Topmøde: EU-ledere traf ingen beslutninger

Det lykkedes hverken EU-lederne at finde nye topfolk eller at blive enige om en fælles klimaaftale. Vestagers kandidatur blev afvist.
Foto: Pressefoto: EU-kommissionen
Konkurrencekommissær Margrete Vestager.
Bruxelles: Der kom ikke nogen afklaring på hvem der i de kommende år skal stå i spidsen for EU. Det var ellers opgaven for EU’s 28 stats- og regeringsledere, der er samlet til EU-topmøde i Bruxelles, men beslutningerne er indtil videre udskudt halvanden uge.

Det er dårligt nyt for den danske kandidat, Margrete Vestager, konstaterede fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter mødet:

“Det står bare klart, at der er ingen af de tre kandidater, der er på bordet, som der er en majoritet bag, og derfor er der ingen af dem, der kan peges på,” sagde han.

”Så er det med at komme videre,” konstaterede Løkke.

Ingen afklaring før topjob er besat

De tre kandidater som var spil, men som altså blev afvist, var den tyske konservative Manfred Weber, den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans og endelige Margrete Vestager, som var de liberale partiers kandidat, skriver det europæiske magasin Politico.

Der er formelt fire poster der skal findes folk til, men før formanden for EU-kommissionen er fundet, kan man ikke komme videre med at finde de tre andre: Formand for det Europæiske Råd, EU-udenrigsminister og formand for den Europæiske Centralbank.

Udpegningen af kommissionsformanden bliver yderligere besværliggjort af at udnævnelsen skal godkendes af Europa-Parlamentet. Ifølge Lissabon-traktaten skal udvælgelsen også ske ”under hensyntagen” til resultatet af det seneste europaparlamentsvalg. Her gik både de konservative og socialdemokratiske partier tilbage, mens de liberale og de højre-nationale partier gik frem.

Ikke nogen stor katastrofe

Det er nu op til formanden for det Europæiske Råd, polakken Donald Tusk, at lave en ny indstilling til rådet.

”Vi har brug for tid til at diskutere hele landskabet,” lød det fra polakken torsdag nat.

At man udskød beslutningen, er dog ikke noget større problem, lød det fra en af chefforhandlerne for den liberale gruppe, den hollandske premierminister Mark Rutte:

“De her ting tager tid, det er lidt ligesom regeringsforhandlinger,” sagde Rutte efterfølgende på et pressemøde: ”I Holland tog det syv måneder, så jeg mener ikke det er den helt store katastrofe.”

”Der er på nuværende tidspunkt ikke noget flertal bag de førende kandidater til kommissionens topjob – Vestager, Timmermans eller Weber,” sagde Rutte, men tilføjede at der kun var tale om en ”halvegsstilling”.

Rutte er i den lidt særlige situation, at han selv nævnes som kandidat, men samtidig er det den hollandske regerings officielle position, at man står bag Timmermans kandidatur.

Forhandlingerne om EU-topposterne vil uformelt og uofficielt fortsætte, når en lang række af EU-lederne tager til G20-topmøde i den japanske by Osaka.

Løkke regner med at være fortid

Lige nu forhandledes der videre på Christiansborg om en at danne en ny regering. Og skal man tro Lars Løkke, så vil det falde på plads inden EU-lederne mødes igen den 30. juni.

"Det vil overraske mig meget, hvis det er mig, der deltager i det møde til den tid,” lød afskedsordene fra Løkke, da han forlod topmødet.

Dermed er der lagt op til at den kongelige undersøger Mette Frederiksen, får sin debut i Det Europæiske Råd og skal være med til at fordele topposterne. Her nævnes Lars Løkke Rasmussen som en af kandidaterne til posten som formand for Det Europæiske Råd, sammen med blandt andet førnævnte Rutte, Belgiens statsminister Charles Michel og Luxembourgs ditto Xavier Bettel.

Bremsede for ambitiøst klimamål

Det var ikke kun spørgsmålet om topposterne, som det ikke lykkedes at komme i mål med på topmødet.

Der var stor opbakning til en aftale om at sætte et fælles EU-mål om klimaneutralitet i 2050. Det ville være et vigtigt signal at sende til de mange vælgere, som stemte på grønne partier ved Europa-Parlamentsvalget, men særligt Polen, som er verdens 9. største kulproducent, ville det anderledes.

Polens premierminister Mateusz Morawiecki blokerede for en aftale for at "beskytte interesserne for polske virksomheder og polske borgere".

”Som alle ved, er bekæmpelsen af klimaforandringer forbundet med meget store omkostninger og risici for lande, som står midt i en økonomisk omstillingsproces,” sagde Morawiecki efter topmødet til Politico.eu.

Skulle Polen have sagt ja til klimaneutralitet i 2050, ville det være nødvendigt med en mere "præcist formuleret kompensation" (læs: flere penge), fortalte premierministeren. Polen havde opbakning fra Ungarn, Tjekkiet og Estland.

Det er anden gang på tre måneder, at ambitionerne om klimamålet falder til jorden i mødelokalet med stats- og regeringscheferne.

Det lykkedes dog stats- og regeringscheferne at foretage nogle beslutninger: Blandt andet en ny strategisk dagsorden, der skal guide EU-institutionernes arbejde de næste fem år og at forlænge EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook