”Lavere kontanthjælp får 600 i job eller i uddannelse”. Sådan lød overskriften onsdag i flere danske aviser. Tallet stammer fra Beskæftigelsesministeriet, som på baggrund af en ny såkaldt effektanalyse har konkluderet, at kontanthjælpsloftet virker i forhold til at få ledige hurtigere i beskæftigelse.

Men faktisk siger analysen intet om, at 600 personer er kommet i uddannelse eller arbejde. Tværtimod fremgår det af analysen, at det slet ikke giver mening at regne på den måde, Beskæftigelsesministeriet har gjort. Ifølge analysen er der kun dækning for at sige, at 190 personer er kommet i uddannelse eller arbejde, altså knap en tredjedel af det, Beskæftigelsesministeriet har lanceret og som er blevet videreformidlet af flere medier.

”Det står klart i analysen, at man ikke bare kan ”gange op” og sige, at der er kommet 600 flere i uddannelse eller arbejde som følge af kontanthjælpsloftet. Alligevel er det præcist det, Beskæftigelsesministeriet har gjort i sin presseomtale af analysen. Det er meget besynderligt, at man har valgt at gøre det, når det nu går stik imod hvad der står i analysen”, udtaler analysechef i AE-Rådet, Jonas Schytz Juul, til Netavisen Pio.

Kan ikke generaliseres til alle kontanthjælpsmodtagere
Analysen bygger på 124.556 påbegyndte kontanthjælpsforløb fra 2012 til 2017. Det svarer til knap en tredjedel af de i alt 422.056 påbegyndte kontanthjælpsforløb i perioden. Blandt andet fordi man har fravalgt samlevende, unge og nydanskere, som også er berørt af andre ændringer i kontanthjælpssystemet, og hvor man derfor ikke kan isolere effekten af kontanthjælpsloftet.

Analysen af de 124.556 personer finder frem til, at forløbene i gennemsnit er blevet afkortet med cirka 3,4 dage som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Det svarer ifølge analysen til, at beskæftigelsen er steget med cirka 190 personer.

Men analysen peger samtidig på, at man ikke kan sige noget om de resterende to tredjedele af forløbene, som altså ikke i undersøgelsen. Det fremgår udtrykkeligt af analysen (side 11), at ”analysens resultater ikke nødvendigvis [kan] fortolkes som en samlet effekt for alle kontanthjælpsmodtagere”, og at ”Analysens resultater kan ikke umiddelbart overføres til andre grupper, herunder samlevende, unge og nydanskere.”

Alligevel er det præcis det, Beskæftigelsesministeriet har gjort, for at nå frem til resultatet ’600’. Et tal, som altså slet ikke indgår i analysen, men kun fremgår af ministeriets presseomtale, hvor også Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er citeret.

”Beskæftigelsesministeriet har desuden omregnet resultatet af analysens delmængde til hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Antages det, at de kontanthjælpsmodtagere, som omfattes af andre reformer, og derfor ikke indgår i analysen, oplever samme afkortning af deres kontanthjælpsforløb på 3,4 dage, svarer det til 600 fuldtidspersoner strukturelt.”, hedder det.

Beskæftigelsesministeriet har altså blot antaget, at effekten for de 124.556 forløb kan overføres til samtlige 422.056, og dermed bliver de 190 personer til 600. Regeringen i forbindelse med vedtagelsen af kontanthjælpsloftet tilbage i 2016, at det ville få beskæftigelsen til at stige med cirka 700 personer.

10.000 flere fattige børn
Jonas Schytz Juul gør også opmærksom på, at selv hvis man antager at beskæftigelseseffekten gælder for alle kontanthjælpsmodtagere, så er det en meget lille effekt, man har fundet frem til. Et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb er ifølge analysen faldet fra et år og knap seks dage inden kontanthjælpsloftet til et år og godt to dage efter kontanthjælpsloftet. Altså et fald på godt tre dage eller lidt under én procent.

”Uanset om tallet af 190 eller 600, så er det en meget lille stigning i beskæftigelsen. Det svarer til, at hvert kontanthjælpsforløb er blevet forkortet med 0,9 procent. Det skal holdes op imod, at antallet af fattige børn steg med over 10.000 i 2016, og vil stige endnu mere i 2017. Så den positive effekt på beskæftigelsen står slet ikke mål med de negative konsekvenser det har for de børn, der skal vokse op i fattigdom”.

En nylig rapport fra AE-Rådet viste, at antallet af etårsfattige børn steg fra 37.800 i 2015 til 48.300 i 2016. Og det endda på trods af, at kontanthjælpsloftet kun var i kraft de sidste tre måneder af 2016. I 2017, hvor kontanthjælpsloftet vil være i kraft hele året, forventer AE-Rådet at antallet af fattige børn kan stige helt op til 63.000, altså en stigning på 67 procent i forhold til 2015.