I de sidste dages debat om dagpenge har den radikale Nadeem Farooq kæmpet hårdt for at forsvare dagpengereformen. I aviser, på tv og i webartikler har han igen og igen argumentet for, at der ikke er nogen grund til at ændre ét komma i dagpengereformen, som er årsagen til, at 30.000 i år mister deres indkomstgrundlag.

Tænk hvis man benyttede sig af den form for argumentation på sundhedsområdet: ’Det kan godt være, at de danske hospitaler ikke kan behandle 30.000 kræftramte, men hey, der var 160.000 andre, der blev behandlet for ryglidelser’.

Det er med rette en hård kamp: Ingen af de oprindelige forudsætninger bag dagpengereformen har nemlig holdt stik efterfølgende. Væksten er ikke kommet tilbage og der er ikke arbejdspladser til dem, der står uden arbejdspladser. Derfor falder over ti gange så mange ud af dagpengesystemet en først antaget.

Men disse fakta nægter De Radikale at anerkende og finder i stedet på mærkværdige argumenter for at styre uden om virkeligheden.

Netavisen Pio har samlet de tre værste argumenter, som Farooq har fremført de sidste par dage. Argumenterne er så absurde og arrogante, at Farooq fortjener en fyreseddel som arbejdsmarkedsordfører. Derefter kan han passende deltage i udvalgsmøder i Grønlandsudvalget i 52 uger, før han genoptjener retten til at udtale sig.

* * *

Argument I: ”Nu synes jeg man taler tingene ned i et sort hul. Det er jo, at der er trods alt 700.000 jobåbninger hvert eneste år. Og der ved jeg godt, at det især er dem, der allerede er i beskæftigelse, der kommer i spil til dem. (..) Det er vigtigt også at huske på, at 160.000 dagpengemodtagere kom i arbejde sidste år. Så det er jo ikke kun sådan, at folk kun opbruger deres dagpengeperiode. Så mange dagpengemodtagere kommer faktisk i job.” – Deadline 22.30, 6. maj 2013.

Det er nedladende, at en person, der selv har sit på det tørre, afviser forslaget med den begrundelse, at det kun hjælper nogen af de udfaldstruede dagpengemodtagere.

Er dette ikke den mest fantastiske argumentation, som nogensinde er blevet fremført? Det er slet ikke et problem, at 30.000 mennesker i år falder ud af dagpengesystemet og står uden indtægt, fordi der er mange andre mennesker, der faktisk kom i arbejde sidste år. Tænk hvis man benyttede sig af den form for argumentation på sundhedsområdet: ’Det kan godt være, at de danske hospitaler ikke kan behandle 30.000 kræftramte, men hey, der var 160.000 andre, der blev behandlet for ryglidelser’.

Argument II - ”Jeg tror ikke at en endnu mindre genoptjeningsperiode vil hjælpe alle de personer vi taler om her. Så det der er vores kongstanke det er at skabe så mange arbejdspladser for de mennesker som det er muligt.” – Deadline 22.30, 6. maj 2013.

Senere indrømmer Farooq, at ”der er jo ingen tvivl om at det vil hjælpe nogen, som mere arbejder på sæsonbasis”. Det er nedladende, at en person, der selv har sit på det tørre, afviser forslaget med den begrundelse, at det kun hjælper nogen af de udfaldstruede dagpengemodtagere. Men selv hvis det ikke hjælper alle, så er det da betydeligt bedre end tomme hensigtserklæringer om at ’skabe så mange arbejdspladser som muligt’.

Argument III - ”Vi har diskuteret dagpengereformen nok. Jeg synes, det er på tide at komme videre og se på andre virkemidler. Vi vil have set på, hvordan vi kan få optimeret og gennemtænkt vores arbejdsmarkedsindsats, så flere kommer hurtigere i job og de ledige bliver kvalificeret på en ordentlig måde.” – DR’s hjemmeside.

Med sætningen om, at ’vi har diskuteret dagpengereformen nok’ vinder Farooq hermed prisen for den mest arrogante politiske udtalelse 2013.

Så hele debatten om dagpenge i i virkeligheden overflødig, fordi der bare skal skabes arbejdspladser og arbejdsmarkedsindsatsen skal forbedres. Javel, ja. Farooq udbygger argumentet andetsteds, hvor han siger ”det er nemt at sige, at vi bare ruller reformerne tilbage, men det er symptombehandling og løser ikke problemet”.

Men dagpengemodtagerne er jo nu engang på dagpenge, fordi de mangler et job. Med sætningen om, at ’vi har diskuteret dagpengereformen nok’ vinder Farooq hermed prisen for den mest arrogante politiske udtalelse 2013.

Argumentet om at ’vi skaber arbejdspladser, så der er ikke brug for dagpenge’ svarer til, hvis man halverede bevillingerne til de danske hospitaler i morgen og frejdigt sagde, at ’meningen med sundhedsvæsenet er ikke at folk skal være syge, men derimod raske’. Mon patienterne på operationsstuerne ville juble over den udmelding, kaste krykkerne fra sig og vandre sunde derfra? Næppe. De syge er og bliver syge – og det er sjældent noget, som de selv har valgt. Derfor skal de også tilbydes behandling. Man kan selvfølgelig argumentere for, at de syge får et større incitament til at rejse sig fra sygesengen, hvis man fjerner sygehusmaden, fjernsynet og medicinen. Men det tryller altså ikke deres sygdom væk.