Selvom dansk økonomi har haft svært ved for alvor at komme op i gear oven på den økonomiske krise, så kravler Danmark frem på ranglisten over de rigeste lande i verden. Det viser nye tal fra den internationale samarbejdsorganisation OECD, skriver AE-Rådet.

Ifølge helt nye tal, så indtager Danmark en syvendeplads på OECD’s liste over de rigeste lande, når velstand ses i forhold til indbyggetal. Og faktisk kan det reelt vise sig at være en sjetteplads, forklarer AE-Rådet, for opgørelsen er lavet inden Danmark Statistik opjusterede tallene for den danske velstand i den periode, der er undersøgt. Det vil i givet fald være den bedste placering for Danmark i 35 år!

Ifølge OECD bør velstand mellem lande sammenlignes ved at se på den såkaldte bruttonationalindkomst per indbygger. Bruttonationalindkomsten (BNI) minder om det mere kendte bruttonationalprodukt (BNP), der måler den samlede værdiskabelse i samfundet. Men BNI tager modsat BNP hensyn til pengestrømme ind og ud af landet, og dermed giver et mere retvisende billede af hvad den enkelte borger har til rådighed.

Men selv hvis der måles med det mere traditionelle mål, BNP pr. indbygger, så ligger Danmark stadig med i den bedste del. Denne gang på en ottendeplads, hvilket også er en fremgang og over det historiske gennemsnit.

Fogh: Socialstaten har mistet trækkraft
De nye tal må samtidig siges at være dårligt nyt for de kræfter på den borgerlige fløj, som har forsøgt at miskreditere den danske velfærdsstat med henvisning til, at den er skyld i lav økonomisk vækst. Eksempelvis skrev Liberal Alliances Ole Birk Olesen for et par år siden, at Danmark var på vej til at blive det fattigste lande nord for alperne. En påstand, som andre LA-medlemmer siden har gentaget.

Påstanden om, at velfærdssamfundet er skyld i økonomisk lavvækst, er langt fra af ny dato. Helt tilbage i 1993 skrev daværende næstformand i Venstre, Anders Fogh Rasmussen, i den siden så berygtede bog Fra socialstat til minimalstat:

”Meget tyder på, at de skandinaviske socialstater har mistet trækkraft. Nogle enkelte tal kan illustrere problemet. I 1970 lå produktionen pr. indbygger i Danmark omkring gennemsnittet for hele OECD. Nu, tyve år senere, ligger produktionen pr. indbygger syv procent under OECD-gennemsnittet. For Sverige er udviklingen også markant”.

Men nu, yderligere tyve år senere, er der billedet altså et andet. Når den danske vækst var under gennemsnittet i starten af 1990’erne, hang det først og fremmest sammen med den høje arbejdsløshed, som det senere lykkedes Nyrup at knække op gennem 90’erne. Det var altså den økonomiske lavkonjunktur, ikke den danske velfærdsstat, som var problemet.

Den skandinaviske velfærdsmodel klarer sig godt
I det hele taget viser OECD-tallene, at de skandinaviske lande, der er kendetegnet ved relativt høje offentlige udgifter og et udbygget socialt sikkerhedsnet, klarer sig godt på velstandsmålingen. Ud over Danmark ligger også både Norge og Sverige med helt fremme. Norge topper faktisk velstandslisten når der ses på BNI-tal, hvilket dog også hænger sammen med landets oliemilliarder.

Uanset hvilket af de to mål man anvende, ligger Danmark, Norge og Sverige i øvrigt foran lande som Tyskland og Storbritannien, der hver især ses som typiske repræsentanter for de konkurrerende samfundsmodeller til den skandinaviske. Der er med andre ord ikke meget de seneste årtiers udvikling som tyder på, at velfærdsstaten skulle være en bremse for den økonomiske velstand.