”Smid det nu ikke væk!”. Sådan lyder det afsluttende opfordring, da Ha-Joon Chang tirsdag eftermiddag afslutter sin knap to timers lange gæsteoptræden i et stopfyldt auditorium med 150 tilhørere. Det, som vi ikke må smide væk, er vores velfærdssamfund. Hvorfor det er sådan, skal vi komme tilbage til senere.

Det er tænketanken Cevea og studenterorganisationen Kritiske Politter, som har lavet arrangementet med den verdensberømte sydkoreanske økonom. Den 52-årige Chang er i øjeblikket tilknyttet University of Cambridge og hans bøger som 23 Things They Don't Tell You about Capitalism og Economics: The User's Guide er blevet internationale bestsellere. I flere år har Chang samtidig været blandt de førende revserere af ’mainstream’-økonomerne, hvis præmisser og modeller han har udfordret.

Flertallet af de fremmødte er samfundsfaglige studerende, men også professorer, medlemmer af tænketanke, nuværende og tidligere folketingsmedlemmer samt Netavisen Pio har fundet vej til mødet. Ceveas direktør Kristian Weise indleder med at stille en række spørgsmål til den sydkoreanske økonom, der med sin venlige attitude og underspillede humor folder sine tanker ud.

Trygge mennesker er klar forandringer
Ha-Joon Chang fortæller, at han som barn i Sydkorea legede med LEGO. Det var ikke normalt dengang, da Sydkorea stadig var et fattigt og isoleret land, hvor udlandsrejser hørte til sjældenhederne. Og LEGO er ikke det eneste positive, han forbinder med Danmark. Ha-Joon Chang er en stor beundrer af den skandinaviske velfærdsstat, som ifølge ham netop har formået at balance en kapitalistisk økonomi med et stærkt sikkerhedsnet.

Hvor det sociale sikkerhedsnet de seneste år er blevet beskyldt for at gøre folk dovne og ødelægge lysten til at arbejde under parolen ”det skal kunne betale sig at arbejde”, lægger Ha-Joon Chang vægt på, at et stærkt socialt sikkerhedsnet giver mennesker mod på forandringer. Og netop det er en forudsætning for succes i en globaliseret verden:

”De svenske socialdemokrater havde engang det slogan, at ’trygge mennesker tør’. At hvis man som menneske føler sig tryg, så er man også mere åben over for forandringer. På samme måde som vi jo også kun kører stærkt i en bil, hvis vi ved, at bremserne virker. Så sikkerhedsnettet er meget vigtigt.”

Han laver her en sammenligning med USA, hvor det sociale sikkerhedsnet er betydeligt mindre. Derfor er mange amerikanere også mere skeptiske over for fremtiden:

”I Danmark kan du opretholde op til 90 procent af din hidtidige indkomst, du kan blive opkvalificeret og få hjælp til at finde et nyt job. Så selvom ingen har lyst til at miste sit job, så er danske arbejdere ikke så bange for forandringer. I USA kan du ryge ned på 20 procent af din hidtidige indkomst, hvis du bliver arbejdsløs, og du mister måske også din sundhedsforsikring. Så amerikanske arbejdere går i strejke og bekæmper forandringer med næb og klør, for eksempel nye maskiner og nye arbejdsprocesser, fordi de er bange for at miste deres job.”

Resultatet bliver, at samfundet mister vækst og produktivitet. Derfor er der ingen modsætning mellem højt sikkerhedsnet og økonomisk vækst: ”Det er vigtigt at huske, at velfærdsstaten ikke kun er et spørgsmål om omfordeling. Hvis du indretter den rigtigt, som i Danmark, kan den være en vigtig motor under økonomien”, forklarer han.

Det frie marked findes slet ikke!
Ha-Joon Changs grundlæggende pointe, som han igen og igen gentager over for tilhørerne, er, at økonomi ikke er nogen eksakt videnskab. Meget af det, der af mainstream-økonomerne fremstilles som naturvidenskabelige love, bygger på meget tvivlsomme antagelser, der ikke har meget hold i virkeligheden.

Til at starte med slår han fast, at det frie marked faktisk slet ikke findes! For markedet er allerede i dag begrænset af reguleringer, der sætter grænser for, hvad og hvem der kan handle. Meget af reguleringen tænker vi slet ikke over, fordi det i dag er alment accepteret. Som et eksempel nævner han børnearbejde:

”I 1800-tallet så mange frimarkedstænkere ingen grund til at gribe ind mod børnearbejde. Der var børn, som af egen fri vilje gerne ville arbejde, og der var arbejdsgivere, som gerne ville ansætte dem og betale dem en løn. Men i dag betragtes dem, der ønsker børnearbejde, som yderligtgående tosser. Det viser, at det frie marked ikke er nogen videnskabelig, objektiv størrelse, og at vores opfattelse af, hvad der er et frit marked, hele tiden ændrer sig”.

Erkendelsen af, at markedet ikke er en videnskabelig givet størrelse, men er fastlagt politisk, er ifølge Ha-Joon Chang central for at forstå moderne økonomi: ”Frimarkedsøkonomerne taler som om, at der er et videnskabeligt afgrænset område, der hedder ’det frie marked’, hvor det offentlige skal blande sig uden om. Men markedets grænser er jo fastlagt politisk, og når man har opdaget det, ser man, at frimarkedsøkonomer ikke er videnskabsfolk, men blot giver udtryk for en politisk holdning”.

Kapitalismen må reddes fra de ekstreme kapitalister
Ha-Joon Chang understreger, at han er tilhænger af kapitalisme. ”Kapitalisme er det værste økonomiske system vi nogensinde har haft – bortset fra alle andre økonomiske systemer”, som han formulerer det med let omskrivning af berømt Winston Churchill citat.

Men det betyder ikke, at al kapitalisme er lige godt. Det handler derfor om at finde den rette kapitalistisk model, der kan skabe velstand for almindelige mennesker. Derfor må kapitalismen tøjles. Han peger på, at den rå kapitalisme, som blandt andet førte til depressionen i 1930’rne, undergravede sig selv, fordi den førte til fascisme, kommunisme og nazisme.

Samme tendenser, om end i mindre omfang, ses i kølvandet på finanskrisen, der har givet vind i sejlene til populister som Donald Trump og Marine Le Pen. ”Jeg prøver faktisk at rede kapitalismen fra dem, der vil have den ekstreme udgave af kapitalismen. For deres udgave af kapitalismen er den sikreste vej til at ødelægge den”, forklarer Ha-Joon Chang.