Trepartsforhandlinger i gang: Her er fronterne

Analyse: Der er tilsyneladende enighed mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om, at virksomhedspraktik og løntilskud er vejen til at få flere flygtninge i arbejde. Men regeringen har dikteret stramme økonomiske rammer for forhandlingerne.
I sidste uge gik trepartsforhandlingerne i gang. Regeringen sidder for bordenden, mens lønmodtagerne er repræsenteret ved LO, FTF og AC. Arbejdsgiverne er ud over Dansk Arbejdsgiverforening (DA) også repræsenteret ved Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Lederne og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Den første runde af forhandlinger handler om ”arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og familiesammenførte”. Senere følger andre runder, hvor temaerne endnu ikke er fastlagte, men hvor det forventes, at emner som uddannelse, praktikpladser, arbejdsmiljø, konkurrenceevne og social dumping vil komme i spil.

Baggrunden for forhandlingerne er naturligvis det store antal af personer, som søger asyl i Danmark. I 2014 kom der knap 15.000, i 2015 godt 21.000, og i år forventes der 25.000 asylansøgere. Tallet kan dog blive endnu større. Dertil kommer familiesammenføringer. Og der er ikke noget som tyder på, at tallet bliver mindre de kommende år.

Det giver udfordringer på arbejdsmarkedet. Hvor cirka 75 procent af danskeren i alderen 25-65 år er i arbejde, er tallet blot 28 procent for flygtninge. Og det vel at mærke efter, at flygtningene har deltaget i det obligatoriske treårige integrationsprogram.

Netavisen Pio har samlet udmeldingerne fra de tre største spillere i trepartsforhandlingerne, nemlig regeringen, LO og DA:

Regeringen: Det må ikke koste noget
Regeringen præsenterede i sidste uge sit kommissorium for første del af trepartsforhandlingerne. Centralt i kommissoriet står, at

”Det skal drøftes, hvordan man – inden for rammerne af den danske model – kan give flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke har et niveau, der modsvarer kravene på det danske arbejdsmarked, mulighed for en tidsbegrænset ansættelse med arbejdspladsoplæring, der kan løfte den enkelte til at varetage et job på almindelige vilkår”.

Det er dog også værd at notere sig, at regeringen slutter af med at skrive, at ”En trepartsaftale skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer og skal give et positivt bidrag til den samlede beskæftigelse. Vurderingen af anbefalingernes betydning for beskæftigelsen og de offentlige finanser skal ske på baggrund af Finansministeriets regneprincipper”.

Med de sidste forbehold er det umiddelbart vanskeligt at se, at uddannelse og opkvalificering af flygtninge kan være et værktøj, der bruges i større stil, da det dels koster penge, dels ikke har nogen entydig positiv effekt i Finansministeriets regnemodeller.

LO: Flygtninge skal i job på ordnede vilkår
Samme dag som kommissoriet blev sendt ud, meldte LO sig klar til forhandlinger:

”LO er klar til at hjælpe med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Det skal naturligvis ske på ordentlige vilkår. Samtidig skal det gå hånd i hånd med indsatsen overfor de øvrige arbejdsløse, som også mangler et job eller en uddannelse. Det har jeg sagt rigtig mange gange, og derfor er jeg meget tilfreds med, at regeringen har lagt vægt på netop dét i kommissoriet”, udtalte LO-formand Lizette Risgaard.

Fagbevægelsen ønsker kan altså sammenfattes i to: For det første, at en løsning skal ske inden for rammerne af den danske model og derfor skal respektere, at løn forhandles mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. For det andet, at indsatsen for at få flygtninge i arbejde ikke må betyde, at andre arbejdsløse skubbes længere bagud i køen.

LO har blandt andet foreslået en såkaldt ”trappemodel”, hvor flygtninge gennem virksomhedspraktik, sprogundervisning og løntilskud får støtte til at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Modellen er ifølge LO udarbejdet tilbage i 2006 sammen med DA og KL.

I forhold til de senere forhandlinger, så har LO meldt ud, at organisationen har tre temaer, som prioriteres højt: Uddannelse, arbejdsmiljø og social dumping.

DA: Flygtninge skal placeres der, hvor der er job
Arbejdsgiverne i DA har også taget pænt imod invitationen til trepartsforhandlinger:

”Vi kommer i første omgang til at diskutere, hvordan flere flygtninge kan blive en del af arbejdsfællesskabet. Her går vi bl.a. til drøftelserne med 67 konkrete forslag under armen, som er vores bud på, hvilke løsninger regeringen kan bruge i sin værktøjskasse”, udtaler DA-direktør Jacob Holbraad.

De 67 konkrete forslag, som Holbraad henviser til, blev præsenteret af DA tilbage i december. Her hedder det blandt andet, at ”Det er nødvendigt at gøre op med den nuværende kommunale kvotefordeling af flygtninge, der er tildelt opholdstilladelse. Flygtninge bør placeres der, hvor jobbene er.”.

Som reglerne er i dag, skal flygtningene bo i den kommune, de fordeles til, i tre år, før de kan flytte videre. DA vil også belønne de kommuner som får flygtninge hurtigere i job, og så skal det gøres nemmere for virksomhederne at ansætte flygtninge i eksempelvis virksomhedspraktik eller løntilskud.

Også DA har ønsker til den videre proces. Organisationen ønsker at Danmark ”fortsætter ad reformsporet og styrker danske virksomheders konkurrenceevne, får flere faglærte på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken”.

Klar på kompromis?
Umiddelbart tegner det altså til, at der er enighed mellem parterne om, at det er muligt at finde redskaber som får flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet, uden at det går ud over den danske model. Derudover er der enighed mellem LO og DA om, at virksomhedspraktik og løntilskud kan være oplagte redskaber at tage i brug.

Udfordringen er her, at de to løsninger ikke er gratis, og derfor kan komme i konflikt med de stramme økonomiske rammer, regeringen har dikteret. Derfor vil regeringen formentlig gå efter at finde en ny model, der ikke belaster de offentlige kasser nær så meget.

Økonomien kan også blive presset af, at fagbevægelsen formentlig også vil ønske at få en større indsats over for kontanthjælpsmodtagere, så de ikke skubbes længere væk fra arbejdsmarkedet. Forhandlingerne forventes at køre en måneds tid, og regeringen satser på, at der kan laves en aftale inden midten af marts.


Kommentarer fra Facebook

Annonce