Fra i morgen og fire dage frem samles politikere, erhvervsledere, professorer, NGO’er og mange andre fra hele verden i den schweiziske alpeby Davos. Det er fonden World Economic Forum, der traditionen tro har inviteret cirka 2.500 deltagere til talrige powerpointpræsentationer, paneldiskussioner og kaffemøder. Blandt årets mest prominente gæster er FN's generalsekretær Ban Ki-moon, den britiske premierminister David Cameron og Joe Biden, vicepræsident i USA.

Emner som flygtningekrise, terrorisme og fattigdom kommer naturligvis til at spille en rolle. Men den helt store overskrift for årets møde er intet mindre end ”den fjerde industrielle revolution”. Bag denne overskrift, der leder tankerne hen på en artikelserie i Ugebrevet Mandag Morgen, ligger ifølge initiativtagerne det faktum, at verden står over for dybdegående teknologiske forandringer, som vil få stor betydning for økonomi, produktion og arbejdsmarked.

”Den hidtil uset hastighed af forandringer, samt bredden og dybden af mange radikale ændringer, som er udløst af nye digital-, robot- og 3D-teknologier, vil få store konsekvenser for det, vi producerer og gør, hvor og hvordan vi gør det og selve spørgsmålet om, hvordan vi tjener vores løn. Og mens omstillingen vil foregå forskelligt i udviklede lande og udviklingslandene, så vil intet land eller marked blive sparet fra en flodbølge af forandringer”, som det pompøst hedder i et indlæg af Jennifer Blanke, cheføkonomi i World Economic Forum.

Hvad er den fjerde industrielle revolution?
Den første industrielle revolution fandt sted i 1784 med opfindelsen af dampmaskinen. Den anden fra omkring 1870, hvor arbejdsdelingen muliggjorde massefremstilling i en helt ny målestok. Endelig fik vi fra 1969 den tredje industrielle revolution med udviklingen af IT-teknologien. Så hvad går den fjerde industrielle revolution ud på?

”Den fjerde industrielle revolution kan beskrives som fremkomsten af "cyber-fysiske systemer", der involverer helt nye muligheder for mennesker og maskiner. Mens disse muligheder er afhængige af den tredje industrielle revolutions teknologier og infrastruktur, repræsenterer den fjerde industrielle revolution helt nye måder, hvorpå teknologien bliver indlejret i samfundet og selv i vores menneskelige organer. Eksempler omfatter ændring af arvemasse, nye former for robotintelligens, nye banebrydende fysiske materialer og styring af samfundet på baggrund af kryptografiske værktøjer såsom blockchain”, skriver Nicholas Davis, der er Head of Society and Innovation hos World Economic Forum.

Det kan alt sammen lyde vældig højtsvævende, men forfatteren understreget, i lighed med Jennifer Blanke, at det i løbet af ganske få år kan få meget konkret betydning for millioner af menneskers liv. Inden for de næste tyve år vil mange jobs nemlig overgå til at blive varetaget af robotter frem for mennesker. Hvor vi indtil nu har været vandt til, at brugen af robotter og maskiner primært har overflødiggjort traditionel, ufaglært arbejdskraft inden for landbrug og industri, vil vi i de kommende år se brugen af robotter brede sig også inden for servicesektoren.

Ifølge rapporten The Future of Jobs er stillinger inden for telemarkering, forsikring, regnskab, revision, ejendomshandel, sekretæropgaver og sågar sportsdommere meget udsatte for at blive overtaget af robotter inden for en kort årrække.

Mere velstand eller mere arbejdsløshed?
Det store spørgsmål er derfor, hvad der så skal ske med de mange mennesker, som kan se frem til at få deres arbejde overtaget af robotter inden for de nærmeste år. For som både Blanke og Davis gør opmærksom på, så rummer den fjerde industrielle revolution muligheder for ny velstand – men bestemt også risiko for større ulighed og deraf følgende ustabilitet. Der er især en risiko for, at en lille gruppe vil blive store vindere, mens store grupper kan blive tabere.

Optimisterne hæfter sig ved, at ny teknologi altid er blevet modtaget med udbredt grad af skepsis og frygt for, at maskinerne vil gøre mennesker overflødige. Men at udviklingen jo har vist, at teknologien har været med til at give ny velstand og aflaste folk for krævede arbejde. Mekaniseringen inden for eksempelvis landbruget og industrien jo ikke har ført til massearbejdsløshed blandt landmænd eller industriarbejdere, men tværtimod har frigjort en stor mængde arbejdskraft, som har kunnet omskoles til at blive brugt andre steder i samfundet og dermed gøre os alle rigere.

Pessimisterne mener derimod, at vi står over for langt større udfordringer end tidligere, fordi det ikke kun er en lille gruppe der skal omskoles, men store bredde samfundsgrupper, og fordi det hidtidige standardsvar, mere uddannelse, ikke nødvendigvis er løsningen i fremtiden, da også mange veluddannede job er i risikozonen for at blive overtaget af robotter. Pessimisterne frygter derfor, at tab og gevinst vil blive meget ulige fordelt.

Også i Danmark kan vi stå over for store udfordringer. Som Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea, skrev i et Pio-indlæg for nylig, så er 876.000 eller cirka hvert tredje job på det danske arbejdsmarked i risikozonen for at blive overtaget af robotter inden for de næste tyve år.

Der er derfor ingen tvivl om, at der ligger meget væsentlige diskussioner og venter i Davos. Også i Danmark bør fokus være på, hvordan de nye teknologiske landvindinger kan blive til gavn for den bredde befolkning.