På Fyn fylder trafikdebatten rimeligt meget for tiden. Ja, faktisk har vi diskuteret det emne i mange år, og der er desværre ikke udsigt til, at det er slut. Tværtimod nærmer diskussionen sig nye højder, fordi regeringens seneste initiativer er så usammenhængende, at det skriger til himlen.

Regeringens seneste initiativer er så usammenhængende, at det skriger til himlen

Regeringen tror sikkert, at den hjælper os, når den tilbyder os at udvide motorvejen, sænke brotaksten og i øvrigt give os billigere biler. Men reelt har den gang i det stik modsatte: De trafikpolitiske tåbeligheder, vi er vidner til i disse uger, vil kun få trafikken henover Fyn til at sande endnu mere til.

Nødsporet en nødløsning
Som udgangspunkt handler det om den vestfynske motorvej. Helt præcist den to-sporede motorvej mellem Odense SØ og Nørre Aaby på Vestfyn. I dag passeres den strækning af 54.000 biler i døgnet, og det er allerede for mange.

Det sker ikke bare hver dag, men hver eneste dag, at trafikken nærmest går i stå, når folk kører frem og tilbage mellem Fyn og trekantsområdet. Og derfor er det ikke svært at forestille sig, hvad der sker, når antallet af bilister om tre år er vokset til 70.000 i døgnet.

Det er ikke svært at forestille sig, hvad der sker, når antallet af bilister om tre år er vokset til 70.000 i døgnet.

Det er på den baggrund, at et samlet Fyn har kæmpet for få motorvejen udvidet med et tredje spor. På tværs af organisationer, partier og kommunegrænser har vi argumenteret for vores sag, men nu har lokale Venstre-borgmestre vendt ryggen til solidariteten og forelsket sig i den nødløsning, regeringen har tilbudt os:

I stedet for at give os det tredje spor her og nu, vil den afsætte 300 millioner kroner til en midlertidig model, hvor det nuværende nødspor inddrages. Senere vil man bruge mere end det dobbelte beløb på et etablere et regulært tredje spor som den permanente løsning. Hvis det overhovedet kommer så vidt. Vi kan nemlig ikke få en dato for, hvornår den midlertidige model udløber, og risikoen for, at nødspors-modellen bliver en sovepude, er absolut til stede.

Dumt med lavere brotakt
Ikke nok med det. Umiddelbart efter at den nyhed var landet, blev vi præsenteret for endnu en tåbelighed. Igen med regeringen som afsender: I løbet af de kommende år skal afgiften for at køre over Storebæltsbroen reduceres med 25 procent.

[read-also]

Umiddelbart er det da skønt, at det bliver billigere, men det er alligevel hul i hovedet. Den takstnedsættelse vil nemlig betyde, at trafikken vokser med yderligere 2.000 i døgnet på den i forvejen stærkt belastede fynske motorvej. Og som prikken over i’et skal det med, at regeringens forslag om at sænke bilafgifterne – ifølge trafikeksperter – vil øge trafikken med yderligere 4.000 biler.

Konsekvensen bliver, at Fyn sander helt til.

Med andre ord: Hvis alt dette sker, vil antallet af biler vokse fra 54.000 i døgnet til 76.000 – og den ekstra belastning skal suges op af nødspors-løsningen. Det kan ikke lade sig gøre. Konsekvensen bliver, at Fyn sander helt til. Og vi fastholder Fyn som et af de værste knudepunkter, som bremser fremkommeligheden, hæmmer væksten, og dræber lysten til at skabe nye arbejdspladser. Det vi være trist, for det er præcis det modsatte, vi har brug for.

Husk både telt og pløkker
Den fynske trafikdebat drejer sig i øvrigt ikke kun om biler. Den handler blandt meget også om tog og etablering af en højhastighedsbane på Vestfyn. Her har to mulige linjeføringer været i spil, og den diskussion har taget så lang tid, at den har bremset erhvervs- og byudvikling i de pågældende områder. Nu ser det heldigvis ud til, at der er fundet en løsning.

Samtidig med at regeringen lancerede sit finanslovsforslag – herunder tanker om at gøre de dyreste biler billigere – slog partierne bag Togfonden nemlig til. Socialdemokratiet, SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgik en ny aftale uden om regeringen, og i forhold til jernbanen på Vestfyn er de blandt andet blevet enige om det, vi kalder ”den nordlige linjeføring”.

Det er ligesom, når vi skal bage en brunsviger. Vi gør først i gang, når vi har købt både brun farin og smør

Det er på alle måder godt. Men det bliver først for alvor godt, hvis trafikpolitikerne begynder at tænke lidt praktisk og droppe de halve løsninger. Det er ligesom, når vi skal bage en brunsviger. Vi gør først i gang, når vi har købt både brun farin og smør. Og når vi skal på camping, har vi både telt og pløkker med. Ellers går det galt.

Ender med Ole Birk-modellen
Tænk, hvis de trafikpolitiske beslutninger blev taget ud fra samme skabelon. Så fik vi et permanent tredje spor, før vi fik lavere brotakst og billigere biler. Så brugte vi nogle af indtægterne fra Storebæltsbroen på opgaven. Og så blev arbejdet med at udvide den vestfynske motorvej kædet sammen etableringen af den vestfynske højbane.

Heldigvis har regeringen endnu ikke fået sin finanslov på plads. Derfor har vi lov til at håbe, at der sidder nogle politiske forhandlere på Christiansborg, som har bevaret fornuften og kan indse, at det er tåbeligt at bruge 900 millioner kroner på at nedlægge et nødspor for derefter at genetablere det om en række år – og som i det hele taget tør tage ansvar og gå efter sammenhængende løsninger.

Hvis det ikke er tilfældet, ender det vel med, at Ole Birk Olesen får ret i det forslag, han lancerede i december sidste år – umiddelbart efter, at han var blevet udnævnt til transportminister.

Ole Birk Olesen foreslog nemlig, at de kunne sprede trafikken og sørge for, at nogle mødte tidligere på arbejde

Som enkelte sikkert husker, blev han bedt om at forholde sig til de trængselsproblemer, nordjyderne slås med omkring Limfjordstunnellen. Og hans råd til de nordjyske bilister var ret opsigtsvækkende. Ole Birk Olesen foreslog nemlig, at de kunne opløse morgenmylderet ved at sprede trafikken og sørge for, at nogle mødte tidligere på arbejde og andre lidt senere.

Den gang blev han kaldt arrogant og hånlig, og han blev såmænd også kaldt i samråd. Sagt med et stærkt ironisk glimt i øjet er det dog lige før, det er den nuværende regerings hidtil bedste trafikpolitiske forslag.

Artiklen er 0pdateret den 22. september kl.09.15 på baggrund af den seneste udvikling:
Det betaler sig at stå sammen
LO Fyn tilslutter sig selvfølgelig den lange række af organisationer, der hilser nyheden om det permanente tredje spor særdeles velkommen. Det var i sandhed mere end vi turde håbe på, da vi troede, vi skulle spises af med et nødspor.

Den nye beslutning er gavnlig for hele samfundet – og på lang sigt er det selvsagt billigere at springe nødsporet over.

Forløbet har i øvrigt været interessant. I lang tid stod hele Fyn sammen og ønskede i fællesskab det tredje spor. Men der kom sprækker i den fælles front, da nødsporet kom på bordet.

LO Fyn og DI Fyn var mildt sagt skeptiske over den løsning. Heldigvis blev den ikke til noget. I fagbevægelsen har vi gode erfaringer med at stå sammen – og jeg håber, at de seneste dage har vist, at sammenhold faktisk betaler sig.

Vores næste fælles styrkeprøve venter i øvrigt lige om hjørnet i form af jernbanen og den nye linjeføring, som der er afsat penge til i Togfonden. Lad os i fællesskab presse på for, at arbejdet med at udvide motorvejen og anlægge den nye jernbanelinje tænkes sammen.

 

Helle Nielsen er formand LO Fyn og medlem af Odense Byråd for Socialdemokratiet.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.