Trods nye uddannelsespladser: Ti kommuner får millionregning fra Løkke

Regeringen vil oprette nye uddannelsespladser i ti kommuner. Men samtidig giver Løkke de samme kommuner en regning på en lille kvart milliard kroner.
Regeringen har besluttet at oprette nye uddannelsespladser i ti kommuner. Det fremgik af den plan, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V) onsdag præsenterede om at udflytte arbejdspladser og skabe bedre balance i Danmark.

Men samtidig med, at regeringen altså vil tilgodese de ti kommuner med flere uddannelsespladser, så planlægger regeringen, på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag, at skære ned på uddannelsesområdet i de selvsamme kommuner med en lille kvart milliard kroner, viser en gennemgang fra Netavisen Pio.

Med den ene hånd flytter regeringen altså uddannelsespladser ud i de ti kommuner. Med den anden hånd skærer den massivt på uddannelsesindsatsen i de ti kommuner – ligesom den gør i resten af landet. Det skyldes regeringens omprioriteringsbidrag, der blev indført i 2015, og som regeringen planlægger at videreføre, som minimum frem til 2021.

Uddannelse skæres med 4,2 milliarder
Regeringen præsenterede i dag sin plan for udflytning af statslige arbejdspladser, ’Danmark i balance II’. Samtidig med beslutningen om at udflytte statslige arbejdspladser fortalte regeringen, at der også skal oprettes ti såkaldte uddannelsesstationer i ti forskellige kommuner med mellem 50 og 100 studiepladser hvert sted.

Det er kommunerne Fredericia, Kalundborg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Guldborgsund, Bornholm, Helsingør, Svendborg, Mariagerfjord og Hedensted som får glæde af de nye uddannelsespladser, hvor man fremover blandt andet vil kunne læse til automationsteknolog, markedsføringsøkonom, diplomingeniør, bioanalytiker eller folkeskolelærer.

De ti kommuner kan glæde sig over flere uddannelsespladser. Men samtidig med, at regeringen tilfører uddannelsesmidler til de ti kommuner, så skærer den med den anden hånd år efter år millioner af kroner af bevillingerne til uddannelsesinstitutioner i de selv samme kommuner.

Det skyldes, at regeringen tilbage i 2015 indførte et såkaldt omprioriteringsbidrag på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Det betyder, at institutionerne hvert år skal skære to procent af deres budget i forhold til året før. Regeringen forventer, at omprioriteringsbidraget i 2021, hvor det foreløbigt er planen at videreføre det til, vi betyde nedskæringer på i alt 4,2 milliarder kroner på uddannelsesområdet.

Nedskæringer på en kvart milliard kroner
Alene i de ti kommuner, hvor der i dag oprettes nye uddannelsespladser, løber nedskæringerne op i en lille kvart milliard kroner. Det viser en gennemgang, som Netavisen Pio har lavet på baggrund af et svar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Folketinget fra oktober 2017.

Her oplistede Merete Riisager nedskæringerne på almene gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC'er, der frem til 2021 er en direkte konsekvens af omprioriteringsbidraget.

Alle kommuner har som minimum én uddannelsesinstitutioner, der er berørt af omprioriteringsbidraget, og flere har eksempelvis både et alment gymnasium og en erhvervsskole. Ser man på de uddannelsestyper, der er oplistet i undervisningsministerens svar, så løber de samlede nedskæringer i 2021, op i 220 millioner kroner.

Den hårdest ramte kommune er Guldborgsund Kommune. Her er det især erhvervsskolen CELF – Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, der må holde for med nedskæringer på over 20 millioner kroner i 2021.

De 220 millioner kroner er ikke hele besparelsen. For ud over ungdomsuddannelser, så har flere af de ti kommuner også videregående uddannelser, især professionsbacheloruddannelserne.

Det gælder for både Holstebro, Svendborg og Guldborgsund og Bornholm. Her har ministeren ikke oplistet nedskæringerne fordelt på kommuner, men på baggrund af et tidligere svar fra forhenværende uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V), så løber nedskæringerne også her op i flere millioner kroner.

Samlet set løber nedskæringerne alene i de ti kommuner derfor op i næsten en kvart milliard kroner.

S frygter ny sparerunde på uddannelser
Socialdemokratiet er tilhængere af at oprette flere uddannelsespladser uden for de store byer. Faktisk var det partiformand Mette Frederiksen, som rejste forslaget i efteråret 2017, først på Socialdemokratiets kongres og siden i forbindelse med folketingets åbning.

Partiets finansordfører Benny Engelbrecht glæder sig derfor også over udmeldingen fra regeringen om uddannelsespladser i de ti kommuner, men peger samtidig på det paradoksale i, at regeringen samtidig skærer på uddannelsesområdet på grund af omprioriteringsbidraget:

”De forøgede udgifter det vil give at flytte uddannelser kan ende i en ny spareøvelse og uddannelserne – især de faglige uddannelser – er hårdt, hårdt presset af regeringens besparelser. Derfor skal danskerne huske at læse bag om de begejstrede udmeldinger om hvilke dele af provinsen der skal have hvilke arbejdspladser når det præsenteres onsdag. For samtidig med at man flytter arbejdspladser har man jo ført en økonomisk politik, der betyder færre offentligt ansatte landet over.”, sagde Benny Engelbrecht tirsdag til Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook