Før folketingsvalget lovede Lars Løkke Rasmussen, at der ville komme færre asylansøgere til Danmark med en venstreledet regering. Blandt andet sagde Løkke om sin bebudede straksopbremsning, at ”Der er ingen tvivl om, at de her stramninger af opholdsvilkårene vil medføre, at der kommer færre asylansøgere”. Venstre lovede at spare én milliard kroner årligt ved at begrænse tilstrømningen til Danmark.

Efter valget har Venstre imidlertid måttet sande, at virkeligheden er en anden. I forbindelse med finansloven satte regeringen penge af til, at der kunne tages imod 15.000 asylansøgere i 2016 – præcis det samme som under SR-regeringen. Men kort efter opjusterede regeringen imidlertid prognosen fra 15.000 til 25.000 asylansøgere. Regeringen har imidlertid ikke redegjort for, hvordan de ekstra 10.000 asylansøgere skal finansieres, da finansloven jo allerede er vedtaget.

Asyludgifter stiger med 1,8 milliarder kroner
På dagens samråd i Finansudvalget forklarede finansminister Claus Hjort Frederiksen, at de 10.000 ekstra asylansøgere betyder merudgifter i 2016 på omkring 1,8 milliarder kroner. Det skyldes stigende udgifter til blandt andet sagsbehandling, indkvartering og forplejning af asylansøgere.

Fra i valgkampen at love besparelser på én milliard kroner, må Venstre altså nu udskrive en ekstraregning på 1,8 milliarder kroner. Finansministeren måtte da også erkende, at regeringens bebudede straksopbremsning ikke har fået tilstrømningen til Danmark til at falde i forhold til sidste år. Hjort måtte også erkende, at den danske regering ikke alene kan kontrollere flygtningestrømmen til Danmark.

Socialdemokratiske medlemmer af Finansudvalget såsom Bjarne Corydon, Benny Engelbrecht, Nicolai Wammen og Jesper Pedersen undrede sig over, at regeringen i forbindelse med finansloven har brugt penge på boligjobordning, lavere arveafgift og fastfrysning af grundskyld, uden tilsyneladende at have styr på udgifterne til asylområdet.

Med ekstraudgifter på 1,8 milliarder kroner til asylområdet i 2016, så er de ekstra penge til asylområdet faktisk den højeste enkeltpost på finansloven, når der sammenlignes med de øvrige nye initiativer på finansloven i forhold til den opgørelse, som Finansministeriet præsenterede i sidste uge.

Figur 1: Udgifter til ”nye initiativer” på finansloven 2016

Kilde: Finansministeriet, 2015 (Tabel 1)

Finansministeren fortalte også, at skæres yderligere halvanden milliarder kroner på ulandsbistanden for at finansiere de stigende asyludgifter. Derudover findes 300 millioner kroner ved at svække den strukturelle saldo. Det betyder på almindelig dansk, at man overskrider de planlagte budgetter. Claus Hjort Frederiksen har ellers ved tidligere lejligheder kritiseret den tidligere regering for, at have for stort underskud på den strukturelle saldo og netop brugt det som argument for en række store besparelser på finansloven.

Det tyder på, at Venstre er ved at måtte indse, at det hele alligevel ikke er helt så enkelt, som partiet gav udtryk for i valgkampen.