Hvis du ikke fulgte den politiske debat tirsdag, gik du gået glip af en af de hurtigste kovendinger i nyere historie. Morgenen startede med, at Venstre lod deres liberalistiske løver lette låget for en flig af deres plan for, hvordan partiet vil finde 24 mia. kr. til nye skattelettelser.

Ifølge partiets uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen skulle man være ”blind” hvis man ikke kunne se velsignelserne ved brugerbetaling på uddannelsesområdet. Det var ren logik ”For når man selv har betalt for en vare, så strammer man sig ekstra an”. Tilværelsen som ideologiske rovdyr holdt dog kun få timer.

Efter massive angreb fra de røde partier, afvisning fra rektorer, studerende og eksperter og opklarende spørgsmål fra journalister faldt Venstre ned som klodsede blå lam.

Partiets næstformand Kristian Jensen begav sig i alt fald ud på en længere forklaring, som næsten kun leveres lige så uforståelige af hans egen partiformand. Ifølge Politiken sagde Kristian Jensen følgende:

"Venstre har ikke noget forslag om brugerbetaling på uddannelse. Vi havde et forslag, som vi drøftede i sidste uge i gruppen, om at nedsætte en kommission, der skulle se på taxametersystemet bredt set. Et ud af fem punkter var, at vi gerne vil se på fordele og ulemper ved at lave brugerbetaling. Der er aldrig truffet en beslutning om, at vi ville have brugerbetaling, og derfor er det ikke sådan, at vi nu har en ny politik. Vi har den samme politik som tidligere, nemlig at vi ikke vil have brugerbetaling. Nu vil vi bare heller ikke have, at det bliver undersøgt."

Det korte og det lange i Kristian Jensens afvisning er vist, at Venstre pr. 11. juni 2013 ikke officielt mener, at Danmark skal have brugerbetaling på uddannelse. Men omvendt: Har man set et politisk parti foreslå at nedsætte en kommission om et emne, selvsamme parti er dyb og principiel modstander af? Ville Venstre foreslå at en kommission skulle se på fordele og ulemper ved at Danmark indførte dødstraf? Nej vel?!

Med andre ord har zig-zag partiet tydeligvis taget et taktisk standpunkt af frygt for at miste rygvinden i deres oppustede målinger.

Derfor er det værd at fremhæve tre tungtvejende grunde til at vi i Danmark aldrig skal begive os ud i brugerbetaling på uddannelsesområdet.

Brugerbetaling rammer socialt skævt
Selvom det næsten siger sig selv, så skal det pointeres at brugerbetaling især rammer dem med færrest penge. 5000 DKK pr. semester (som er tal der blev smidt i luften i dag), synes måske ikke af meget. Det vil dog alt andet lige betyde at økonomi begynder at spille en rolle når folk skal vælge uddannelse - eller ej. Studier fra Tyskland viser at unge med svag social baggrund er mindre tilbøjelige til at uddanne sig, hvis det koster penge. Kritikere peger på at det danske uddannelsessystem stadig reproducerer sociale skævheder, hvilket er helt rigtigt. Brugerbetaling vil dog kun skubbe i den forkerte retning.

Brugerbetaling vil få færre til at tage en uddannelse
I disse år stiger den tværpolitiske målsætning for hvor mange unge der skal have en videregående uddannelse. Hvis vi indfører brugerbetaling er det sandsynligt at vi vil opleve et fald i antallet af unge der får en videregående uddannelse.
For liberalister er det måske ligegyldigt, da alt jo er individets eget ansvar og da man selv må købe de varer man ønsker. Realiteterne er blot at uddannelse, ikke er en normal ydelse der udbydes i et samfunds-supermarked. Hvor stort faldet vil være er uvist, men utvivlsomt. Erfaringer fra et andet vigtigt område, hvor den tidligere borgerlige regering indførte brugerbetaling, taler sit tydelige sprog.

Brugerbetaling starter småt og siden løber det løbsk
Storbritannien er et af de steder man senest har gjort sig erfaringer med brugerbetaling i uddannelsessystemet. På trods af massive protester og klar social slagside, indførte politikerne i 1997 en relativ symbolsk brugerbetaling på 1.000 pund (ca. 8.500 kroner) - i øvrigt efter anbefaling fra en regeringen nedsat kommission. Desværre satte den berømte glidebane hurtigt ind og i 2010 blev grænsen således hævet til ikke mindre end 9.000 pund (ca. 80.000 kroner). I et land hvor gennemsnitslønnen er markant lavere og uligheden meget større, har udviklingen været gift for det britiske samfund

I tidens løb har de borgerlige partier i den grad harceleret over udansk adfærd. Alt lige fra parabolantenner til halal-kebab er blevet stemplet, som aldeles uacceptabelt for danskerne. Nu er der så endelig en væsentlig sag, der vedrører selve den moderne danske folkesjæl. Langt de fleste danskere har med stolt stemme, prøvet at fortælle måbende udlændinge om vores gratis uddannelse og sundhed.

Folk bliver hurtig trætte af at høre om EM i 92 og rugbrød, men det universelle velfærdssystem kan stadig holde folk vågne.