Annonce

Torben Hansen vinder stort i Randers

Folketingsmedlem Torben Hansen bliver ny socialdemokratisk borgmesterkandidat i Randers. Han slog sin kvindelige udfordrer Iben Sønderup med cifrene 399-120 i en urafstemning.
I går aftes blev det offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Socialdemokraterne i Randers ved kommunalvalget i 2017.

Valget stod mellem folketings- og byrådsmedlem Torben Hansen og byrådsmedlemmet Iben Sønderup.

Torben Hansen fik 399 ud af 527 stemmer. Det svarer til 75,7 procent. Iben Sønderup fik 120 stemmer svarende til 22,8 procent. Resten var ugyldige eller blanke. Det skriver TV2 Østjylland.

73 % af partimedlemmer deltog i urafstemningen, som skulle afgøre, hvem der i 2017 skal dyste mod den nuværende Venstre-borgmester Claus Omann Jensen, som vandt borgmesterkæden ved kommunalvalget i 2013. Det blev altså den garvede folketingspolitiker Torben Hansen.

LÆS OGSÅ: Den røde kamp om Randers

”Vi skal gennemføre vores valgprogram, og vi skal både tage spadestikkene og bygge ”Det ny Randers”, hvor sammenhængskraft, udvikling, samarbejde og velfærd er bærende temaer. Et program, der sætter rammerne for ”det gode liv” for alle borgere i Randers Kommune, uanset om man bor i centrum eller allerlængst væk fra centrum i vores kommune – og i fællesskabet”, siger Torben Hansen ifølge TV2 Østjylland.

Torben Hansen har siddet i Folketinget siden 2001, og fra 1994 til 2001 var han medlem af Randers Byråd, bl.a. som viceborgmester og gruppeformand. Han stillede også op til kommunalvalget i 2013, hvor han fik 3342 stemmer – kun 562 stemmer færre end den hidtidige S-borgmester Henning Jensen Nyhuus.

Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet