Annonce

Tordner mod radioprogram: “Hvor er den borgerlige anstændighed blevet af?”

Efter Radio Loud i fredags annoncerede sit nye program, ‘Mette og Magten’, har medie-kritikken raset på de sociale medier.
Udover at programmets sendeflade, Radio Loud, i forvejen har bagdelen i klaskehøjde med sine stort set ikke-eksisterende lyttertal, fortsætter palaveret.  

Radio Louds nye program, ‘Mette og Magten’ er dedikeret til Mette Frederiksen, og har til hensigt at “se kritisk på den meget bastante magtudøvelse, der udøves af Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen og kernetropperne i den socialdemokratiske regeringsmaskine,” som chefredaktør på Radio Loud, Simon Andersen formulerede det.

Militæruniform med rødt armbind 

Dertil skal den tidligere pressechef for Liberal Alliance og debattør i Berlingskes spalter, Anne Kirstine Cramon, være i front som vært på programmet.

Et faktum, der næppe er til at tage fejl af - se blot program-fotoet, der har vakt stor opsigt i medielandskabet og på de sociale medier.

Her promoverer Cramon programmet iført en mørkegrøn militæruniform, prydet med et rødt armbind med bogstavet ‘A’, og det har fået flere meningsdannere til at rette kritik.  

Illustration vækker opsigt 

Billedet skaber associationer til en SS-uniform, mener journalist Uffe Gardel, der er tidligere ansat på Berlingske: 

“Radio Loud vælger her at skabe opmærksomhed om et nyt, regeringskritisk program ved at vise programværten som Mette Frederiksen-look-alike iført en kopi af en SS-uniform.” 

Vi to er jo både vidende og begavede mennesker, så lad os ikke spilde hinandens tid

“Nej, de almindelige brunskjorter rakte ikke; man måtte ud og have fat i selve det sorte korps,” skriver han på Facebook.

Hertil reagerer chefredaktøren Simon Andersen og skriver, “Det er en partisoldat. Ikke en nazist.”

“Vi to er jo både vidende og begavede mennesker, så lad os ikke spilde hinandens tid med at diskutere, om en mørk uniform med sort slips og rødt armbind henviser til SS eller ej,” skriver Uffe Gardel tilbage.

"En bekymrende drejning"

Program-fotoet, taler ind i en større sammenhæng, mener journalist og debattør Lars Olsen, der retter kritik mod Berlingske Media, som blandt andet ejer B.T., Berlingske og Radio Loud.  

“Den offentlige samtale undergår i disse uger en bekymrende drejning,” skriver han på Facebook og fortsætter:

“En radiostation ejet af Berlingske Media portrætterer statsministeren i SS-uniform. Ekstra Bladet og BT bringer fake news om justitsministeren, som de siden må trække tilbage. Politik og medier domineres totalt af mink, mink, mink – og spekulationer om Mette Frederiksen.”

De ‘fake news’ som Lars Olsen henviser til, er historien om, at justitsminister skulle have sagt, “det skal du ikke svare på” til statsministeren, da hun på et pressemøde bliver spurgt ind til hendes brug af sms-tjenesterne Signal og Messenger.

Begge medier måtte efterfølgende trække artikler tilbage, da de ikke med sikkerhed kunne sige, at det var det, der blev sagt.

Kritik af iscenesættelse 

Uniform-billedet har også fået historiker og samfundsforsker, Michael Böss til tasterne.

“Hvad blev der i grunden af "den borgerlige anstændighed?”, skriver han på Facebook, hvor han i samme ombæring erklærer, at han opsiger sit abonnement på Berlingske.

Chefredaktør på Netavisen Pio, Niels Jespersen, har rejst kritik af programmet for bevidst at bruge nazireferencer, som magtkritik og provokation.

“Mens Cramon i sit ellers udmærkede program kritiserer statsministeren for at iscenesætte sig med makrelmadder og selfies, iscenesættes ‘Mette & Magten’ med en banalisering et af verdenshistoriens værste forbryderregimer og når det påtales, er reaktionen præget af samme humorforladte underskud, som ifølge værten skulle være en socialdemokratisk specialitet,” skriver han i en leder.

Hverken Anders Krab-Johansen, koncernchef for Berlingske Media, eller Simon Andersen, chefredaktør på Radio Loud, ønsker at kommentere kritikken overfor Netavisen Pio.  

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Medierne har misforstået deres rolle som selvstændig del af demokratiet repræsenterende dem deres starter diskussiinen i landet. De er blevet ensidige hvilket kun kan skyldes økonomisk magt.

Et paradoks, at et statsbetalt medie,Radio Loud, som ikke har et publikum, men som bruger alle kræfter på, at svine regeringen til i nazi symboler.
Er det virkelig det mine skatteindbetalinger bruges til?
Ingen kræfter anvendes til at lave noget, som nogen har lyst til at lytte til.
Anstændigheden på højre fløjen er så langt ude, at det er svært at forstå, at det er mennesker med uddannelse, som her viser hvilke evner de er udstyret med.

Det er ganske uhørt, og burde straffes.
Hvor er vi henne når en radio tillader og lægge sådan billede op, en fornærmelse af dimensioner af landets statsminister, hvor lavt kan og vil Berlinske gå, vi ved godt den er borgerlig, men at den var/er SÅ svinsk havde vi ikke troet

Jo

Husk samtidigt at Berlingskes lillebror BT havde ansat Quortrup, som massivt forfulgte alt hvad Mette og hendes regering søgte at få gennemført. Nu sidder han på Ekstrabladet, så det bliver vel den samme forfølgelse derfra?
Det skal ikke glemmes at Berlingske og BT er borgerlig presse, så de og EB kan ikke lide S-regeringer.
Hvilken del af pressen ser i øvrigt med positive øjne på den siddende S-regering?

Henrik Q er tidligere straffet , så man bliver vel ikke overrasket, især ikke når Mette F, lader ham stå ude i kulden , hvilket han hyler op om.

Hvordan kan mam tale om anstændighed i forbindelse med Simon Andersen?

Den fjerde statsmagt har vist sig farlig, når de misbruger deres magt som nu. De har mere magt end de burde, da de ikke mere er objektive men vinkler, fordrejer og manipulere med egne holdninger og hvad de vil med magten. Så kom ikke og sig det er statsministeren, der er magtfuldkommen, det er de store medier, som er grænseoverskridende ind i mellem og jagter enkelt personer. Berlingske er blevet en avis, der tangerer sladrepressen E.B og B.T. så trist og så sørgeligt. Og det er ikke godt med den ny chef på radio Loud eller 24/7 som de har omdøbt den til.
Radio 24/7 med Birgit gik efter alle, her går man kun efter regeringen, og hvorfor det? Hvilken politik har de blå ??? hvad med at tjekke dem, er det lige godt alt sammen, eller er der intet at tjekke??

Ja Helle, hvad for en politik har de blå??? Det undrer jeg mig også over.
Så på TV i går et klip fra folketinget hvor Ellemann stod og sagde:
"Jeg stoler ikke på statsministeren"
Så må man håbe at M.F. siger det samme til ham om 2 år hvis han
bliver statsminister, Håber det ikke. Hvordan kan man føre politik
med sådan en person der tror andre politikere er fyldt med løgn??

Ellemann bliver aldrig statsminister, om Pape gør ??? Tror Mette fortsætter, nok ikke med 35% men mindre kan også gøre det.

Ja håber at hun slår dem begge (Pape og Ellemann) med 20 vognlængder

Jeg har hverken tillid og tiltro til Ellemann - hverken til hans evner eller til hans politik. Det samme kan jeg sige om langt hovedparten af de såkaldt "blå" og "grønne" partiers politikere ....

Helt ærligt - hvorfor poste flere penge i det medie -Radio Loud bør lukkes - jo hurtigere jo bedre !!

Ja-ja, der mangler kun skrårem og ridestøvler, så er den borgelige presse tilbage til deres brun-sorte fortid.

Skrårem og ridestøvler HAR både den borgerlige presse og de fleste borgerlige politikere. Det vises blot ikke på fotoet af personagen fra Radio Loud....
Skråremmen bruges af borgerlige politikere til at piske kontanthjælpsmodtagere / arbejdsløse og indvandrere med - og til at piske negative holdninger frem.
Ridestøvlerne (med sporer) bruges til at sparke og drive de samme befolkningsgrupper og lønmodtagere frem foran sig med.

Der er i mine øjne først og fremmest 1 ting at gøre:

STEM IKKE på de såkaldte "blå partier" i dag, på Store Brevstemmedag, og
STEM IKKE BLÅT på valgdagen, på tirsdag, den 16. november 2021.

Ja sørgeligt
Træk statsstøtten til medierne, og lad os få respekt journalestik, så gad man måske igen læse og købe en avis. Der er visse aviser, der løber efter lyden af Trumf.
Det hjælper ikke svine personer til, eller kalde dem det ene eller det andet. Er redaktørerne ikke kommet ud af skolen endnu?

Jeg har hørt/læst Berlingskes adm. direktør Anders Krab-Johansen citeret for, at husets vigtigste opgave er at fremme borgerlig politik i Danmark. Så vi er næsten tilbage til fortidens partiaviser.

Måske skulle man skifte Krab ud, og Tom Jensen dengang Lisbeth Knudsen var ansvarshavende gad man godt læse avisen.

Før i tiden, da der var en lille smule anstændighed til i aviserne, der kunne man læse avisens politiske tilhørsforhold i dagens leder. Nu om dage er alle artikler vinklet og drejet, så de passer til tilhørsforholdet.
Og da stort set alle de trykte medier er borgerlige, nærmer det sig statsstøttet borgerlig hjernevask.
Det er lige før at en dårlig vejrudsigt, også er regeringens skyld.
Jeg gentager for 117. gang. Stop/revurder statsstøtten til medierne.

Ja der mangler i høj grad en presse der IKKE er borgerlig, selvom vi godt kan gennemskue dem, er der alt for mange der sluger deres løgn groft

Private Medier er jo det direkte øje ind til essensen, når interessehåndteringen styres af de store kapitalholdere.
Det betyder selvfølgelig, at kapitalens interesser bliver væsentligt overrepræsenteret og ad den vej tilraner sig magt uden for den almindelige demokratiske proces. Desværre presser det i tiden integriteten ud af også mere velrenommerede medier, der i disse dage forfalder til skandalejournalistik og politisk tilsværtning.
I sagen om minkene er det da helt indlysende, at man med en verbal mudderkastning prøver at miskreditere Mette Frederiksen og fabrikere karaktermord på hende, selv om der ikke foreligger beviser i sagen eller sammenhængende logisk argumentation for, hvorfor hun dog skulle handle ved at skyde sig selv i foden med en storkalibret kanon.
Hele sagen kan reduceres til et centralt spørgsmål: Handlede statsministeren i ond tro, da hun lukkede minkerhvervet og mente sig dækket ind af gældende lov.
Der er to muligheder i sagsforløbet:
Hvis hun var i god tro, handlede hun meget resolut da hun selv (før nogen andre) krøb til korset og udmeldte dette efter bare tre dage og søgte rette op på fadæsen. I den situation kan man vel dårligt opretholde den gældende shitstorm, og al snak om magtbrynde og slettede mails bliver ligesom meningsløs!
Hvis hun derimod var i ond tro og handlede på trods af en viden om, at der ikke var lovhjemmel, må vi jo tro, at konen var i en bevidstløs tilstand. Hvad i alverden skulle formålet være med at begå lovbrud og efter 3 dage så at begå harakiri for åben skærm og løsgående hyæner, når alternativet var at skaffe lovhjemmel i folketinget i løbet af ganske få dage i folketinget.
Der mangler simpelt hen et ædru motiv. der kan forklare en så mærkværdig fremgangsmåde med lovbrud, et omfattende slettearbejde, risiko for rigsretssag og regeringens liv og dalende popularitet skulle være prisen værd.
I støjbergsagen var motivet klasser klarere, ligesom det har været i perlerækken af skandaler, der slæbte efter Løkke i hans regeringsperiode.

Det er nok også kun Berlingeren, som kan finde på at trække nazi-kortet i betragtning af avisens og de konservatives begejstring for Hitler og nazismen i 1930'erne, hvor konservativ ungdom med skrårem gik strækmarch i gaderne og løftede armen til nazi-hilsen. Så er det jo smart at prøve at tørre den af på nogle andre, som faktisk er imod fascisme, når det nu viste sig at være mindre heldigt dengang. Og hvad hulen, Berlingeren kan da altid håbe på en ny chance. I Tyskland var det nok ikke gået, de har jo en lov imod det.

Hvor meget får PioPio - supplement til det diverse fagforeninger smider på bordet - egentlig i mediestøtte hvert år ?