Tre områder udgår af regeringens dugfriske parallelsamfundsliste

Antallet af udsatte boligområder falder fra 15 til 12 på regeringens parallelsamfundsliste.
Foto: Mikal Sclosser, Tingbjerg Forum
En af de boligområder, som stadig står på parallelsamfundslisten, er Tingbjerg i København.

Den første decemberdag markerer ikke kun begyndelsen på julen. Det er også i dag at listen, som ingen ønsker at være på - parallelsamfundslisten - bliver offentliggjort.

Regeringens parallelsamfundsliste, der tidligere blev kaldt ‘ghetto-listen’, er igen i går skrumpet, hvor tre områder udgår af listen.

Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Dermed omfatter listen nu 12 boligområder, da der er fire områder, som ikke længere opfylder regeringens kriterier, mens ét område er kommet på listen.

Den gode udvikling fortsætter

Regeringens indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek, er glad for, at udviklingen fortsætter i den rigtige retning:

"Det er fantastisk positivt, at den gode udvikling fortsætter i så mange områder. Det er fjerde år i træk, at antallet af parallelsamfund falder, og vi ser dermed fortsat effekten af parallelsamfundspakken slå igennem,” siger han i en pressemeddelelse.

På listen over parallelsamfund opfylder nu 12 boligområder, op mod sidste års 15 områder, kriterierne for at være udsatte.

De boligområder, som nu kan stemples af listen over udsatte områder er Ringparken, Motalavej i Slagelse Kommune og Solbakken i Odense kommune.

Boligområderne opfylder nemlig ikke længere kriteriet af antal dømte.

FAKTA: Sådan ryger boligområder på listen over parallelsamfund:  

Boligområder kan ende på listen, hvis der bor mindst 1.000 beboere, og minimum to af de følgende fire kriterier opfyldes: 

1. Beboer mellem 18 og 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent, opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet. Dette opgøres som gennemsnittet over de seneste 2 år.

3. Beboere i alderen 30 til 59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

4. Beboere mellem 15 og 64 år har en indkomst, der er mindre end 55 procent af den gennemsnittet for samme gruppe i regionen. Kriteriet omfatter skattepligtige, som ikke er under uddannelse.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet

Sarah Victoria Gratløv er studentermedhjælper på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ja ordet Ghetto skal være forbudt, det bør ikke bruges hverken mundligt eller skriftligt. Parallelsamfund og eller omsorgskrævende boligområder. Anyway, det har hjulpet rigtig meget den enorme indsats, der er gjort fra boligforeningens side og man bør i denne sag, lytte lidt til Enhedslistens ordfører på området. På samme vis som man mht. Integrationen bør få de rette tal på bordet. Jeg synes fakta er vigtigt. At man ikke puster problemer og tal op til noget, der er usandt. og det sker desværre på alt for mange områder for tiden.

Kære Helle
Det er sikkert rigtig flot på Excel, men er problemerne med Danmarkistan og Projekt Mellemøsten i Danmark virkelig løst? Jeg synes at du skal ansøge Kriminalforsorgen om en praktikuge i et af deres lukkede fængsler eller arresthuse, hvor etniske danskere er en lille forfulgt minoritet, der sidder i "frivillig" isolation pga. deres hudfarve og tro. Det er heldigt at fængsler og arresthuse ikke betragtes som en boligforening, fordi så var Vestre Fængsel en ekstremt hård ghetto.

Jeg vil advare dig om, at det ikke er usædvanligt, at personer med tilknytning til Kriminalforsorgen bliver forfulgt privat og skudt ude foran danske fængsler efter fyraften. Hvis du bliver godkendt til praktik, så sørg for aldrig at køre direkte hjem fra fængslet.

Integrationen er forbedret, men velfærdsgoderne er under afvikling. Når få holder sig adskilt (jøderne i DK), påvirkes velfærdssamfundet næste ikke. Jøderne er bare for få til der bliver et DEM og OS. Men når der er mange der holder sig adskilt (flere 100.000 muslimer) og muslimerne fravælger at tilhøre det danske folk, bliver der et DEM som er fattigere og så OS fra folket. Samfundssindet svækkes. Danskerne vil ikke betale for de fattige muslimer og vælger f.eks. folkeskolen fra. Mens muslimerne ikke lad sig vaccinere og lever i egen netværk med fremmede informationskanaler. Det er dræbende for velfærdssamfundet, ser vi nu allerede. 2 Folk i samme geografisk område er opskriften på borgerkrig og undertrykkelse. F.eks se til situationen i Nordirland. Svaret er ikke integration men assimilation til et folk i DK.

Kære Dan Petersen
Der er 1.000.000 muslimer i Danmark, ikke 100.000. Du skal lige huske at regne alle dem, som har fået dansk indfødsret foræret i gave med, samt alle deres efterfølgende efterkommere, som har arvet denne indfødsret i nu flere generationer, bl.a. "danskeren" Omar Abdel Hamid El-Hussein.

https://piopio.dk/efter-aars-kamp-ryger-boligomraade-af-omstridt-liste-d...

Hvad blev der af de "fem store familier"? Er aben ikke bare flyttet med?
"Områderne udgår af listen, da de ikke længere opfylder kriteriet om antal dømte." Det 'antal' kan man jo sætte efter forgodtbefindende, men det ændrer jo intet i sig selv.
Glædeligt hvis der nu er normale tilstande på Motalavej.

Jammen, parallelsamfund! Det er jo lige præcis det Søren Pape Povlsen og resten af det blå svindlerhold så gerne vil have. Et opdelt Danmark i rig og fattig, hver for sig. Det har de nu arbejdet på i over 20 år for at opnå. Særdeles godt hjulpet på vej af Dansk Folkeparti. Ja, hvem sku tro det. At Dansk Folkeparti går ind for parallelsamfund. Måske det er derfor vælgerne så galaktisk og massivt er flygtigt fra partiet, da sandheden gik op for dem. Ja, jeg ved det ikke - Har aldrig fattet, hvad der foregår i hovedet på en Dansk Folkeparti vælger og det selv om jeg bor i et område, hvor op mod 40% stemte på Dansk Folkeparti i 2015. Det mørke Sønderjylland.

Annonce