Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik udtrykt sig lidt for firkantet, at han på et pressemøde i januar gav kontanthjælpsloftet æren for hele det store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Det erkendte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg onsdag formiddag.

Både økonomer og politiske modstandere har peget på, at det er de forbedrede økonomiske konjunkturer og fremgangen i beskæftigelsen, der er årsag til, at flere kontanthjælpsmodtagere de seneste år er kommet i arbejde. Og beskæftigelsesministeren indrømmer da også, at konjunkturerne spiller en væsentlig rolle:

”Statsministeren har adskillige gange understreget, at det her er både-og. Jeg havde ikke selv mulighed for at være til statsministerens pressemøde på det pågældende tidspunkt. Og jeg har også klart og tydeligt sagt, at det her, det er både-og. Så det kan vel ikke komme som den store overraskelse,” sagde Troels Lund Poulsen, der kaldte oppositionens fokus på statsministrenes udtalelser for ”politisk drilleri.”
Kender ikke effekten af kontanthjælpsloftet

Det var på et pressemøde i Statsministeriet den 9. januar, at Lars Løkke Rasmussen udtalte: ”Jeg glæder mig over, at kontanthjælpsloftet har betydet, at der er 16.700 færre danskere på kontanthjælp.”

Statsministeren gav dermed kontanthjælpsloftet hele æren for det samlede fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra april 2016 til januar 2018. Det mødte allerede dengang kritik fra flere økonomer:

”Det generelle fald, der har været i antallet af kontanthjælpsmodtagere, kan man ikke henføre til den reform, der er gennemført,” udtalte eksempel økonom i Rockwool Fonden Anders Bruun Jonassen.

Siden januar er der sket er yderligere fald, så der nu er 23.600 færre fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet i forhold til april 2016, svarende til et fald på cirka 15 procent. Og her spiller konjunkturerne selvfølgelig en rolle, erkendte Troels Lund Poulsen:

”Jeg vil gerne understrege, at jeg aldrig har lagt skjul på, at netop den positive konjunkturudvikling er med til at påvirke antallet af kontanthjælpsmodtagere. Men det afholder mig ikke fra også at tro på, at kontanthjælpsloft og 225-timers reglen også er en medvirkende årssag. Det har jeg heller aldrig lagt skjul på.”

Beskæftigelsesministeren erkendte, at han ikke kan sætte tal på præcis hvor stor en del af faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der skyldes kontanthjælpsloftet. Han sagde samtidig, at indførelsen af loftet i 2016 ikke kun handlede om at få flere i arbejde, men også om ret og rimeligt:

”Når folk tager et arbejde, så skal de kunne mærke det på pengepungen. Det skal kunne betale sig at gå på arbejde, og det kan det også nu.”
Trak effektanalyse tilbage

Beskæftigelsesministeren fremlagde ellers i februar måned en såkaldt effektanalyse, som, ifølge Troels Lund Poulsen, netop dokumenterede, at kontanthjælpsloftet har øget beskæftigelsen. I en pressemeddelelse skrev Troels Lund Poulsen, at analysen pegede på, at op imod 600 personer var kommet i arbejde som følge af kontanthjælpsloftet.

Netavisen Pio kunne allerede dagen efter fortælle, at beskæftigelsesministeren i sin opgørelse havde medregnet nogle grupper i undersøgelsen, selvom det fremgår af analysen, at den netop ikke kan bruges til at sige noget om de grupper. Reelt kunne undersøgelsen kun bruges til at sige, at 190 personer var kommet i arbejde som følge af kontanthjælpsloftet.

Også den borgerlige tænketank Cepos rejste kritik af effektanalysen. Her lød budskabet dog, at Beskæftigelsesministeriet undervurderede beskæftigelsen som følge af kontanthjælpsloftet. I begyndelsen af juni måned meddelte Troels Lund Poulsen, at effektanalysen trækkes tilbage.

Han forklarede på onsdagens samråd, at der var sket en ”kodningsfejl” som betyder, at man underdriver antallet af personer, der kommer i beskæftigelse. Ifølge Troels Lund Poulsen er det derfor mindst 360 personer, og ikke kun 190 personer, der er kommet i arbejde.
”Ved at udvikle sig til en farce”

”Det er efterhånden ved at udvikle sig til en farce,” lød det fra Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, som kaldte regeringens fremstilling ”lige frisk nok og meget misvisende.” Også Enhedslistens Finn Sørensen kritiserede gentagne gange regerings fremstilling.

Troels Lund Poulsen lovede en ny effektanalyse:

”Vi får nu en gang for alle alt på bordet i en analyse, der ikke kan angribes. Og derfor kommer vi til at tage en god politisk diskussion, når den nye analyse bliver fremlagt.” Han forventer, at den nye analyse er klar ”i løbet af efteråret”.

I mellemtiden er flere andre notater om kontanthjælpsloftet dukket frem. Weekendavisen kunne for tre uger siden fortælle om et hidtil ukendt notat, som viser, at 70,8 procent af dem, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, stadig er på kontanthjælp efter 12 måneder. Blandt den gruppe, som hverken var ramt af loft eller 225-timers regel, var kun 62,0 procent stadig på kontanthjælp. Kun 6,1 procent af dem, der var ramt af loftet, er kommet i arbejde, men blandt dem, der ikke er ramt af loftet, er 10,5 procent kommet i arbejde.

Troels Lund Poulsen beklagede på samrådet, at notatet ikke var blevet sendt til Folketinget.
Flytter mere efter kontanthjælpsloft

For to uger siden fremlagde Beskæftigelsesministeriet så endnu et notat, denne gang om flyttemønstrene blandt kontanthjælpsmodtagerne.

Notatet viser blandt andet, at der blandt den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af kontanthjælpsloftet, fra 2016 til 2017 er sket en lille stigning i andelen, der flytter.

Alligevel udtalte Troels Lund Poulsen, at ”der [er] intet der tyder på, at kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at flytte på grund af loftet.”

Enhedslistens Finn Sørensen har allerede bebudet et nyt samråd om konsekvensen af kontanthjælpsloftet for flyttemønstrene.