Tre tvivlsomme regnestykker fra regeringen

Regeringen har lagt antagelser ind i sine beregninger, som giver resultater, der passer godt til regeringens egen fortælling.
Siden regeringen i tirsdags præsenterede sit skatteudspil, har der stået meget blæst om de regneeksempler, regeringen lagde frem. På baggrund af fire såkaldte familietyper – HK’er, LO’er, Funktionær og Direktør – ville regeringen argumentere for, at det var HK’eren i bunden af indkomstskalaen, som fik relativt mest ud af udspillet.

Det skulle underbygge regeringens fortælling om, at udspillet er socialt afbalanceret og at skattelettelserne er målrettet folk i bunden af indkomstskalaen.

Men modelberegninger afhænger helt og aldeles af de antagelser, man lægger ind i modellerne. Man kan derfor også manipulerer dem til at vise de resultater, man gerne vil have. Og noget kunne tyde på, at regeringen har været kreativ på knapperne. I hvert fald har de seneste dage oprullet flere eksempler på, at regeringens fire familietyper langt fra fortæller hele sandheden om det udspil, der er lagt frem.

1. HK’eren boede i for dyr bolig
”Dem, der får relativt den største skattelettelse i det, vi lægger frem i morgen, det er folk på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Det er en HK’er for eksempel. Det vil være hende, der relativt får mest ud af det”, sagde Lars Løkke Rasmussen inden præsentationen af udspillet.

Men regeringen er af økonomer over en bred kam blevet kritiseret for sit regnestykke om, at en HK’er vil få en større relativt gevinst end en direktør som følge af regeringens udspil. Ifølge det oprindelige udspil vil en HK’er med en indkomst på 215.000 kroner om året opleve en stigning i sit rådighedsbeløb på 7,1 procent, mens en direktør med en indkomst på godt en million vil få en gevinst på 5,7 procent.

Men den påstand holder kun, fordi regeringen havde indregnet den samme boligudgift for såvel direktøren som HK’eren – en antagelse der mødte bred kritik fra økonomer. I går måtte Finansministeriet så rykke ud med nye beregninger uden boligudgifter, som viste et stik modsat billede: Nu får direktøren den største skattelettelse med 4,9 procent, mens HK’eren blot får 3,4 procent.

Alligevel fastholder finansminister Kristian Jensen over for DR Nyheder det oprindelige regnestykke: "Jeg mener, at det resultat, som regeringen lagde frem fra starten, er det mest retvisende for, hvad det er for en gruppe af borgere, vi gerne vil sørge for får meget ud af skattereformen."

2. HK’er til 18.5000 om måneden findes ikke
Et andet problem med regeringens regnestykke er, at den HK’er, som regeringen taler om, åbenbart slet ikke findes i virkeligheden. Regeringens HK’er arbejder til en mindsteløn på 18.500 kroner, men ifølge HK er der ingen fuldtidsansatte HK’ere som arbejder til den løn:

”Der er ingen fuldtidsansatte, som går til en løn på i omegnen 18.500 kroner om måneden. Regeringens HK’ere eksisterer ikke - deres økonomer har ikke forstået vores overenskomst”, udtaler faglig chef Kim Jensen fra HK Handel til Politiken. Der findes inden for HK-området en såkaldt minimalløn på 18.500 kroner, men oveni i kommer blandt andet bonus og personlige tillæg, som trækker lønnen højere op. Kim Jensen kalder derfor regeringens HK’er en ”konstruktion” og vurderer, at det vil overenskomstbrud, hvis en fuldtidsansat HK’er arbejder til den løn.

3. Direktør kunne også have fået højere skat
Ifølge regeringens regneeksempel vil den største gevinst gå ’Direktøren’, som med en indkomst på 1.045.000 kroner får en gevinst på 26.700 kroner om året – eller cirka fem procent højere rådighedsbeløb. Det fremstilles altså i udspillet som den højeste gevinst, man kan opnå.

Men hvorfor stoppe ved 1 million kroner – hvorfor ikke se på direktører med endnu højere indkomster? Det har AE-Rådet gjort, og det viser sig, at personer med indkomster på 3 millioner kroner scorer en gevinst på 85.000 kroner, mens personer med en indkomst på 8 millioner kroner scorer hele 235.000 kroner om året. Det svarer for begges vedkomne til en stigning i rådighedsbeløbet på over seks procent – altså endnu mere end direktøren der tjener én million kroner, og markant mere end HK’eren der tjener 215.000 kroner.

Fjernelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget der betyder, at alle med en indkomst over cirka 570.000 kroner får sat skatten på den sidst tjente krone ned med 2,7 procent. Derfor er der i princippet ikke noget loft for, hvor stor en gevinst, det er muligt at opnå.


Flere artikler om emnet

Annonce