Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har ingen planer om at sænke klasseloftet i folkeskolen. Det meddelte hun på et samråd i Folketinget tirsdag eftermiddag.

Udmeldingen fra undervisningsministeren kommer efter en analyse fra Tænketanken Cevea viste, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at sænke klasseloftet i folkeskolen.

Ifølge Merete Riisager er der imidlertid ikke tilstrækkelig med dokumentation for, at netop lavere klasseloft vil være den mest effektive måde at styrke folkeskolen på. Og det ændrer Cevea-analysen ikke på, mener ministeren:

"Det er omdiskuteret, hvilken betydning klassekvotienten reelt har. Forskningen viser ikke et entydigt billede," lød det fra ministeren, som satte spørgsmålstegn ved antagelsen bag Cevea-analysen.
Kan gøre samfundet 27 milliarder rigere

I dag må der maksimalt være 28 elever i en folkeskoleklasse, kommunerne har dog mulighed for at søge om dispensation til at danne klasser med endnu flere elever. Ifølge Danmarks Statistik, så er der ifølge de seneste tal fra 2016 i gennemsnit knap 22 elever i en folkeskoleklasse. Det er en stigning på 7,5 procent siden 2009, hvor gennemsnittet var 20,1 elever.

Ifølge Ceveas analyse vil det koste 3,5 milliarder kroner om året at sænke klasseloftet med 10 procent. Til gengæld vil det lavere klasseloft give eleverne bedre karakterer, og dermed vil de være mere produktive, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Konkret vil produktiviteten, stige med 1,33 procent som følge af 10 procent lavere klasseloft, vurderer Cevea.

En stigning i produktiviteten på 1,33 procent svarer til, at den samlede velstand i Danmark, målt ved bruttonationalproduktet (BNP), bliver 27 milliarder større.

Analysen fra Cevea var et forsøg på at udregne de positive samfundsmæssige gevinster, såkaldte dynamiske effekter, i forbindelse med offentlige udgifter.

I dag indregner Finansministeriet dynamiske effekter når det gælder ændringer i skattesystemet, mens investeringer i eksempelvis uddannelse, infrastruktur og børnepasning ikke antages at give afkast i form af eksempelvis højere arbejdsudbud eller højere produktivitet.
Sætter spørgsmålstegn ved amerikanske data

På tirsdagens samråd slog Undervisningsministeren fast, at beslutningen om, hvorvidt der skal indregnes dynamiske effekter af investeringer i uddannelsesområdet – og i så fald hvor store de er – hører hjemme i Finansministeriet.

Alligevel satte ministeren spørgsmålstegn ved konklusionerne i Ceveas analyse. Den bygger nemlig primært på et amerikansk studie, der ikke nødvendigvis kan bruges til at sige noget om den danske folkeskole, lød det fra ministeren:

"Jeg kan dog konstatere, at Ceveas regnestykke hovedsageligt tager udgangspunkt i ét forskningsprojekt af [den amerikanske økonom Alan Bennett] Krueger, der blandt andet bygger på data fra et projekt i USA i slutningen af 80’erne. Så vidt jeg kan se, arbejdes der i det studie også med klasser helt ned til 15 elever. Helt overordnet, så forekommer det mig ikke umiddelbart at være et meget solidt grundlag at stå på i forhold til at opstille et regnestykke for Danmark i dag," sagde Merete Riisager under samrådet.
Mange knapper at dreje på

Merete Riisager anerkendte, at der kan være en effekt af at sænke klasseloftet. Men hun satte også spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er den mest effektive måde at bruge pengene på:

"I forhold til Ceveas analyse, så savner jeg en samlet afvejning af, om netop klassekvotienten er den mest oplagte knap at skrue på for at få en endnu bedre folkeskole. Det skal også ses i lyset af, at det vil koste mange skattekroner at sænke klassekvotienten markant.”

Ifølge undervisningsministeren er der en lang række andre områder, man også kunne prioritere, hvis man vil styrke folkeskolen. Det gælder eksempelvis dygtige lærere, forældres opbakning og ledelsen på skolen. Hun pegede også på, at klasseloftet varierer meget fra kommune til kommune, og at det derfor giver bedst mening at lade det være op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan pengene til folkeskolen bør prioriteres:

"Vi har i Danmark et kommunalt selvstyre. Jeg synes det er et godt princip, at de konkrete beslutninger træffes lokalt, tæt på eleverne og den enkelte skole og de mange forskellige behov, der er. Mindre klasser kan ganske givet være en fornuftig prioritering i nogle tilfælde, men jeg mener ikke, at vi skal ændre i folkeskolelovens regler om klasselofter. Hvis vi fra Christiansborg fastsætter centrale normeringer, så fratager vi samtidig de enkelte kommuner og skoler noget af deres selvbestemmelse.”

Kommunerne bruger årligt cirka 42 milliarder kroner på folkeskoleområdet.