Tørrede konens tab af på banken

Den tidligere direktør for den krakkede EBH-Bank bedrev både kursmanipulation og mandatsvig og udnyttede sin position til at beskytte sin hustru mod et milliontab.
Finn Strier Poulsen påførte banken et stort tab for at undgå, at hans egen hustru led dette. Aktionærer og kunder hang i stedet på regningen for konens dårlige forretningsevner.

I efteråret 2008 gik EBH-Bank ned med et milliardtab.  Banken havde bragt sig selv i en uholdbar situation blandt andet på grund af dårlige udlån til ejendomsspekulanter. Siden da har den daværende direktør, Finn Strier Poulsen, ikke vist sig i det nordjyske. Han har rykket teltpælene op og residerer nu på Strandvejen i Helsingør og har fortsat ingen forklaring til de mange nordjyder, der måtte gå fra hus og hjem efter krakket.

Finansiel Stabilitet har rejst erstatningskrav på 700 mio. kr. mod den politianmeldte eks-direktør og bankens tidligere ledelse og eksterne revision.

Som om det ikke skulle være nok, kræver Finn Strier Poulsen nu gennem en voldgiftssag hele 23 mio. kroner i fratrædelsesgodtgørelse.

Bagmandspolitiet efterforsker i øjeblikket to sager, hvor Finn Strier Poulsen er indblandet. Én om kursmanipulation og én om mandatsvig.

Sidstnævnte handler om, at Finn Strier Poulsens hustru drev pantebrevshandel gennem en investeringsvirksomhed. Hustruen havde lavet en pantebrevshandel i en ejendom i København, men kort efter købet gik skyldneren på pantebrevet konkurs, og et stort tab truede hustruen. Finn Strier Poulsen sikrede dog, at EBH-Bank købte pantebrevet tilbage til præcis samme kurs, som hustruen havde givet for det. Ved det oprindelige køb var værdien knap fem millioner kroner.

Til trods for at omkring 10.000 private aktionærer mistede deres opsparing, da banken krakkede i efteråret 2008, har Finn Strier Poulsen kun fået fem måneders fængsel for sine forbrydelser.

Men da EBH-Bank så fik afsat pantebrevet, som de havde købt af direktørens hustru, var værdien 2,4 mio. kr. lavere end den pris, som de havde købt brevet til. Dermed påførte Finn Strier Poulsen banken et stort tab for at undgå, at hans egen hustru led dette. Aktionærer og kunder hang i stedet på regningen for konens dårlige forretningsevner.

Finn Strier Poulsen er derudover anklaget for uberettiget at have modtaget bonusser for 3 mio. kroner fra EBH-Fonden, der ejede aktier i banken. Som om det ikke skulle være nok, kræver Finn Strier Poulsen nu gennem en voldgiftssag hele 23 mio. kroner i fratrædelsesgodtgørelse.

Til trods for at omkring 10.000 private aktionærer mistede deres opsparing, da banken krakkede i efteråret 2008, har Finn Strier Poulsen kun fået fem måneders fængsel for sine forbrydelser. Derefter kan han igen nyde livet på første klasse.

 

I denne serie vil Netavisen Pio sætte fokus på de ledende folk inden for finansverdenen, der bragte hele den vestlige verden i knæ gennem deres uansvarlige aktiviteter og sidenhen blev reddet af skatteborgerne.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce