Topskattehævn: 5 steder Samuelsen kan lette skatten

Her er fem skatter du skal holde øje med, når regeringen om kort tid præsenterer sit skatteforslag.
I forrige uge meddelte Liberal Alliance, at partiet dropper sit krav om lavere topskat. Efter tidligere at have talt om røde linjer og stålsatte øjne, lød det nu fra partiformand Anders Samuelsen, at ”alle skattelettelser er gode skattelettelser”, og at Liberal Alliance nu ville satse på skattelettelser i bunden.

Men opgivelsen af topskatten betyder næppe, at Liberal Alliance har droppet sin vision om at sænke skatten for de danskere med de højeste indkomster. Der er nemlig en række andre skatteskruer der kan drejes på, som kan give nogenlunde den samme effekt som en nedsættelse af topskatten, både når det handler om fordeling og om effekten på arbejdsudbuddet.

Netavisen Pio har her oplistet fem skatter, som du skal holde øje med, når regeringen om kort tid præsenterer sit forslag til det, Anders Samuelsen har kaldt ”historisk store skattelettelser”:

1. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget
Det har gennem længere tid svirret med rygter om, at regeringen vil spille ud med enten at hæve eller med helt at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget. Når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset, vil beskæftigelsesfradraget være på 10,65 procent. Det vil dog maksimalt kunne udgøre 35.300 kroner, og det betyder, at man rammer ’loftet’ ved en indkomst på omkring 330.000 kroner. Liberal Alliance har flere gange talt for at afskaffe loftet. Det vil nemlig have omtrent samme effekt som en afskaffelse af topskatten, idet man sænker marginalskatten på arbejdsindkomst ’hele vejen op’, altså også for de rigeste. Ifølge den borgerlige tænketank Cepos vil det svare til, at marginalskatten for de højeste indkomster sænkes med 2,7 procentpoint. Finansministeriet beregnede i 2015, at en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget ville koste 3,9 milliarder kroner og øge arbejdsudbuddet med 6.400 fuldtidspersoner.

2. Afskaffelse af indkomstgradueret børnecheck
Børnechecken blev med skattereformen i 2012 indkomstgradueret. Det betyder, at den aftrappes for familier med en indkomst over 749.000 kroner. Det svarer i praksis til, at højtlønnede børnefamilier pålægges en ekstra marginalskat på to procent af deres indkomster over 749.000 kroner. Liberal Alliance har ved flere lejligheder talt om at afskaffe ordningen, der i sin tid blev lanceret som en form for trøst til SF for den millionærskat, der aldrig blev til noget. Da ordningen blev indført mente Finansministeriet, at den aftrapningen ville indbringe staten 120 millioner kroner om året og betyde en reduktion af arbejdsudbuddet.

3. Nedsættelse af registreringsafgift
I de seneste to finansloven er registreringsafgiften blevet sænket. Og Liberal Alliance har ikke lagt skjul på, at man gerne vil endnu længere ad den vej. Partiet betragter nemlig ikke kun registreringsafgiften som en skat på biler, som en afgift udgør den også en del af den ’sammensatte marginalskat’ og er derfor også en skat på indkomst som hæmmer arbejdsudbuddet. Faktisk har en nedsættelse af registreringsafgiften ifølge Finansministeriets regnemodeller nogenlunde den samme effekt på arbejdsudbuddet som en nedsættelse af topskatten. Da Dansk Folkeparti har signaleret, at partiet er parate til at se på registreringsafgiften, virker det oplagt, at den kommer i spil. Finansministeriet beregnede i 2015, at det vil koste godt 8 milliarder kroner og øge arbejdsudbuddet med 11.000 personer.

4. Afskaffelse af udligningsskat på pensionsudbetalinger
Liberal Alliance har ad flere omgange krævet den såkaldte ’udligningsskat’ på pensionsudbetalinger ændret. Skatten blev indført i forbindelse med skattereformen fra 2009, hvor mellemskatten på 6 procent blev afskaffet. Mange pensionsopsparere havde nemlig ved indbetalingen af pension fået fradrag på seks procent ud fra en forventning om, at der så skulle betales mellemskat ved udbetalingen. Afskaffer man udligningsskatten, vil der altså reelt være tale om, at man giver en lettelse i marginalskatten på seks procent, der især kommer dem med de største pensionsformuer til gode. Der vil dog være tale om en begrænset sejr for Liberal Alliance, da udligningsskatten efter de nuværende regler bortfalder i 2020.

5. Nedsættelse af skat på kapital- og aktieindkomst
Den tidligere Venstreregering forsøgte sidste år forgæves at sænke aktie- og kapitalbeskatningen. Det vil sige skatten på aktieafkast og på positiv kapitalindkomst, altså renteindtægter. Nedsættelsen af de to skatter var indrettet sådan, at det især var den lille del af befolkningen med højeste aktieindkomster og højeste kapitalindkomster, som ville få de største skattelettelser. AE-Rådet beregnede dengang, at den procent af befolkningen med højeste indkomster ville få en gevinst på 7.000 kroner af de to forslag. De 2-10 procent ville i gennemsnit få en gevinst på 500 kroner, mens de resterende 90 procent ville få en gevinst på blot 30 kroner! For nogle i den absolutte top kunne der endda blive tale om en gevinst på helt op til 30.000 kroner – markant mere end den nedsættelse af topskatten, som regeringen dengang spillede ud med, og som maksimalt kunne udgøre 21.000 kroner.


Kommentarer fra Facebook