Trepartsforhandlinger: Kamp om hvem der skal uddannes

Trepartsforhandlingerne tager i dag fat på uddannelse. Tusindvis af ufaglærte har brug for et løft. Fagbevægelsen presser især på for øget efteruddannelse og flere praktikpladser. Begge dele er tiltrængt.
I dag starter næste runde af trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Denne gang er fokus uddannelse, og at erhvervslivet har tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Fagbevægelsen presser især på for øget efteruddannelse og flere praktikpladser. Begge dele er tiltrængt.

Tusindvis af unge må hvert år opgive en faglig uddannelse, fordi de ikke kan finde praktikplads. Samtidigt risikerer op mod 100.000 ufaglærte at blive arbejdsløse – de mangler nødvendige kvalifikationer. Hvis ufaglærte får bedre mulighed for at blive faglærte, vil det således både gavne den enkelte og erhvervslivets behov for arbejdskraft.

Uddannelser er skæve
Skævheden i uddannelsessystemet vækker ikke mindst bekymring i LO-fagbevægelsen. For nylig pegede Metal-formand Claus Jensen og HK-formand Kim Simonsen på problemet med "overuddannelse". De foreslog kraftigere adgangsbegrænsning til akademiske uddannelser, og at der sker en styrkelse af voksen- og efteruddannelse.

I samme boldgade er et forslag fra Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat og i ledelsen af CO-Industri. Han skitserer en omlægning af SU:

Der skal indføres en ny voksen-SU, hvor folk efter 10-15 år på arbejdsmarkedet kan tage uddannelse på 125 procent dagpenge. Pengene hertil skaffes ved, at SU på de sidste år af lange akademiske uddannelser gøres til statslån i stedet for stipendier. Efter endt uddannelse hører akademikere typisk til samfundets vellønnede.

Kun 20 procent af SU på de akademiske uddannelser går til unge fra arbejderklassen

Forslag som disse møder ofte det argument, at det går ud over "mønsterbrydere" fra arbejderhjem. Dem er der bare ikke ret mange af. Kun 20 procent af SU på de akademiske uddannelser går til unge fra arbejderklassen. Næsten tre fjerdele tilfalder over- og middelklassens børn.

Mere lighed
Derimod er uddannelse midt i livet langt mere lige. I bogen Klassekamp fra Oven analyserer vi dem, der tager en uddannelse som 35-44-årige. Hér er mange flere, der er vokset op i faglærte og ufaglærte familier. Med andre ord: Øget fokus på voksen- og efteruddannelse giver mere lighed for pengene.

I sidste ende er det fordelingspolitik: Hvem skal have uddannelse og SU betalt af samfundet? Det er en kamp om samfundets ressourcer – ligesom skattepolitik og efterløns- og pensionsalder er det.

På alle områder er Danmark blevet mere skævt. Det er på tide at vende skuden.

 
Lars Olsen er uddannet cand.phil. i samfundsfag. Lars Olsen har siden 1984 arbejdet som journalist. I 2005 begyndte han at arbejde som forfatter på en stribe omtalte debatbøger, blandt andet om ulighed i uddannelse og om skævheder i magtforhold og folkestyre.
Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.


Flere artikler om emnet

Annonce