Tre gode grunde: Derfor er borgerløn en dårlig idé i Danmark

Borgerløn vil simpelthen fungere som statsstøtte til virksomheder, der aflønner deres medarbejdere dårligt. Og så vil det koste over 500 milliarder kroner.
Foto: Colourbox
Den franske stjerneøkonom Thomas Piketty fremlægger i sin nye bog ”Kapital og ideologi” en række forslag til, hvordan det socialt retfærdige samfund bør indrettes.

Et af Pikettys forslag er en form for borgerløn

Et af Pikettys forslag er en form for borgerløn, som også har været diskuteret i den hjemlige debat. Han foreslår konkret, at staten skal supplere folks indkomst op, hvis deres indkomst er på under 60 procent af gennemsnitslønnen.

Set med mine øjne er der dog særligt tre grunde til, at en borgerløn – nærmest uanset den konkrete model – er en dårlig ide. Især i Danmark.

Forslag til 500 milliarder 

For det første vil borgerløn være en utrolig dyr ordning. Hvis vi siger, at alle danskere i arbejdsstyrken skal have den gennemsnitlige dagpengesats, vil det koste over 500 milliarder kroner. Det svarer til mere end kommunernes og regionernes driftsudgifter til sammen.

Konsekvensen af borgerløn vil med al sandsynlighed blive lave ydelser til alle

Hvis vi som samfund skulle have råd til en sådan ordning, ville det altså kræve markante nedskæringer andre steder. Og hvis vi skulle have en billigere ordning, hvor alle stadig får en universel basisindkomst, vil konsekvensen være et utroligt lavt ydelsesniveau.

Konsekvensen af borgerløn vil med al sandsynlighed blive lave ydelser til alle.

Statsstøtte til virksomheder med dårlig løn

For det andet vil borgerløn kompensere for virksomhedernes lave lønninger. Den ville simpelthen fungere som statsstøtte til virksomheder, der aflønner deres medarbejdere dårligt, fordi medarbejderne vil kunne få borgerløn ved siden af deres lønindkomst. Meningen med vores kollektive sikkerhedsnet er vel ikke, at staten skal understøtte et lavtlønsarbejdsmarked?

Det er en falliterklæring, hvis vi som samfund ikke har en tro på, at alle mennesker har noget at bidrage med på arbejdsmarkedet

For det tredje er problemet med borgerlønnen, at den har et indbygget fravær af forventninger til borgerne.

Det er en falliterklæring, hvis vi som samfund ikke har en tro på, at alle mennesker har noget at bidrage med på arbejdsmarkedet – også selvom arbejdsmarkedet ændrer sig, og nogle jobtyper forsvinder.

Vores aktive arbejdsmarkedspolitik virker jo

Vores aktive arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsessystem er jo et forsøg på at investere i mennesker og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Og det virker faktisk. Danmark er blandt de lande i Europa, som får flest arbejdsløse i job. Der er en klar tendens til, at lande, som investerer mange penge i den aktive arbejdsmarkedspolitik, også får en højere andel af arbejdsløse i job.

Høje investeringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik og lav ulighed går hånd i hånd

Rockwoolfondens Forskningsenhed har også tidligere vist, at høje investeringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik og lav ulighed går hånd i hånd. Det gør en borgerløn uden betingelser og forventninger til gengæld ikke.

Derfor er borgerløn en dårlig idé i Danmark.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Mennesket har brug for at BRUGE sig selv. At have noget at stå op til. At blive "spist af med en "borgerløn" er
uværdigt. Der skal være mulighed for at folk skal kunne arbejde. "Borgerløn" er "dræbende" og medfører kun ladhed. Og tomhed. Og hvorfor skal nogen kun have den mulighed aldrig at kunne få sig et job ? Så de kan klare sig selv. Det er der de fleste vil. "Borgerløn" burde KUN indføres for mennesker der IKKE kan klare sig selv. Og da skal en sådan "løn" være af en sådan sats at den kan give vedkommende et værdigt liv. Og ikke som folkepensionistens indkomstskraber sats.

ULIGHED er jo netop når alt for mange "dømmes out". Som "udelukkede" fra arbejdsmarkedet uden en reel chance for at kunne opnå muligheder for at kunne klare sig selv. Og skabe sig et liv og en tilværelse.
Igennem generationer har man udfaset flere og flere job. Især job for ufaglærte. Det har medført at der nu kun er FÅ job,og ingen alsidighed mellem job der udbydes.At kunne gøre sig gældende på arbejdsmarkedet kræver UDDANNELSE. Man ser på tidens menneske som nogen der IKKE er "jobegnede" hvis de ikke har UDDANNELSER bag sig.Arbejdsmarkedet er KUN gearede til faglig kompetente personer med erfaring. Arbejdsmarkedet er blevet et "slusesystem" der automatisk SORTERER uudannede mennesker fra.
Så kun "ELITEN" står tilbage. Men,hvad med ALLE de andre ? Dem der ikke er plads til ? Hvad skal de ?
"Lynhurtigt tage sig en uddannelse " bliver der skreget fra Jobcentret og fra alle andre der HAR sig en stol hvor de kan dreje rundt i "sikkerhed". Der kan være mange sociale årsager til at alle ikke har en uddannelse. Samfund verden over styrer dirkete mod ENSARTETHED og ENSRETNING. Hen over hovedet på befolkningerne bliver styring presset ned borgerne etapevis. Det er det der er sket med Danmark gennem de sidste 4o/5o år. Det kaldes UDVIKLING. Men,ER al "UDVIKLING" altid til det bedre ? "UDVIKLINGEN" følger bare generationerne som de kommer til ? Og mange bliver "GLEMT" på vejen...

Der skrives til sidst i artiklen,,aktiv arbejdsmarkedpolitik og lav ulighed går hånd i hånd..men det er jo løgen,når man har en regel som 225 timers reglen, der tager penge fra arbejdesløse hvis de ikke har fundet et arbejde inden for en tidsbestemt periode..Og ja 225 timers reglen er der stadigvæk og trækker 1000 kr fra lagtidsledige..Så lav uligehed min bare ---

Og det bliver meget svære at finde arbejder når man er 55-65 år

Som arbejdesløs er det ikke færre penge man har brug for men et arbejde

Og borgerløn kan være mange ting feks,arbejdesløse kunne ansættes med halv løn og halv dagpenge/ kontanthjælp,, som medhjælper i en korter periode indtil der er et fuldtidsjob,,,staten spare det halve og den arbejdesløs får flere penge ialt,og vil føle sig som en del af arbejdersmarket..plus man "kommer" tætter på arbejdesmarkedet, som man også siger idag, dog med den forskel at det er en praktikplads som ikke føre til noget som helst for de fleste..og der skal nok være flere måder man skal kunne bruge borgerløn på..

Og det skal ses i lyset af at ingen arbejdesløse burde gå derhjemme.Og jobcenteret kan stadigvæk kontakte
personen hvis der er et arbejde..Og det er klart at jobcenteret efter en periode på borgereløn (SKAL) sætte personen forrest i jobkøen...Og sådan burde man også gøre idag, sætte langtidsledige forrest i køen så ingen blev langtidsledige, og så var der ingen der ville blive trukket 1000 kr på grund af 225 timers reglen

Og måske var det jobministeren der skulle have en dummebøde for ikke at sørge for at langtidsledige bliver prioteret højer..og ikke som nu at bare blive glemt bag i køen

Ledige skal IKKE anses og behandles som "andenrangsborgere".En art "B-katergori" regeringer kan behandle som de vil. 225 timers reglen er en uretfærdig planlagt "straf". En helt uhørt stinkende metode, der ikke fører til andet end yderligere FATTIGDOM for dem reglen rammer.

Som erklæret fortaler for borgerløn vil jeg komme med min vinkling på, hvorfor argumenterne der er præsenteret i virkeligheden er vendt på hovedet.
Grund 1:Borgerlønnen vil blive dyr, og det vil betyde lave ydelser til alle.
Denne grund anser jeg som underligt postulerende. Ja, prisen kan sikkert godt ligge omkring 500 milliarder kroner brutto, men det siger jo intet om de reele omkostninger netto. Hvis SU'en blev erstattet med en borgerløn, og alle offentlige ydelser samt alle lønindkomster gik ned med det beløb der svarede til borgerlønnen som en ekstra skatteindtægt, så vil netto omkostningerne være stort set 0, bortset fra en ekstra udgift til de mennesker der allerde nu er "faldet gennem nettet", hvilket er nogle mennesker denne artikel argumentere for slet ikke findes, så det er jo ikke et problem.

Grund 2: Borgerløn vil være statsttøtte til virksomheder med dårlig løn
Her vil jeg argumentere for det er lige omvendt. Med en borgerløn vil borgeren rent faktisk have muligheden for at forhandle, og hvis lønnen er for lav kan man sige fra. I dag er det ikke muligt. Du kan enten gå "på tvangen" og blive sat i 225 timers "ret til arbejde" helvede, eller du kan fortsætte med dit arbejde hvor udenlandsk arbejdskraft ofte underbyder især de pressede arbejder erhverv (der bliver færre og færre). Med en borgerløn skulle virksomheden betale arbejdslønnen efter borgerlønnen, som i forhold til i dag sikkert vil være mindre hvis vi vil undgå inflation, hvilket gør at der vil blive flere danske arbejdspladser med danske arbejdere uden løndumping. Dette vil så ske på en måde uden medarbejderen går ned i realløn for de har jo borgerlønnen! Borgerløn vil dermed være støtte til arbejderne(!), for hvis arbejdslønnen er for ringe kan de jo bare tage deres borgerløn og gå sin vej, uden at spørge kommunen eller staten om lov først.

Grund 3: Investering i aktiv arbejdspolitik giver lav arbejdsløshed.
Til dette er der jo kun at sige, selvfølgelig gør den det! Men hvilke jobs er det vi giver folk? Er det bedre at have en arbejdsløs der aldrig får en fod indenfor en virksomhed, men til gengæld aldrig fremstår som arbejdsløs i systemet fordi vedkommende har sat klistermærker på post i "aktivering"? (som sagtens kunne varetages af en maskine alligevel). At investere i konsulenter der skal "peptalke" folk til at tage et job, ligemeget hvad det er, er det samme som at sige at det eneste arbejde der tæller noget, er det som giver penge. Hjælp til naboen, iværksætteri, foreningsdanmark, pasning af børnene mv. er ikke "rigtigt" arbejde, fordi staten har en liste af "rigtige" jobs der giver mamon, som du skal piskes til at tage mindst en af, fordi din arbejdskraft tilhører statens skattemaskine. Jeg troede arbejderbevægelsen byggede på en kritik af kapitalismens rov for at tilrane sig andre menneskers arbejdskraft, men denne tilranelse er åbenbart helt i orden hvis bare det er staten der står med pisken, og ikke fabriksføren.

Det jeg egentlig bare vil frem til er, at kan det virkeligt passe at "flere i job" er et værdigt mål? Handler det ikke om "flere i reelt produktive jobs"? Vil det ikke både være godt for selvværdet, økonomien og den faglige stolthed? Mener socialdemokratiet og arbejderbevægelsen virkeligt at arbejde både skal være en ret og en pligt? hvad bliver det næste? Bøder fordi man ikke valgte at bruge sin ret til at stemme til folketingsvalget? Forbud mod at passe egne børn fordi de skal varetages af "rigtige" medarbejdere? En ret er en ret fordi den kan vælges til eller fra. En pligt er en pligt fordi det er noget vi alligevel gør i et solidarisk fællesskab, og som er velfærdsstatens sande byggesten.

Borgerløn kan selvfølgelig implementeres tåbeligt, men som den nyere neoliberale politik har vist, så kan den klassiske velfærdsstat også implementeres som en piskestat der har ret til at påtvinge andre mennesker et "rigtigt" arbejde. Det imens iværksætterne, kunstnerne og dem der arbejder frivilligt må blive anset som dovne af systemet, der derimod "produktivt" flytter emails fra den ene indbakke til den anden.

ja, borgerløn i traditionel forstand fungerer ikke rigtigt i den danske model - derimod kunne vi - med en trepartsaftale begynde at aflønne opgaver der ikke bliver aflønnet i dag eller ikke bliver udført i dag. Her er det nødvendigt at parterne tænker ud af skyttegraven og ikke bare forsvarer det eksisterende system. ellers må politikerne lovgive alene. Med feriepenge, orlov, opsparing til pension etc. Et sådant nyt system kunne afløse - eller supplere - det eksisterende dagpengesystem. Jeg tænker fx historisk vedligehold og renovering, begrønning af bebyggelser, mentorindsatser, medmenneskelig vejledning og rådgivning, klimaomstilling.

Jeg synes, at der er et andet problem, som ligger meget mere lige for. Jeg er folkepensionist, og modtager omkring 10.000 kr. pr. måned efter skat, og man kan ikke leve af den aflønning. Hvad med at få det bidrag bragt op til niveau med andre lønmodtagere? Det er ikke udelukkende en tabsforretning; øget forbrug blandt folkepensionister skaber øget omsætning blandt vore virksomheder – selvom der i intet henseende vil være tale om ekstravagance. Man kunne gøre folkepensionens størrelse afhængig af, hvorvidt personen havde andre indtægter. Som det er nu, er der tale om ren fattighjælp, og nationaløkonomisk ville der slet ikke være tale om beløb af den størrelsesorden, der er bragt på bane i denne diskussion. Krigsgenerationen er snart væk, og de efterfølgende års små generationer er dem, der i dag udgør hovedparten af folkepensionisterne. Behovet er der – spørgsmålet er, om politikerne overhovedet interesserer sig for folkepensionisterne, eller om de blot mener, at der er tale om en masse gamle idioter, der ikke udgør nogen pressionsgruppe, man behøver at tage hensyn til. Og vi er heller ikke alle sammen en belastning for sundhedsvæsnet, men passer blot vor dont som samfundsborgere, der altså ikke mere indgår i arbejdsmarkedet eller belaster uddannelsessystemet. Det forhold, at vi blot er der, kunne synes at være et utilstrækkeligt overtalelsesmiddel overfor politikere, der er vant til hårdt pres fra mange gruppers side i vort land.

Det er da helt TYDELIGT at nærmest ingen politikere interesserer sig for FOLKEPENSIONISTER. I ÅREVIS har folkepensionister eksisteret for en uhørt LAV indkomst. En indkomst så uværdig LAV at enhver POLITIKER da selv skulle udsættes for at trække vejret på den. Blot en måned.

De 500 milliarder kunne meget passende hentes hos de i samfundet der får alt for meget.

Coronakrisen har da vist meget klart hvordan der er BETYDELIG FORSKEL på både livsbetingelser og på indkomst.At mange har FOR MEGET og andre FOR LIDT. Det er på tide hetzen mod ældre ophører. Det er på tide folkepensionister får oprejsning.Sammen med alle andre mindrebemidlede borgere.

Borgerløn kan faktisk være med til at lavtlønsarbejde forsvinder, da ufaglærte vil have råd til at sig fra. Virksomheden er derfor tvunget til at sætte lønnen op.
Borgerløn ville gøre at flere fulgte deres egne drømme, og det ville vise den enkelte at det de lavede var noget værd. At de ikke kun var en resurse for arbejdsmarkedet. Der ville også komme flere små selvstændige virksomheder. Hvor mange penge bliver der brugt i dag på bureaukrati for at tjekke om folk for de rigtige ydelser. Med borgerløn ville der ikke være SU, boligstøtte, og andre former for for støtte.

Borgerløn kan gavne Danmark. Men det kræver et ærligt marked. Desværre er det mange firmaer som vil misbruge borgerløn, ved at sætte priserne op. Samme for boligmarkedet. Så uden ærlige forretningpersoner er der ingen borgerløn til danskerne.