsbidrag, fortsætter med at falde. Nye tal viser, at der 1. september 2019 var godt 360.600 danskere, der betalte efterlønsbidrag. Det svarer til 16,3 procent af dem, der er medlem af en a-kasse. I 2006 var tallet 62,7 procent.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

“Antallet af efterlønsbetalere er de seneste ti år styrtdykket og vidner om, at det er blevet gjort mindre attraktivt at være medlem af efterlønsordningen. Derfor er der behov for at lave en ret til tidlig pension så dem, der har haft lange arbejdsliv og knoklet i mange år, kan trække sig tilbage inden de er nedbrudt. Det er et behov, der vokser i takt med, at pensionsalderen øges i de kommende år,” siger Hummelgaard, ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Peter Hummelgaard understreger, at S-regeringen vil præsentere en konkret model for tidlig pension når overenskomstforhandlingerne er overståede:

“Som vi har sagt før valget, så vil regeringen fremlægge en konkret model for tidlig pension. Vi arbejder for tiden på selve forslaget, som vi vil præsentere, når overenskomstforhandlingerne på det private område er færdige, og afstemningsresultatet er kendt. Så skal vi til forhandlingsbordet, og vi vil arbejde for, at retten til tidlig pension kan træde i kraft allerede i denne valgperiode.”

 

Røde partier klar med plan for flere 1.000 ekstra pædagoger

Partierne bag finansloven - Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet - er nu klar med planen for, hvordan den ekstra halve milliard kroner skal give flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

Målet er at sikre minimumsnormeringer i 2025, hvor der ifølge finansloven maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.

Frem til den fulde indfasning bliver der afsat 500 millioner kroner ekstra til området om året, mens der i 2025 vil blive afsat 1,6 milliard kroner.

Den halve milliard for 2020 vil blive fordelt blandt kommunerne efter antal børn på 0-5 år. Det betyder, at de kommuner med flest børn får mest, mens kommunerne med færrest børn får mindst.

Den halve milliard vil ifølge Børne- og Undervisningsministeriet betyde omtrent 1000 fuldtidsansatte, der altså fordeles blandt de 98 kommuner.

SF havde indførelse af minimumsnormeringer som sin absolutte mærkesag op til valget i juni. SF’s børneordfører Jacob Mark siger: 

”Vi er ikke i mål med minimumsnormeringer, men der kommer flere voksne til børn i vuggestuer og børnehaver. Mere tid til leg, omsorg og trøst. Endelig kommer børnefamilier og forældrebevægelse til at mærke, at deres kamp virker.”  

Hos pædagogernes fagforening, BUPL, kalder man fordelingen for et ”lille skridt” i den rigtige retning. Dog mener fagforbundet, at det er uholdbart, at børn og forældre skal vente helt til 2025 på minimumsnormeringer:

“Alle kan se, at hverdagen for børn og pædagoger er voldsomt presset i vuggestuer og børnehaver. Det går ud over børnenes trivsel og udvikling. Så det haster med at få pengene brugt til ansættelse af flere pædagoger, siger formand for BUPL,” Elisa Rimpler, ifølge en pressemeddelelse.

TV2.dk har lavet en oversigt, der viser hvor mange til flere pædagoger den enkelte kommune får. Se nærmere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg er så forarget over Berlingskes journalistik her. Jeg husker tilfældigvis første gang den historie kom i mediet, og ser det også på news hele dagen i dag, en gammel historie serveres som en nyhed plus at man overhovedet ikke høre modparten. Er Berlingske fox news og NEWs tv ved at kopiere, deres amerikanske ditto.
At Løhde kæfter op konstant, enten hun har noget at sige eller ej, nok skal man angribe i opposition, men hun grænser til det komiske. Finder huller i osten konstant. Og Berlingske er blevet en avis som er fjende til nuværende regering, hver dag er der negativ omtale. Vi er stoppet med at købe den gr. Ensidig heden.

Efterlønnen kommer ikke tilbage, det nærmeste vi kommer er "Arne" pension, tror jeg. Vælgerne stemte borgerligt i 15 ud af 20 år, og det blev resultatet. Og det blev sågar gjort i krisetiden. Vi kan håbe på forandring,de radikale har meget at stå til ansvar for.