En finansminister som bevidst svækker oppositionens muligheder for at føre kontrol med hvor mange penge regeringen bruger? Eller bare en finansminister, som er flov over at have lavet en regnefejl på adskillige hundrede millioner af kroner?

Det er spørgsmålet, mener den socialdemokratiske finansordfører Benny Engelbrecht, efter at finansminister Kristian Jensen har afvist at oplyse om den aktuelle størrelse af det såkaldte finanspolitiske råderum. En størrelse, der er helt afgørende i forhold til mange af de aktuelle politiske forhandlinger, idet netop råderummet flittigt er anvendt som finansiering af en lang række aftaler inden for de seneste halve år.

Dermed har finansministeren brudt med en lang tradition for at give oppositionen oplysninger om dansk økonomi, som er helt grundlæggende for det parlamentariske arbejde i Folketinget, mener ordføreren:

”Det betyder jo, at vi ikke har mulighed for at lave en parlamentarisk kontrol med regeringen og se på, om regeringen nu bruger flere penge, end der er i råderummet. Og så begrænser det jo vores muligheder for at komme med vores egne konkrete forslag, når vi ikke kan se, præcist hvor stort råderummet er. Og det kan jo sagtens være, at det er det, der er finansministerens politiske ærinde. Det håber jeg ikke, for så har vi et alvorligt demokratisk problem.”

Så har vi et alvorligt demokratisk problem

Vil ikke fortælle om råderum før til maj
Den seneste opgørelse af råderummet stammer fra august 2017. Her fremlagde regeringen i forbindelse med finanslovsforslaget en opgørelse som viste, at der frem mod 2025 er et råderum på cirka 37 milliarder kroner. De 5 milliarder ønskede regeringen at bruge på at løfte de offentlige investeringer. Tilbage var derfor et råderum på 32 milliarder kroner.

Men det var inden, at en række politiske aftaler begyndte at gnave af råderummet. Først og fremmest forsvarsforliget, som reducerer råderummet med næsten fem milliarder kroner i år 2025. Men også erhvervspakken fra november 2017, finansloven fra december 2017 og skatteaftalen fra februar 2018 har taget en bid af råderummet.

Engelbrecht vil derfor gerne vil se en opgørelse af, hvad der er tilbage. Men ifølge Kristian Jensen må Engelbrecht vente til senere på foråret. I flere forskellige svar til Benny Engelbrecht skriver Kristian Jensen blot, at ”Beregningen af det finanspolitiske råderum vil blive opdateret i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram 2018, som bliver offentliggjort i foråret 2018.”

Finansminister Kristian Jensen er jo i dag ude at sige, at det er helt normalt, at man kun beregner råderummet to gange om året, nemlig i foråret i forbindelse med konvergensprogrammet og i august i forbindelse med finansloven?

”Han roder to ting sammen, som ikke har noget med hinanden at gøre. Det er rigtigt, at man kun laver en generel genberegning af råderummet en gang hvert halve år, hvor man tager højde for en række ændringer ude omkring os, der påvirker råderummet, for eksempel skatteindtægterne fra Nordsøen. Men det, vi har spurgt ind til, er den umiddelbare virkning på råderummet af de aftaler, der er indgået, og det er noget helt andet.”

Kæmpebrøler i Finansministeriet: Indregnede DSB-besparelser to gange
Benny Engelbrecht undrer sig især over, at han faktisk i første omgang godt kunne få Kristian Jensen til at oplyse om råderummet. Først efter at Benny Engelbrecht gjorde finansministeren opmærksom på en regnefejl, gik finansministeren over til deres nye praksis, hvor de altså afviser at oplyse størrelsen på råderummet.

Jeg håber, at forklaringen på, at man ikke vil oplyse om råderummet, er, at man sidder med top-røde ører

”Da vi bad Finansministeriet om at regne på det her i november, kom man til at regne besparelserne på DSB ind to gange. Finansministeriet er ikke stolte over at lave regnefejl, det kan vi godt forstå. Så jeg håber, at forklaringen på, at man ikke vil oplyse om råderummet, er, at man sidder med top-røde ører. Selvom det selvfølgelig ikke er i orden, at man må stå ved sine regnefejl.”

Tabel fra ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer”

Kilde: Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, november 2017.

Kort efter, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i november måned indgik en erhvervspakke, skriver Finansministeriet i et svar til Benny Engelbrecht, at ”Efter aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer udgør det finanspolitiske råderum til øvrige prioriteringer således ca. 4½ mia. kr. i 2018 stigende til ca. 31½ mia. kr. i 2025.”

Det tal er Finansministeriet kommet frem til ved ganske enkelt at trække de 0,5 milliarder kroner, der ifølge aftaleteksten tages fra råderummet, fra det oprindelige råderum på 32 milliarder kroner.

Tabel fra svar på Finansudvalgets spørgsmål, november 2017

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 14. november 2017

Der var imidlertid et problem i Finansministeriets regnestykke: For ud over de 0,5 milliarder fra råderummet blev erhvervspakken også finansieret af blandt andet 0,4 milliarder kroner fra besparelser på DSB. Og her bliver det for alvor kryptisk: Den besparelse indgik nemlig også i den oprindelige opgørelse af råderummet på 32 milliarder kroner fra august 2017. Og når pengene er brugt på en erhvervspakke, kan de jo ikke samtidig indgå i det økonomiske råderum.

Faktisk forventede regeringen i august 2017 at hente hele 1,3 milliarder kroner gennem besparelser i DSB, som ministeriet altså havde undladt at korrigere for i sit svar fra november 2017.

Tabel over Finansministeriets opgørelse af råderummet i august 2017

Kilde: "2025-forløb og reformudspil", august 2017

Kun Finansministeren kan forhindre os i at få svar
Da Benny Engelbrecht efterfølgende spørger ind til, hvorfor det økonomiske råderum kun reduceres med 0,5 milliarder kroner, lød skrev Finansministeriet, at svaret skulle ses et udtryk for ”den isolerede virkning på det finanspolitiske råderum af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer.”

Finansministeriet skrev også, at ”Det samlede råderum efter erhvervs- og iværksætterudspillet og finansloven for 2018 og de pågående forhandlinger om Jobreformens anden fase med videre vil blive opdateret i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram 2018, som bliver offentliggjort i foråret 2018.”

”Det er der, hvor filmen knækker. Og det må der jo være en politisk intention bag. Jeg kender embedsværket godt nok til at vide, at det er ikke fordi de ikke vil svare. Der har været en minister inde over. Så her er det tydeligt at der er tale om en politisering, og det er Finansministerens ansvar,” mener Engelbrecht.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos opgjorde i et notat i sidste måned det økonomiske råderum til 26 milliarder kroner frem mod 2025. Cepos skriver, at ”I det oprindelige råderum indgik en planlagt besparelse fra DSB. Den aftalte besparelse fra DSB indgår som finansiering af erhvervspakken og indgår derfor ikke længere i opgørelsen af råderummet.”