Tre bud: Sådan får vi dygtigere skolelærere

Jeg er glad for at læse til lærer. Men når jeg står med mit uddannelsesbevis i hånden, tvivler jeg på, at jeg er blevet så dygtig, jeg kunne.
”Den nye læreruddannelse” trådte sine spæde skridt i 2013. Nu er den længe ventede evaluering offentliggjort. Selvom nogle ting er forbedret, er der stadig afgørende elementer, der stikker negativt ud. For lav motivation og deltagelse af studerende. For højt frafald. Behov for at styrke overgangen fra uddannelse til job. Uden dygtige lærere, ingen god folkeskole. Derfor er der nok at rette op på!

Jeg er frustreret over mit studie

Jeg er glad for at læse til lærer. Det giver mening for mig, fordi jeg gennem lærerjobbet kan gøre en helt konkret forskel for børn og unge. Men jeg er frustreret over mit studie. Når jeg står med min beståede bachelor i hånden, tvivler jeg på, at jeg er blevet så dygtig, jeg kunne. Her er derfor mine 3 bud på, hvordan læreruddannelsen kan forbedres.

1. Stil flere krav

I dag er der fra politisk side sat et karakterkrav på 7 for at blive optaget på læreruddannelsen. Virkeligheden fortæller dog, at mange kommer ind gennem en optagelsesprøve, fordi de ikke lever op til karakterkravet. Det er ikke i sig selv et problem, at man optager mange gennem kvote 2, men jeg oplever, at man ikke er selektiv nok med dem, der bliver lukket ind. Læreruddannelsen og skolerne er desperate, fordi der mangler lærere.

Jeg oplever, at man ikke er selektiv nok med dem, der bliver lukket ind

Faktisk er det hver 10. lærer i den danske folkeskole, der er ufaglært! Men at udfylde pladserne på læreruddannelsen med studerende, som ikke er specielt fagligt dygtige eller motiverede, demotiverer alle os andre. Og det gør niveauet på uddannelsen ringere. Der skal simpelthen stilles flere krav, hvis du vil være lærer.

2. Gør det til et fuldtidsstudie

På mit andet semester havde jeg kun undervisning to gange om uge. Fra 8.00 til 13.30. Det er færre undervisningstimer end min veninde, der læser statskundskab på universitetet, har. For at blive rustet til at være lærer kræver det, at man øver sig. Ikke ved primært at begrave sig i bøger, men gennem dialog med andre, ved selv at prøve undervisning af og ved at kunne spejle sig i ens egen underviser. Det kræver, at man indgår i et socialt samspil med andre – ligesom i en folkeskoleklasse.

Det er færre undervisningstimer end min veninde, der læser statskundskab på universitetet

Det giver sikkert nogle højreorienterede eller nogle embedsfolk en god fornemmelse i maven, når der kan spares på uddannelse. Efter min mening er det dumt at skære i så vigtig en uddannelse.

3. Mere praktik

Hver fjerde nyuddannede lærer overvejer at droppe jobbet i løbet af det første år. For mange nyuddannede får et chok af den virkelighed, der møder dem, fordi vi ikke møder den tilstrækkeligt på uddannelsen. Én ting er at lære om didaktiske planlægningsmodeller eller om inklusion, en anden ting er at være ude i en klasse og skulle undervise. At undervise er komplekst, og der er ikke en fast formel på, hvordan man gør. Derfor skal man prøve det af. Ikke en eller to gange, men mange gange. Pædagogerne har et halvt års sammenhængende praktik. Det ville jeg ønske, at vi også havde.

Hver fjerde nyuddannede lærer overvejer at droppe jobbet i løbet af det første år

Forudsætningen for en god folkeskole er kvalificerede lærere. I dag er læreruddannelsen ikke god nok. Det kan mærkes på det faglige niveau på uddannelsen, og når vi kommer ud i virkeligheden som nyuddannede. Det kræver politisk vilje og massiv økonomisk prioritering, hvis vi vil have dygtigere lærere til fremtidens folkeskole.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Sjælland og lærerstuderende


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Man må håbe for de mange børn der starter i folkeskolen,at de alle må have noget at gå ud til når de en dag afslutter skolen.Det er desvæære mange børn der får en forkert START. Nogen går direkte ud til ingenting. Ingen uddannnelse,intet job.Og dermed er vejen lagt for "ingen fremtid". Bliver der overhovedet arbejde til de børn der starter i første klasse 2019 ? Hvordan bliver deres liv ? Det er da værd at tænke over. Hvad bliver det for en verden de skal eksistere i ? Kan de mon leve op til KRAVENE ? De mange KRAV der konstant tiltager, samtidig med den STRESS der følger med et øget TEMPO.

En god folkeskole og dygtige elever afhænger kun af de lærere og ledere der arbejder i folkeskolen. Systemerne kan skrues sammen på tusinder af måder ligesom alle veje fører til ROM. På den lange bane er der kun en ting der tæller - læreren der står derude ansigt til ansigt med eleverne. Vil vedkommende elevernes bedste og gider vedkommende bruge al sin tid på formålet.
Folketingspolitikere og byrådet tror de bestemmer så meget. Sandheden findes ud i frontlinjen. Spørgsmålet er således: Gør vi noget for at fremme lærerens lyst til jobbet eller er vi (politikere) på den lange bane så træls og uvidende at læreren en dag opgiver ævret og ikke længere kan stå a sigt i
Til ansigt med elever og forældre, fordi opgaven er blevet umuligt, urimeligt og uretfærdig for elev/forældre og lærer.
Spørg blot alle de lærere der er sluttet de sidste fem år.
Hvor var pressen? Hvor var politikerne? Men mest af alt hvor var elever og forældre?
Nu kæmper de unge for klimaet.... De har skolelærerne gjort i de sidste 20 år. Men de skulle sættes på plads af politikerne, der altid bil være mindst fem år efter skolelærere, der har fingeren på pulsen. Synd for eleverne der ikke kendte dres besøgelsestid. Det er altid lettere at droppe skolearbejdet end at kæmpe hårdt sammen med skolelæreren.
Først skolelærerne, så klimaet......