Trods løfte om flere penge: Erhvervsskoler har mere eller mindre det samme i dag 

Langt størstedelen af de penge erhvervsskolerne er blevet lovet i 2024 er allerede givet til skolerne tidligere.

Det drejer sig om en næsten 10 år gammel midlertidig pulje, som er blevet gjort permanent.  

Få nye penge til skolerne 

Til Socialdemokratiets sommergruppemøde 2023 blev erhvervsskolerne lovet 900 millioner til 2030, som allerede skulle starte med at blive udmøntet i 2024. Her ville man så begynde med cirka 300 millioner kroner. Det skal så gradvist stige til 900 millioner kroner frem mod 2030.

Af de 300 millioner kroner i 2024 er kun cirka en tredjedel af dem - det vil sige cirka 100 millioner -  “nye penge”, som ikke tidligere er blevet givet til erhvervsskolerne.

”Langt de fleste skoler har endnu ikke fået tilført mange flere midler til at styrke erhvervsuddannelserne. Og størstedelen af de midler, der på nuværende tidspunkt er udmøntet, er midler skolerne tidligere har modtaget, og som ellers ville udløbe ved udgangen af 2024. Overordnet set, har skolerne ikke mistet penge, men man kan heller ikke sige, at de har fået et løft endnu. Dette løft venter vi på,” udtaler Allan Kortnum, formand for lederforeningen i Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier, til Netavisen Pio.

Overordnet set, har skolerne ikke mistet penge, men man kan heller ikke sige, at de har fået et løft endnu

En stor del af pengene i 2024 gik til at gøre puljen ‘Kvalitetsudvikling på erhvervsuddannelserne’ permanent.

Ifølge tal fra Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier fremgår det, at kvalitetsudviklingspuljen står for 208,6 millioner kroner i 2024 ud af de helt præcist 326,3 millioner kroner, som er afsat i 2024.

Ifølge Børne - og Undervisningsministeriet stammer kvalitetsudviklingenspuljen tilbage fra 2016, der løbende er blevet fornyet. Det vil altså sige, at det er en pulje, som er næsten 10 år gammel.

Starter med lavthængende frugter

Hos Lærlingeoprøret, som har kæmpet for flere penge til erhvervsskolerne, venter man utålmodigt på flere midler, som kan gøre en forskel på erhvervsskolerne.  

Jeg ser frem til, at der kommer flere penge. Det synes jeg, at man er blevet lovet

“Jeg ser frem til, at der kommer flere penge. Det synes jeg, at man er blevet lovet. Jeg er fortrøstningsfuld, men jeg vil dog sige, at jeg venter utålmodigt,” udtaler talsperson Carl Emil Lind til Netavisen Pio.

Han opfordrer børne - og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, til at bruge 2025 på at løfte opgaven med at skabe bedre forhold på erhvervsskolerne.

“Man er startet med de lavthængende frugter. Det er nu man skal op og have nogle af frugterne højere oppe i træet. Det er den opgave, ministeren har,” siger Carl Emil Lind.

Hos Danske Erhvervsskoler - og Gymnasier mener man, at pengene i fremtiden bør prioriteres til et generelt løft frem for små puljer.

”Det er afgørende, at løftet af nye ressourcer giver skolerne mulighed for langsigtede investeringer og ikke ender som nye tilskudspuljer. Små og tidsbegrænsede puljer skaber ikke den store effekt. Midlerne skal direkte ud i taksterne og arbejde klogt og strategisk for uddannelserne,” siger Allan Kortnum.

Permanente penge

I Børne - og Uddannelsesministeriet henviser man til erhvervsuddannelsesordfører, Thomas Skriver Jensen (S).

“Vi har været i diskussion om, hvorvidt det er nye penge eller gamle penge. Det er jo rigtigt, at det er en pulje, der har været der tidligere, men det har ikke været noget, man har kunnet budgettere fast med. Det kan man så nu,” udtaler ordføreren til Netavisen Pio.

Thomas Skriver Jensen peger på, at skolerne derudover “har fået et lille løft” ved, at der også er tilført midler, som ikke er en del af at gøre kvalitetsudviklingspuljen permanent.

Fra 2025 og frem er der endnu flere penge, som skal deles ud, lyder det fra Thomas Skriver Jensen.  

“Jeg glæder mig sindssygt meget til at vi skal have udmøntet en ret stor pulje penge, som vi ikke har bestemt præcis, hvad skal bruges på endnu. Men vi kommer snart til at være mere tydelige om, hvad, vi synes, de penge, skal bruges på.”

Adspurgt om pengene vil blive brugt på et taxameterløft til erhvervsskolerne er Thomas Skriver Jensen ikke afvisende.

“Det er da helt klart et værktøj, som vi overvejer kraftigt, fordi så bliver det skolerne lokalt, der i højere grad kan tage ejerskab over, hvad pengene skal bruges bedst på,” udtaler han.