Trepartsforhandlinger skal bekæmpe arbejdsmarkedets utryghed

Mange virksomheder er i vækst men mangler kvalificeret arbejdskraft. Titusindvis af ufaglærte står til at miste arbejdet. De kommende trepartsforhandlinger skal finde de løsninger, der fremtidssikre vores fællesskab.
I fredags kastede Claus Hjort Frederiksen håndklædet i ringen. Han erklærede, at regeringens forslag om indslusningsløn bliver trukket tilbage. Den borgerlige drøm om et groft underbetalt ”tredje arbejdsmarked” for flygtninge og indvandrere er brast.

Jeg må indrømme, at jeg jublede. At en ny underklasse skulle finde vej til det danske arbejdsmarked - et groft underbetalt ”arbejdsmarked for flygtninge”- vil nemlig være ødelæggende for den danske samfundsmodel. Men glæden over regeringens retræte kan vise sig at blive kort.

Titusindvis af ufaglærte kan blive arbejdsløse
Om få uger går trepartforhandlingerne i gang og meget er på spil. Den stigende automatisering betyder, at forventeligt mere end 500.000 arbejdspladser forsvinder over den næste årrække. Udsigten til, at de mange der mister deres arbejde, kan finde andet job er meget usikker. Skal arbejdsløshedskøen ikke forlænges så langt øget rækker, kræver det omskoling til fremtidens jobs. De gælder først og fremmest alle de ufaglærte og ansatte på uorganiserede virksomheder inden for serviceområdet, transport-, restaurations- og rengøringsbranchen.

Hvis ikke de skal gå en grum og dyster fremtid i møde, skal de tilpasses det danske arbejdsmarked.

Krav til virksomhederne
Målet for de kommende trepartsforhandlinger bør være at sikre arbejdsmarkedets sammenhængskraft. Der skal investeres massivt i voksen- og efteruddannelse, så de mange ufaglærte ikke tabes på gulvet. Parterne skal skabe grundlaget for, at fremtidens arbejdsmarked udelukkende består af uddannet arbejdskraft – og sikre, at alle har en fair chance for at få sig en uddannelse.

Kravene til virksomhederne skal strammes så ingen kan sige sig fri for at ta’ elever og lærlinge. Det kan ganske simpelt uacceptabelt at mere end 10.000 står uden læreplads, særligt set i lyset af, at virksomhederne råber på uddannet arbejdskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at samfundet har millioner at tjene ved uddannelse af de unge. Men også at manglende uddannelse kan resultere i flere ufaglærte, der i værste fald vil forlænge arbejdsløshedskøen yderligere.

Efteruddannelse til de ufaglærte
Men der skal også stilles krav til særligt de ufaglærte. De skal alle i gang med uddannelse, uanset om det vil være pinsomt. Morgendagens arbejdsmarked kræver stadigt større kendskab til arbejdet. Gode job og høj jobsikkerhed skabes kun gennem vedvarende efteruddannelse.

Som ufaglært kender jeg alt til frygten for at komme på skolebænken igen. Men der er ingen vej udenom. Hvis jeg – og de mange i samme situation – ikke skal kigge langt efter et job med sikker fremtid, skal vi efteruddannes.

For nogle har skoletiden været svær og ofte fyldt med nederlag. Skal der for alvor tages hånd om disse mennesker, kræver det et samfund der viser stor tillid til den enkelte. For andre var skoletiden ikke en byrde men af mange årsager kom de aldrig i gang med en uddannelse. For dem er omstilling mindre og vejen fra ufaglært til faglært kort.

Trepart skal fremtidssikre vores fællesskab
De forestående forhandlinger kan blive historiske set i lyset af de trusler som arbejdsmarkedet står overfor. Det er i svære tider at kortsigtede interesseforskelle skal smides over bord – og nye løsninger findes. Løsninger, der sikre at mange tusinder ikke står uden arbejde samtidig med at landets virksomheder kan blive tvunget til at ”importere” uddannet arbejdskraft.

Trepartsforhandlingerne skal vise, at fundamentet for det danske velfærdssamfund er skabt fordi arbejdsmarkedets parter sammen kan finde de nødvendige løsninger.

Sat på kort formel, så bør forhandlingerne skabe tre resultater:

For det første: Uddannelse til alle.

For det andet: De borgerliges drøm om et lavtlønsarbejdsmarked, pustet op af alverdens støtteordninger, skal erstattes med et arbejdsmarked hvor alle kan tjene en værdig løn man kan leve af.

Og for det tredje: Alle skal have muligheden for at skabe deres egen velfærd og tro på, at vi er alle er en ligeværdig del af vores samfund.

Jeg håber meget, at parterne kan finde fælles vej. En vej, der sikrer at vores samfund også i fremtiden er kendt ved stor lighed og et stærkt fællesskab. Et fællesskab hvor uddannelse og krav om gode job til alle er det, der binder os sammen.

Morten Søndergaard er faglig sekretær i 3F.


Kommentarer fra Facebook