Trods borgerlig kritik: Bred opbakning til ny gymnasie-aftale

Vores største kritik af aftalen, at den ikke er kommet noget før, lyder det fra eleverne om ny fordelingsaftale. Skoler og landdistrikter er også positive.
Foto: Colourbox
En ny aftale om fordeling af landets gymnasieelever skal både sikre elever til en række lukningstruede gymnasier i mindre provinsbyer, samt bremse udviklingen mod at der opstår gymnasier i de store byer med "social polarisering og etnisk opdeling".

En af metoderne til at undgå det sidste er at se på elevernes forældres indkomst, når pladserne skal fordeles.

Bag aftalen står både regeringen, støttepartierne og Dansk Folkeparti samt de to enkeltmandspartier Alternativet og Kristendemokraterne.

Kritik for nøl!

Aftalen er blevet kritiseret af flere politikere fra Venstre og Konservative, men den nye aftale mødes med stor opbakning fra både gymnasiernes, gymnasieelevernes og landdistrikternes interesseorganisationer.

"Vi er meget glade for aftalen og vores største kritik af den er, at den ikke er kommet noget før. Vi står med en lang række lukningstruede gýmnasier, og fordi politikerne har nølet har det betydet, at problemet blot er blevet større," siger Ingrid Kjærgaard, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, til Netavisen Pio og fortsætter:

"Vores overordnede tilfredshed med den her reform er, at den vil betyde, at en række lukningstruede gymnasier i Udkantsdanmark vil få muligheden for at skabe bedre faglige og sociale miljøer, mens en række gymnasier i de store byer, vil få en elevsammensætning, der i højere grad ligner det lokalsamfund de ligger i."

Fordi politikerne har nølet har det betydet, at problemet blot er blevet større

DGS-formanden køber ikke kritikken af manglende frit valg:

"Det er helt forkert og bygger på en grundlæggende fejlopfattelse af hvordan optagelsessystemet fungerer. Det er sådan, at man i dag har frit uddannelsesvalg, hvilket betyder at man er garanteret en plads på STX, hvis det er den uddannelse man søger. Men at man er ikke garanteret at komme ind på netop det gymnasium, altså institutionen, man søger," siger hun.

Ændringen vil betyde, at nogle gymnasier kommer til at få færre elever. Ingrid Kjærgaard understreger, at det er helt afgørende, at man sikrer nogle holdbare overgangsordninger som sikrer, at de berørte gymnasier ikke skal ud i store fyringsrunder.

En pris værd at betale

Samme holdning til kritikken af frit valg, lyder der for gymnasieskolernes interesseorganisation Danske Gymnasier.

"I dag bliver elever også sendt andre steder hen, end de har som førsteprioritet," siger formand Birgitte Vedersø til Ritzau og fortsætter:

"Det er rigtigt, at der måske er en lille smule færre elever, der får opfyldt deres førsteprioritet, men jeg synes, at det er en pris, der er værd at betale, når man sikrer, at eleverne kommer til at gå i skole med nogle, som ikke udelukkende ligner dem selv."

Gymnasial uddannelse både på Østerbro og i Østervrå

Flere af aftalens elementer sigter direkte mod at holde hånden under gymnasier i land- og yderområder. Og det glæder formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, sig over.

"Der er gode, virksomme elementer i aftalen i form af både et loft over optaget på de største gymnasier samt en garanti på mindst 84 elever per årgang. Det vil være med til at sikre gymnasiale uddannelsesmuligheder for unge i hele landet."

Han mener, at aftalen vil sikre at elever også i mindre byer fortsat vil have mulighed for at vælge et lokalt gymnasium.

"Jeg er af den grundopfattelse, at alle landets unge bør have adgang til en gymnasial uddannelse tæt på deres hjem – uanset om de bor på Østerbro eller i Østervrå. Derfor er det positivt, at et politisk flertal i dag har indgået en aftale, der værner om dét princip," siger han.

Den nye model træder i kraft for optaget til skoleåret 2023/24. Det er desuden aftalt, at den skal evalueres og eventuelt justeres, når optaget i de første år er kendt.

Aftalen indeholder desuden en række principper for et nyt taxameter- og tilskudssystem. Det skal der nu indklades til forhandlinger om.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Grundlæggende synes jeg det er spild af tid at 85% af de unge skal have en gymnasieuddannelse. Ret beset svarer nutidens gymnasieuddannelse i store træk til 50'ernes realeksamen: Matematik, dansk, engelsk og tysk samt et års fransk. De realister jeg har kendt, har ofte haft store ansvarsfulde stillinger. Var man mere til en håndværksuddannelse, sprang man realen over. Den kunne altid tages på et aftenkursus senere.

Annonce