Som Netavisen Pio beskrev dengang, tog både SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet nemlig varmt imod et forslag fra Venstres Preben Bang Henriksen om at indføre avancebeskatning på fortjenesten ved boligsalg.

“Det er skørt, at vores skattebyrde ligger på lønarbejde og ikke kapital,” udtalte eksempelvis Alternativets skatteordfører, Christina Olumeko, dengang.

I det største parti til venstre for midten var man noget mere tilbageholdende. Socialdemokratiet skød med det samme ideen til hjørne.

Men nu tager socialdemokratisk folketingsmedlem og tidligere minister Rasmus Prehn igen hul på den diskussion.

Når man tager bestik af de store stigninger i de københavnske boligpriser, bliver det nemlig klart, at politisk handling er nødvendig, slår han fast over for Netavisen Pio.

“Når man ser på den voldsomme prisudvikling, hvor det er eksploderet i København, så er man jo nødt til at kigge på: Hvad gør vi?”

Det er vigtigt for Prehn, at den løsning, man lander på, ikke er en “radikal ændring”

Siden 2000 er prisen per kvadratmeter i københavnske ejerlejligheder knap femdoblet. Til sammenligning er det generelle prisniveau kun omtrent halvanden gang højere nu end ved årtusindskiftet.

Ikke radikal ændring

Det er vigtigt for Prehn, at den løsning, man lander på, ikke er en “radikal ændring”, men i stedet “en løsning, der kan gå ind og tage toppen af prisudviklingen i København.”

Det ville være en løsning, understreger han, “som ikke er dramatisk, og som ikke kommer til at trække tæppet væk under boligmarkedet. Det er vigtigt, at folk, der har investeret og sat sig på at købe en ejerbolig og gået og spinket og sparet i mange år for at få råd til det, at de ikke lige pludselig får trukket tæppet væk under sig.”

I den økonomiske litteratur bliver der generelt set positivt på boligbeskatning

Hvilket tiltag kunne lægge en dæmper på de stigende boligpriser uden at ramme boligejerne for hårdt?

Prehn er ikke klar til at lægge sig fast på en bestemt model, men nævner både avancebeskatning og en højere grundskyld som muligheder.

“Jeg vil overlade det til eksperter at komme med nogle modeller, for det er ved Gud superavanceret, og jeg skal ikke kloge mig ud i detaljer på det her område.”

Drømmescenariet for Prehn er i stedet, at de økonomiske vismænd eller andre eksperter fremlægger nogle modeller, man kan tage udgangspunkt i.

“Jeg ser for mig, at man kan få nogle økonomer til at komme med nogle modeller og på baggrund af det, kan man så forhandle bredt i Folketinget. Og der tror jeg da, at der er folk både til venstre og til højre i Folketinget, der har noget positivt at bidrage med.”

I den økonomiske litteratur bliver der generelt set positivt på boligbeskatning. I 2016 skrev Det Økonomiske Råd således, at “grundskylden er en af de få skatter, der ikke påvirker den samfundsøkonomiske effektivitet negativt.”

Diskussion i god tid

Før Prehn har adskillige finansministre argumenteret for at beskatte boliger hårdere. Både Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet og Claus Hjort Frederiksen og Kristian Jensen fra Venstre har talt varmt særligt om muligheden for at indføre avancebeskatning.

Der er bare den hage, at de alle, som Politiken beretter i dag, har gjort det langt inde i deres farvel til ministergerningen og altså ikke udnyttede deres tid ved magten til faktisk at gennemføre en sådan reform af boligbeskatningen.

Man er nødt til at tage diskussionen i god tid inden et valg

Prehn peger på, at det kan være en meget udfordrende opgave for en regering at skulle indføre eksempelvis avancebeskatning. Både fordi det kan forårsage nogle midlertidige dyk i statskassen, og fordi det kan koste vælgere.

Og det er netop derfor, han tager hul på den debat nu og ikke midt i en valgkamp.

“Man er nødt til at tage diskussionen i god tid inden et valg og så finde en måde, hvor man ikke ryster boligmarkedet.”