Torsdag stod i cyklingen og udlændingepolitikkens tegn. For det første kunne flere politikere nemlig officielt præsentere at Tour de France kommer til Danmark. Og mens statsministeren m.fl- kunne sole sig lidt i Tour de France-lyset, så havde politikerne på Christiansborg travlt med at diskiutere udlændingepolitik, mere konkret regeringens såkaldte paradigmeskifte, der førte til en længere debat.

Velkommen til nyhedsoverblikket Aktuelt.

 

Touren til Danmark

Danmark vil den 2., 3. og 4. juli 2021 lægge asfalt til hele tre etaper af cykelløbet Tour de France under overskriften ’Grand Départ Copenhagen – Denmark’. Selve åbningsetapen, Grand Départ, bliver en ca. 13 kilometer lang enkeltstart i det centrale København.

Det kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og Københavns overborgmester Frank Jensen i dag fortælle på et pressemøde sammen med Tour de Frances løbsdirektør Christian Prudhomme.

”Vi glæder os vildt til at byde Touren velkommen under mottoet ’Verdens største cykelløb møder verdens bedste cykelby’. Det bliver den største sportsbegivenhed, det nogensinde er lykkedes at trække til Danmark, og det bliver fantastisk at opleve løbet og vise smukke København frem i hele verden,” siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Den anden danske etape, 3. juli, bliver ca. 190 kilometer fra Roskilde til Nyborg hen over spektakulære Storebæltsbroen. Tredje etape bliver ca. 170 kilometer fra Vejle til Sønderborg den 4. juli.

Det koster knap 90 millioner kroner for staten, de involverede kommuner og regioner, at få Tour de France til Danmark.

 

Justitsminister: IS-krigere er uønskede, men vi kan ikke nægte dem at vende tilbage

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) åbner nu op for, at Danmark vil komme til at tage imod danske statsborgere, der har været rejst ud for at kæmpe for Islamisk Stat.

Dermed skærer justitsministeren igennem efter flere dage, hvor forskellige partier har afvist at tage imod IS-krigere, sådan som USA ellers har opfordret til.

”Fremmedkrigerne har vendt Danmark ryggen og er draget i krig mod demokrati og frihed. Jeg nærer absolut ingen sympati for dem, og de er uønskede i Danmark. Men det her er et komplekst problem, og der findes ingen perfekte eller lette løsninger.

For faktum er, at vi ikke kan nægte danske statsborgere at komme tilbage til Danmark. Det gælder uanset, hvor uønskede de er - og dermed også fremmedkrigere. Før eller siden vil der derfor komme flere tilbage til Danmark,” siger han i en skriftlig kommentar til TV 2.

Læs hele historien her.

 

Paradigmeskifte 1: Vedtaget efter to timer lang debat i Folketinget

Fremover skal der fokus på at sende flygtninge hjem i stedet for at integrere dem i det danske samfund.

Det står klar efter et flertal i Folketinget torsdag eftermiddag stemte lovpakke L140 - bedre kendt som paradigmeskiftet - igennem. Det skriver altinget.dk.

Debatten viste glimt af, hvordan oppositionspartierne med Socialdemokratiet i spidsen kan få vanskeligt ved at finde fælles sag i udlændingepolitikken, hvilket blandt andre Martin Henriksen (DF) også brugte anledningen til gentagne gange at påpege.

Socialdemokratiet glimrede samtidig ved sit fravær, da de som det eneste parti uden for regeringen undlod at stille sig op på talerstolen.

Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre stemte som de eneste partier nej til aftalen.

Læs hele historien her.

 

Paradigmeskifte 2: Folketingsmedlem anklager DF'er for racistisk udtalelse i Folketinget

Selv om der på forhånd er flertal for en lang række stramninger af den danske udlændingelovgivning, kaldet paradigmeskiftet, så giver forslaget anledning til heftig debat i Folketinget torsdag.

Så heftig, at Enhedslistens Pelle Dragsted undervejs beskylder DF's Kenneth Kristensen Berth for at komme med racistiske udtalelser.

”Det kan godt være, at jeg skulle have været blevet tykhudet efterhånden. Men jeg bliver stadig chokeret over den form for racistiske udtalelser, hvor man lægger en hel befolkningsgruppe for had,” siger Dragsted.

Det førte til en verbal reprimande til Dragsted fra Folketingets formand Pia Kjærsgaard.

 

Medarbejderne gider ikke regeringens udflytningsplaner

Finansministeriet har offentliggjort en status over, hvordan det går med udflytningen af statslige arbejdspladser, og den viser, at 4.801 arbejdspladser har forladt København.

Dermed er regeringen over halvvejs med sine planer om at udflytte i alt 7.927 statslige arbejdspladser.

Men det er de færreste medarbejdere, der er rejst med, skriver DR Nyheder. Ifølge mediet viser opgørelsen fra Finansministeriet, at blot hver femte medarbejder har valgt at pendle eller flytte med.

”Når en arbejdsplads flytter meget langt væk – for eksempel fra København og til den helt anden ende af landet – så er det måske en større udfordring at rekruttere og fastholde medarbejdere, end hvis arbejdspladsen for eksempel flyttede til Slagelse,” siger Sophie Løhde.

Hun medgiver, at de statslige arbejdspladser, der har mistet mange medarbejdere, skal bruge tid på at genopbygge viden og erfaring efter flytningen.

Læs hele historien her.

 

Pio Podcast: Kampen om differentieret pension: Hvor står fronterne?

Socialdemokratiet har med deres pensions-udspil for alvor sparket gang i diskussionen om differentieret pension. Men hvor står fronterne egentlig? Er differentieret pension den bedste løsning? Hvem er for og hvem er imod?

I dette afsnit af Pio-podcast forsøger vi at gøre status over debatten – og det gør vi i selskab med forfatter og samfundsdebattør Lars Olsen, formand for Djøf, Henning Thiesen, og social- og sundhedsassistent, tillidskvinde Camilla Pedersen.

Værten er som altid chefredaktør på Netavisen Pio, Jens Jonatan Steen.

  Audio titled Kampen om differentieret pension: hvor står fronterne? by Netavisen Pio