Annonce

Tossede regneregler: Dyrere smøger får folk til at arbejde mere

I nye beregninger fra Finansministeriet giver højere cigaretpriser et øget arbejdsudbud på 400 personer. Tosset, mener SF og Enhedslisten
Med den nye finanslovsaftale for 2020, bliver prisen på en pakke smøger sat op til 55 kroner fra næste år.

Og ifølge nye beregninger fra Finansministeriet bonger prisstigningen positivt ud på arbejdsudbuddet. Det skriver Berlingske.

De højere cigaretpriser giver isoleret set et øget arbejdsudbud på 400 personer - i hvertfald hvis man spørger Finansministeriets regnemaskine. Samme regnemaskine anslår, at finansloven trækker 100 personer ud af arbejdsmarkedet i 2021.

Hvis du synes, det lyder underligt, så er du ikke alene

Det vil med andre ord sige, at højere cigaretpriser skulle betyde, at 400 ekstra fuldtidsansatte danskere vil stå til rådighed på arbejdsmarkedet. Logikken bag tallet er, at rygerne vil arbejde mere, så de får råd til at fastholde deres forbrug af cigaretter.

Hvis du synes, det lyder underligt, så er du ikke alene. Finansordfører i både SF og Enhedslisten undrer sig Finansministeriets regnemaskine.
 

Enhedslisten: Regneprincipper hviler på papirtyndt grundlag 

Den økonomiske forudsigelse om rygernes ændrede adfærd, er tosset, mener Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.

regneprincipperne om effekten på arbejdsudbuddet hviler på et papirtyndt grundlag

For at vise det absurde i beregningerne, vender Rune Lund logikken på hovedet:

“Man kunne også have den logiske antagelse, at når cigaretterne bliver dyrere, holder folk op og får dermed flere penge til sig selv, og så arbejder de mindre. Hvordan Finansministeriet kan komme frem til, at det har den modsatte effekt, har vi grinet meget ad. Det er helt tosset,” siger han til Berlingske og tilføjer:

“Det viser, at regneprincipperne om effekten på arbejdsudbuddet hviler på et papirtyndt grundlag.
 

SF: “En skrivebordsøvelse”

Den analyse deler finansordfører i SF, Lisbeth Bech Poulsen, der kalder beregningerne for “en skrivebordsøvelse”.

Det viser, at ministeriets beregninger af arbejdsudbudseffekter bliver meget spekulative

Hun kritiserer samtidig, at finanslovens investeringer i velfærd og grøn omstilling ikke tæller positivt i beregningerne.

“Til gengæld har man ikke medregnet effekter af de store investeringer i daginstitutioner og grønne fonde, som jeg er overbevist om vil have en positiv effekt. Det viser, at ministeriets beregninger af arbejdsudbudseffekter bliver meget spekulative,” siger Lisbeth Bech Poulsen til Berlingske.

Også Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen er skeptisk over for sammenhængen mellem cigaretpriser og arbejdsudbud, som han slet ikke mener, man bør blande sammen.  

De Radikale: “det må vi acceptere”

De Radikales Sofie Carsten Nielsen forstår godt venstrefløjens kritik af regnestykket, som hun kalder “ganske ekstraordinært”.

det er den model, der findes, og det må vi acceptere

Hun mener dog, at man er nødt til at acceptere antagelserne i regnemodellerne:

“(...) det er ligesom at sige, at det at afskaffe uddannelsesloftet giver et negativt arbejdsudbud. Det er bare en antagelse, men det er den model, der findes, og det må vi acceptere,” siger hun til Berlingske.

I aftalepapiret mellem regeringen og støttepartierne, har De Radikale fået indskrevet, at tiltag, der reducerer arbejdsudbuddet, skal modsvares af andre initiativer, som øger beskæftigelsen tilsvarende. Det behøves dog ikke ske samtidig.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet