I denne uge hastebehandles regeringens lovforslag, der giver mulighed for at frakende fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres dansk pas.

Hastebehandlingen sker på baggrund af den seneste udvikling i det nordlige Syrien, hvor op imod 800 IS-fanger og -sympatisører er flygtet fra de kurdisk-kontrollerede fængsler i ly af Tyrkiets militær fremmarch.

Men den afgørelse bør ligge hos Folketinget, mener Dansk Folkeparti, SF og De Radikale

I lovforslaget lægger regeringen op til, at det som udgangspunkt skal være op til udlændinge- og integrationsministeren at beslutte, om en syrienskriger skal frakendes sit danske statsborgerskab.

Forudsætningen er, at personen også er statsborger i et andet land.
 

SF, DF og De Radikale: Folketingets beslutning

Men den afgørelse bør ligge hos Folketinget, mener Dansk Folkeparti, SF og De Radikale, ifølge Politiken.

Det skal være Indfødsretsudvalget, der fratager statsborgerskabet fra personer, som eksempelvis har kæmpet for Islamisk Stat

Det er logisk, at det skal være Indfødsretsudvalget skal vurdere sagerne, mener Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup.

“Det skal være Indfødsretsudvalget, der fratager statsborgerskabet fra personer, som eksempelvis har kæmpet for Islamisk Stat. Det er jo også Indfødsretsudvalget, der tildeler statsborgerskab, og derfor er det logisk, at det ikke alene ligger hos en minister,” siger han til Politiken.

SF’s gruppeformand Jacob Mark er enig:

“At tage statsborgerskabet fra nogen er en indgribende beslutning, som det er oplagt, at et flertal (i Folketinget, red.) er inde over,” siger han til avisen.
 

Minister afviser forslag

Forslaget fra de tre partier, afvises af udlændinge- integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der hvis lovforslaget stemmes igennem skal vurdere sagerne.

Ministeren mener, at forslaget fra de tre partier bryder med det grundlæggende princip, at Folketinget lovgiver, mens regeringen og ministrene står til ansvar for deres udmøntningen af loven.

Det er det, man kalder tredelingen af magten

Mattias Tesfaye minder i den forbindelse om, at en ministerens beslutning om fratagelse af et statsborgerskab kan efterprøves ved en domstol inden for fire uger.

“Hvis man er utilfreds med afgørelsen, så kan man gå til domstolene. Det er det, man kalder tredelingen af magten, og det synes jeg, at man skal holde fast i,” siger han til Politiken.

Folketingsmedlemmer er ikke underlagt et strafferetligt ansvar modsat en minister, hvis afgørelser - på linje med andre myndigheders - kan efterprøves ved domstolen. Ministeren er ydermere underlagt ministeransvarlighedsloven og kan af Folketinget stilles for Rigsretten.  
 

Chefjurist i Amnesty og Venstre også mod

Også chefjurist i Amnesty, Claus Juul, afviser forslaget fra SF, Dansk Folkeparti og De Radikale, fordi han mener, at det giver risiko for politisering.

Amnesty er dog grundlæggende imod regeringens forslag, og organisationen mener, at eventuelle frakendelser af dansk statsborgerskab bør afgøres ved domstolen.

Dermed tegner der sig et flertal mellem Socialdemokratiet og Venstre

Også Venstre er imod, at beslutningen skal ligge hos Folketinget. Og dermed tegner der sig et flertal mellem Socialdemokratiet og Venstre for en model, hvor afgørelsen ligger hos den siddende udlændinge- og integrationsministeren.