Troels Lunds svære dag

Reportage

Troels Lunds svære dag

Fem medlemmer af Venstres folketingsgruppe stemte torsdag mod partilinjen. Imens øver V-formanden sig i at rumme uenigheden - meget symbolsk bliver loftet i Venstres gruppeværelse i disse dage hævet 

Troels Lund Poulsen (V), formand
Billedtekst
Troels Lund Poulsen - øver sig i at rumme uenigheden i V-folketingsgruppen
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard

Fem medlemmer af Venstres 18 mand store folketingsgruppe stemte torsdag lige før klokken 13 mod partilinjen, da de - Søren Gade, Preben Bang Henriksen, Anni Mathiasen, Peter Juel Jensen og Amanda Heitmann - stemte mod lovforslag L5, den af landbruget så stærkt kritiserede gødskningslov.

Læs også:Troels Lund får hug for VLAK-forsøg

Op til afstemningen sad Venstres formand, Troels Lund Poulsen, på første række i folketingssalen og forsøgte at rumme, at det nu blev udstillet for hvermand, at hans autoritet som partiformand er stærkt udfordret.

Vælger at rumme uenigheden

Troels Lund Poulsen har de seneste dage haft travlt med at understrege, at han er lodret uenig med de fem, men også at der er højt til loftet i Venstre, og at han vælger at rumme uenigheden, fordi Venstre lige nu er på en svær rejse i forhold til landbruget og nødvendige forbedringer af vandmiljøet.

Kunsten både at omfavne og distancere sig

Søndag forsøgte Troels Lund Poulsen i et opslag på Facebook både at omfavne landbruget og samtidig distancere sig fra erhvervet:

Læs også:Venstres formand efter valg-lussing: Kravler op i træet

“Men jeg er ked af det unuancerede billede, der i de her år bliver tegnet af danske landmænd. Det er mennesker, der hver dag står op og producerer vores fødevarer. De fortjener vores respekt – ikke mistænkeliggørelse og udskamning.”

V-formanden skrev, at han også personligt - særligt under valgkampe - er blevet fremstillet som “en styg landmand”:

“Vi har i mange år skulle lægge øre til, at vi er i lommen på landbruget. At vi bare er landbrugets stemme. Og jeg, der bor på en gård og kører på min traktor i ny og næ ved siden af mit politiske arbejde, blev selv fremstillet som en styg landmand i valgkampen. Det lever jeg fint med. Det er en del af politik.”

Og så slog Troels Lund Poulsen fast, at Venstre ikke er i lommen på landbruget:

“Samtidig vil jeg imidlertid gerne sige meget klart: Venstre er ikke et parti for særinteresser. Vi er ikke i lommen på landbruget. Venstre er Venstre, Danmarks Liberale parti.”  

Om de fem V-oprørere skrev han:

Dybt uenig og ked

“Nogle i Venstre ser anderledes på den aktuelle sag og mener, at vi skal forlade treparten ved at stemme imod det lovforslag, som behandles i næste uge. Jeg har respekt for synspunktet, selvom jeg er dybt uenig og ked af, at debatten nu skal tages i offentligheden. Der er plads til forskellige holdninger i vores parti. Men at forlade treparten bliver ikke vores politik under min ledelse.”

Topbillede
Troels Lund Poulsen (V)

Troels Lund Poulsen (V) - under debatten om gødskningsloven i folketingssalen torsdag formiddag (Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard)

"Ikke at tage ansvar er et svigt af begge dele"

Troels Lund Poulsen føjede til, at Venstre ikke er et protestparti, men tværtimod et indflydelsesparti.

“Vores mandater skal bruges til at finde balancerede løsninger – både for vores fødevareproducenter og vores miljø. Ikke at tage ansvar er et svigt af begge dele. Jeg vil ikke sætte Venstre uden for indflydelse i en sag, der er så vigtig for så mange.”

Læs også:Aktindsigt: V-næstformand forsøgte at udsætte omstridt rapport om drikkevand

Men torsdag formiddag under den tre timer lange debat om gødskningsloven står det alligevel klart, at det er en meget vanskelig dag at være formand for Venstre i, når en håndfuld V-gruppemedlemmer pludselig og helt konkret tager det med højt til loftet bogstaveligt. 

Meget symbolsk er Venstres gruppeværelse på 2. sal på Christiansborg i disse dage under renovering. En del af renoveringen består i, at loftet i gruppeværelset hæves.

Topbillede
Venstres gruppeværelse bliver i disse dage renoveret. Blandt andet hæves loftet

Venstres gruppeværelse renoveres i disse dage. Blandt andet hæves loftet (Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard)

Så rent fysisk får Venstre faktisk højere til loftet. Om det så gør tilværelsen for Troels Lund Poulsen som partiformand nemmere må tiden vise. 

Opdateret kl. 19 med uddrag af Marie Bjerres (V) ordførertale

"Ikke nemt for mit parti"

Gødskningsloven er en hård mundfuld for Venstre. Det lagde partiets fødevare-, natur-, miljø- og dyrevelfærdsordfører, Marie Bjerre, ikke skjul på i sin ordførertale forud for vedtagelsen af gødskningsloven torsdag.

Her er et uddrag af Marie Bjerres ordførertale: 

"Jeg har ikke sovet godt i nat, og det har jeg faktisk ikke gjort de sidste mange dage og uger." 
 
"Jeg tror aldrig, at jeg i mit politiske liv har fået så mange henvendelser, som jeg har fået de seneste dage og uger. De fleste af dem er i en god og ordentlig tone. Og det gør faktisk det hele meget værre." 
 
"Havde det bare været tudefjæse, bonderøve, virkelighedsfjerne dyremishandlere, som den her side af folketingssalen ønsker at gøre dem til." 
 
"Men det er det ikke."
 
"Det er bekymring, frustration og afmagt." 
 
"De fleste af jer kan se, at det her lovforslag ikke er nemt for mit parti og mine kollegaer. Det er det ikke, fordi det rammer hårdt. Det rammer også uventet hårdt. Det har konsekvenser, som ikke var tilsigtede." 
 
"Men vores linje er klar: Vi stemmer for. Fordi det er det rigtige at gøre".

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 03.09.2026 - 15:25

Kæmpe stort tillykke til alle danskere. I dag er en historisk dag, hvor vi starter på genopretningen af naturen og stoppe forureningen af vores drikkevand.

Vi skal have et landbrug. Slet ingen tvivl om det. Men det skal være et moderne nutidig landbrug med balance i indtjening, samfundsøkonomien og bæredygtighed.

I dag er et skridt på vejen. Men vi er langt fra i hus. Det kommer vi de kommende år.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 03.09.2026 - 15:33

Så blev landbrugets organisationer sat på plads af Folketinget og Venstre.

Og læg mærke til dagens følelser.

Nu får vi så fiskene og livet tilbage i fjordene!

Det holdt hårdt!

Partierne er allerede fanget i fiskenettet!

Fanget af Alternativet…

Uden at nogen opdagede det!

Nu mangler vi så at frugt og grønt produktionen i Danmark skal øges fra 0,3 % af landbrugsjorden til 30% af landbrugsjorden!

Så danskere igen kan købe dansk frugt og danske grøntsager. Helt op til 70% af vores forbrug.

Momsen er på vej til at blive fjernet på frugt og grønt!

Og hvordan når Alternativet så i mål?

Fjordene får nu fisk!

Grundvandet bliver igen rent overalt i Danmark!

Men nu kommer Alternativets pointe!

Fra dyreproduktion til planteproduktion!

Historien viser hvor svært det bliver for Alternativet!

Hvorfor?

Ja, NNF og 3F skal sættes ud af spillet på samme måde som landbrugets organisationer.

Planteproduktion kommer til at sætte nutidens overenskomster ud af funktion!

Lønningerne i dansk planteproduktion skal ned, så dansk frugt og danske grøntsager kan konkurrere, når danske lønmodtagere står i Brugsen og Bilka og skal vælge frugt og grønt og kartofler og gulerødder til aftensmaden og madpakkerne!

Det er jo det som danskerne ønsker!

Valgets tale.

Venstre er splittet, men det vil Troels Lund Poulsen leve med!

Fisk i fjordene er ny Venstrepolitik! Vigtigere end landbrugets organisationer!

Nu kommer så turen til Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten!

Kan de tåle at lønningerne i NNF og 3F skal sættes mærkbart ned!

Danskerne vil jo have planteproduktion, frisk dansk frugt, danske grøntsager og danske kartofler og gulerødder, etc.

Det er jo valgets tale!

Og Alternativet vil forstå at score vælgerne ved næste valg!

Har man sagt A, må man også sige B!

Kvælstoffet blev sat på plads!

Men omlægning fra smågriseproduktion til mad-produktion til danske munde, børn, teenagere, voksne og gamle, ja, det bliver næste step for Alternativet!

Med 3% af vælgerne fik de danske landbrugsorganisationer ned med nakken!

Men Alternativet ønsker billige fødevarer produceret og bearbejdet i Danmark!

En fantastisk plan som danske vælgere støtter! Det viste valget, hvor især Socialdemokratiet stjal Alternativets dagsorden. Focusgrupper fortalte strategien!

Men nu kommer det svære for Socialdemokratiet!

Efter næste valg skal beskæftigelsen i landbruget op på 250.000 medarbejdere for at rykke værdikæden fra smågriseproduktion til frugt og grønt produktion.

Der bliver brug for masser af hænder især fordi sprøjtegiftene bliver forbudt allerede i nuværende folketingsperiode.

Og værdikæde? Ja, det kommer kun til at løbe rundt for dansk plante og frugt og grøntsagsproduktion, hvis lønningerne reduceres betydeligt.

Dansk arbejdskraft har de røde partier og fagforeningerne råbt på længe i dansk landbrug!

Efter valget kan man slå to fluer med et smæk!

Danske arbejdspladser og dansk fødevareproduktion.

Alternativet får nu endnu to organisationer ned med nakken - NNF og 3F.

Og endelig kan Alternativet få de danske vælgeres ønsker opfyldt!

Billige danske fødevarer produceret, bearbejdet og pakket og distribueret i Danmark med elkøretøjer! Og om søndagen tager vi på fisketur ved åen, ved fjorden, ja endda i Vejle fjord!

De danske landbrugsorganisationer og NNF og 3F i fiskenettet!

Danmark er atter frit!

Hvilke konsekvenser ovenstående får for alle andre fagforeninger og organisationer i Danmark, ja, det melder Alternativet intet om!

I dagens folketingsdebat om kvælstof og gødskning nævnte et enkelt folketingsmedlem forskningsresultatet bag de højere havtemperaturer og deres kraftige negative indvirkning på iltsvind, fiskedød og fedtemøg.

Om Alternativet nogensinde når til at al flytrafik skal stoppes - er en mulighed.

Det handler ikke om land og by påpegede Alternativets leder under debatten om hendes hidtil største bedrift, at få landbruget på rette vej, men det handler om miljøet, rene fjorde og ny dansk planteproduktion.

CO2 udslippet fra fly er katastrofal!

Men her har Alternativet en lang vej at gå!

Alle danske fagforeninger og organisationer skal puttes ned i fiskenettet!

Vi arbejder for at rejse!

En fisk i Danmark gør ingen sommer!

Nej vi skal til Maldiverne og dykke efter fisk eller til Alaska og fange en laks!

Vi skal til uberørt skov i Indonesien og skyde en løve i Afrika!

Fagforeningernes krav om ferie i 1960erne var starten på dansk landbrugs deroute!

Der var ingen arbejdskraft når behovet var størst!

Værdikæden blev opretholdt ved traktorer, maskiner, gødning, sprøjtemidler, mejetærskere, gylle, gyllebeholdere, kæmpe gyllespredere, biogas- transport-biler og masser af lastbiler.

Alt det sidste mangler Alternativet i sine beregninger set fra et køkken i København…

I 1960 var det samlede antal beskæftigede i det danske landbrug faldet fra næsten 500.000 personer i årtierne før, men lå stadig på omkring 300.000 til 350.000 personer (herunder selveje/indehavere, familiemedlemmer og ca. 129.000 medhjælpere)

Alternativets planer om 70% produceret, sprøjtefrit og gødningsreduceret planteproduktion vil kræve godt 250.000 medarbejdere i Danmark!

Fedt!

Men skal produktionen være reel og salgbar og konkurrencedygtig, ja, så skal lønningerne langt ned!

Og uden flyrejser går det nok!

Tillykke til Alternativet! Flot gået!

Nu mangler vi blot trin 2 og 3.

Så er vi i mål!

Danske landmænd anno 1960 jubler!

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 03.09.2026 - 16:13

Der findes ingen præcis historisk opgørelse over akkurat, hvor mange lønmodtagere der tog på charterferie fra Danmark i 1970, da datidens rejsestatistikker registrerede det samlede antal passagerer frem for specifikke faggrupper.

Ikke for alle endnu: I 1970 var charterrejser med fly stadig primært forbeholdt den øvre middelklasse.

Almindelige lønmodtagere: Den typiske arbejder tog i 1970 i stedet på campingferie, holdt ferie i sommerhus eller tog på busrejser.

Rejsebureauernes størrelse: Enkeltstående selskaber som Tjæreborg Rejser sendte omkring 350.000 gæster afsted om året i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne.

Lønmodtagere havde i 1970 ret til tre ugers ferie, hvilket først blev hævet til fire uger i 1971.

Charterrejser blev først for alvor et folkeligt massefænomen for den brede gruppe af lønmodtagere i løbet af 1970'erne og 1980'erne. Kulturen kulminerede i 1988 med i alt 1,5 millioner charterrejser om året fra Danmark.

Og landmændene:

Der findes ingen præcise officielle statistikker eller opgørelser over præcis hvor mange danske landmænd, der tog på charterferie i 1970.

Generelt voksede charterferie og danskernes rejselyst eksplosivt i 1960’erne og 1970’erne, men landbruget gennemgik samtidig en stor omstrukturering med færre selvstændige landmænd, og landmænd havde traditionelt svært ved at forlade driften og dyrene derhjemme for at rejse til udlandet.

Generelt om danskernes forbrug af ferier:

I 1960'erne og 1970'erne steg antallet af charterrejser markant, både i Danmark og i de øvrige skandinaviske lande, og Tjæreborg Rejser og Spies Rejser var i denne periode de førende charterrejsearrangører i Nordeuropa. De foretrukne destinationer var Spanien med Mallorca, Costa del Sol og De Kanariske Øer, efterfulgt af Grækenland, Tyrkiet og Cypern. Fra midten af 1980'erne steg interessen desuden for mere eksotiske rejsemål som Kenya, Thailand, Bali og Caribien.

I 2024 solgtes i alt 1.136.000 charterrejser med fly fra Danmark. De største udbydere var Spies med ca. 248.000 solgte rejser, efterfulgt af TUI med ca. 189.000, Apollo Rejser og Sunweb med hver ca. 166.000 og Bravo Tours med ca. 163.000 rejser. I 2024 var de mest populære destinationer: Gran Canaria, Kreta, Mallorca, det sydvestlige Tyrkiet, Tenerife og Rhodos.

Nu kan der igen fanges fisk i de danske fjorde! Frugthaver og grøntsagsmarker skyder op overalt i Danmark og der bliver brug for alle hænder!

Billige som gratis!

Arne får noget fornuftigt at bruge pensionsårene til sammen med børnebørnene her i Danmark.

Fortælle om dengang alle fødevarer kom fra danske marker, bortset fra bananer…

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 03.09.2026 - 18:16

Når man læser og hører udtalelser om dansk landbrug generelt, skulle man tro at det er et samlet landbrug anført af interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer der står bag .

Men sådan forholder det sig ikke, der findes et alternativ Frie bønder- Levende liv som er en sammenslutninger af Landmænd som har en mere pragmatisk tilgang til hvordan man løser de påkrævede miljøforanstaltninger til gavn for natur og dyreliv .

Foreningen af frie bønder bakker også op de skærpede gødskningsregler selv om de ikke er 100% enige i loven , så foretrækker de hellere et samarbejde og en dialog - Fremfor den orkestrede protestdemonstration som L & F har stået bag .

Så måske ser det slet ikke så sort ud i fremtiden for dansk landbrug , som nogen gerne vil give et billede af .

Prøv selv at læse om Frie bønder - Levende liv og deres visioner om fremtiden , på deres hjemmeside.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 03.09.2026 - 22:59

Jeg, som ikke stemmer på partiet Venstre, vil gerne lette
på min hat for deres tilslutning til L 5.
Det har ikke været let for de 13 medlemmer som stemte for loven.
Hvis Venstre skal være et moderne parti som tager et ansvar,
så har de startet denne rejse med en kæmpe manifestation,
at stemme for en lov, som kan være starten på at ændre på
vilkårene for dyre og planteproduktionen i Danmark.
Der skal produceres færre svin i den danske svineproduktion.
Der skal sættes en stopper for at svine industrien ikke længere, skal sende 20 Mio. smågrise ud af landet.
Det skal sættes en stoppes for, at der dør 25000 smågrise hver dag. Landbrugsstøtten skal omlægges, så det bliver givet mindre
støtte til arealstøtte, og mere støtte til en bæredygtig
produktion af det, som skal være landbrugets fortsatte
levering af fødevarer til den Danske befolkning.
Og så skal den svineproduktion slagtes og forarbejdes i
Danmark af en vellønnet og dygtig arbejdskraft.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 03.09.2026 - 23:45

“"Jeg har ikke sovet godt i nat, og det har jeg faktisk ikke gjort de sidste mange dage og uger." ”

“Stjernestund i dansk demokrati!”, sagde ministeren.

Den unge landmand på Fyn kan ikke købe jord til sit frugt og grønprojekt.

Allerede i 1960erne lukkede man frugt og grønproduktionen ned på Fyn fortalte han.

Alternativet havde igen alle de gode løsninger, men manglede evnen og indsigten til at fortælle hvad et omstillet grønt landbrug kræver af fremtiden.

Arbejdskraft, arbejdskraft, arbejdskraft,

Køb, køb, køb, ville en statsminister Mette Frederiksen sige.

Og lad os tage hende på ordet!

Arne har krav på sin Arne-pension, fordi det fortjener han!

Men hvad med alle de unge landmænd, der ønsker at leve op til folketingsvalgets tale.

Der som Alternativet forstår, at den hjemlige danske plante og dyrebaserede landbrugsproduktion er en del af sikkerhedspolitikken.

Præcist som fødevareproduktionen har været i Norge siden tyskernes besættelse og landets isolation som følge af krigens gang.

Nordmændene har lært lektien og betaler hvert år i dyre domme for at bevare den hjemlige norske fødevareproduktion.

“Stjernestund i dansk demokrati”, sagde ministeren i dagens folketingssal.

Lad Alternativet få halvdelen af de indkaldte til hæren og lad dem arbejde for dansk frugt, grønt og planteproduktion.

Land og by ville mødes i en sikkerhedspolitisk situation, som nutidens og fremtidens unge kunne forstå!

Og ingen ville behøve:

“"Jeg har ikke sovet godt i nat, og det har jeg faktisk ikke gjort de sidste mange dage og uger." ”

Alternativet har fat i den lange ende, men billig arbejdskraft er en forudsætning for at projektet kan løses.

250.000 nye arbejdspladser i dansk gartneri, frugtplantager, grøntsagsproduktion, planteproduktion uden kvælstoffer, uden gødning, uden pesticider, uden overgreb imod natur og dyr.

Fagforeningerne skal bindes på hænder og fødder som landbrugsorganisationerne.

Den faglige kamp -som Hønge og de røde fagforeninger elsker- har igennem de sidste 50 år ødelagt dansk frugtavl, dansk grøntsagsproduktion, dansk planteavl og især griseproduktion, der er ren industri næsten uden medarbejdere.

Nu står vi så i en kritisk sikkerhedssituation, på grund af truslerne fra Rusland.

Det er tiden at “vi” i Danmark står sammen!

Venstre har givet sit bidrag!

Nu mangler “vi” så at Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet giver sit bidrag, der vil smadre deres partier.

Dansk fagbevægelse skal sættes ud af spil, ligesom landbrugsorganisationerne!

Nye lave lønninger skal aftales, således at en moderne, alternativ frugt, grønt og planteproduktion kan komme op at stå!

En stjernestund i dansk demokrati!

Den danske model!

Den model som sidste folketingsvalg fortalte folketingsmedlemmerne at danskerne ønsker!

Et alternativt selvforsynende dansk landbrug over hele fødevare-paletten!

Valgets tale var rent drikkevand, sagde statsministeren.

Valgets tale er om et år eller to et alternativt landbrug!

Det skylder den danske model forbrugerne og den nationale sikkerhed!

Den nedsatte fødevaremoms passer næsten med et eventuelt tilskud til medarbejdere i et alternativt moderne dansk landbrug!

Når Ukraine tabes til Rusland får vi for alvor brug for dansk alsidig fødevareproduktion.

Og med de stigende klimatemperaturer bliver der penge i et alternativt produktion.

Snart bliver Spanien for tørt til tomater, agurker, avokadoer, bønner, majs, osv.

At få de danske bønder ned med nakken, var en stjernestund i dansk demokrati for ministeren, hvis bedstefar var landmand…

Tænk hvis fagbevægelsen med NNF og 3F havde tilbudt fordelagtige lønninger til omstillingen af landbruget eventuelt subsidieret af staten, ja, så kunne unge landmænd, der på Fyn ikke kan få lov at købe jord til deres ideer om et bæredygtigt landbrug, måske have sovet på ideen i nat!

Francisca fra Alternativet har alle målsætninger, men desværre kender hun ikke dansk fagbevægelses altødelæggende indflydelse på hvorfor landbruget endte i industri og overforbrug af gødning og pesticider og maskiner.

Desværre!

Et alternativt landbrug er det danskerne ønsker!
Men ingen kender vejen!

For SF er en død landmand en god landmand!

Alternativet ved så meget bedre!

Så start med at fange 3F og NNF i den samme sæk som landbrugsorganisationerne!

Og du?

Hvad er dit bidrag?

Mindre i løn! Færre flyrejser!

Det vil al sammen styrke vores hjemlige produktion!

Og for guds skyld: køb dansk!

Kun dansk!

Lad årstidens frugt og grønt og planter bestemme dit forbrug!

Som i 1960erne!

Vi kan godt!

Blåbær købt fra Sydafrika, Polen eller Tyskland har et CO2 aftryk, der skaber fedtemøg i danske farvande.

De stigende vandtemperaturer i indre danske farvande, behøver næsten ingen kvælstof før fedtemøget dannes.

Sagde en forsker…

Og dem må vi jo tro på!

Danske æbler er skønne!

Plant Skovfoged, Guldborg, Transparent Blanc, Ingrid Marie, Discovery, Filippa, og rød Belle de Buskov, så har du til halvdelen af året…

Og fjern alle fliser, skærver, pyntegrus og plant planter, buske, træer og hække til at holde på CO2’en fra alle dine flystarter.

Bønder sviner og flyrejsende sviner…

Vi er alle i samme båd…

Og venter på den første fisk i Vejle fjord!

80 sæler på Venø stortrives i Limfjorden.

Vegetariske sæler som nordjyden kaldte dem.

Sælsafari i Limfjorden er langt billigere og mere klimavenligt end girafsafari i Afrika!

Lavere lønninger giver mindre forbrug og et bæredygtigt landbrug!

Præcist som i begyndelsen af 1960erne.

68 generationen lavede en bundvending overalt!

“Stjernestund i dansk demokrati”, kaldte ministeren dagens afstemning om kvælstof.

Nu venter alternativerne!

Start ved dig selv!

Køb dansk og drop flyveruterne!

I dagens avis kunne man læse at direktøren i Kastrup lufthavn var skuffet over at man ikke nåede 10 millioner rejsende som var målet, men kun 9.990.000.

Klimakrisens hovedmand.

Fedtemøget fader!

Men det er der desværre kun få klimaforskere der allerede ved…

Og journalister sover som sædvanlig tornerosesøvn..

Balladen i Venstre er hvad journalister kan forstå…

Derfor nøjes vi i Danmark med fisk i Limfjorden til 80 sæler på Venø…

Vel at mærke vegetariske sæler…

Den forstod journalisterne heller ikke!

Tillykke til Alternativet!

Om 5 år forstår den danske fagbevægelse måske hvad I mener!

Næste folketingsvalg får I måske 6 folketingsmedlemmer…

En stjernestund i dansk demokrati!

Landbrugsorganisationerne og fagbevægelsen i sækken!

Motto køb dansk frugt og grønt!

Socialdemokratiske focusgrupper er allerede på plads.

Karsten Hønge raser allerede.

Først Venstre, så SF!

Jyllands eneste minister er allerede en saga blot!

Den danske model: køb dansk frugt og grønt!

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.09.2026 - 00:36

Og det skete i de dage…

Det traditionsrige parti Venstre, der har vundet det danske folketingsvalg elleve gange, bliver sendt ned i landets sjettebedste række.

Det blev slået fast torsdag, hvor Det Danske Folketings særlige eksekutivkomité valgte ikke at tage Venstres grønne 3-parts sag op igen.

Det skriver nyhedsbureauerne på baggrund af en kilde tæt på sagen.

Venstre havde håbet på at få lov til at spille i den fjerdebedste række i den kommende sæson, men vælgerne afviste i sidste måned partiets appel.

Årsagen til den voldsomme nedtur er partiets alvorlige problemer med sammenholdet.

Venstre kunne ikke dokumentere, at partiet havde den nødvendige opbakning i baglandet og ej heller betale af på sin gæld til vælgerne for samarbejdet med Mette Frederiksen.

Venstre, som blev grundlagt i 1870, risikerer nu at gå i opløsning, hvis de nye ledere trækker sig. Det har de i september ifølge pressen indikeret, at de vil gøre.

Venstre er et parti med en lang og glorværdig historie i dansk politik.

Blandt andre landmandslegenden og Danmarks nuværende Venstreformand , Troels Lund Poulsen fik sit gennembrud i landbruget og senere i Venstre.

I 2022 rykkede dansk landbrug ned i Ligue 2 og blev i 2024 sat under rekonstruktion efter en grøn-tre-parts-afgørelse.

Det betød blandt andet, at dansk landbrug mistede sit professionelle ministerium og sit anerkendte ungdomsparti.

De unge spillere vil nu en anden vej.

Om Troels Lund kaster mudder i ansigtene på oldermanden og skriverne, hvorefter han vinder prinsessen og bliver konge, ja, det beretter historien intet om.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.09.2026 - 09:29

Så er vi på vej til et renere havmiljø og renere drikkevand - det er da en win-win situation...
Landbruget skal lægge om til mindre forurening - de står jo for 70 % af udledningen, og spildevand skal renses bedre også...
Så ender vi med et renere miljø, og det er godt...

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.09.2026 - 09:35

Aksel Jensen du skriver:
"Fagforeningerne skal bindes på hænder og fødder som landbrugsorganisationerne."
Du tager igen fuldstændig fejl i det du skriver,
Fagbevægelsen og danske arbejdsgiver, analyserer Danmarks
økonomiske situation, inden de sætter sig til forhandlingsbordet, og afstikker så derefter deres henholdsvise
krav og tilbud, og begge parter holder så den aftale de har indgået. Modsat landbruget, som aldrig har levet op til de
aftaler de har indgået med folketinget omkring reglerne for
at drive dyre og planteproduktion, dyrevelfærd er eksempelvis
at undlade at halekuperer, det har været Dansk lov de sidste
fyrre år, i 2026 bliver 95 procent af alle smågrise halekuperet. De sidste 20 år har der været et "vandramme" direktiv, landbruget har aldrig holdt det de har lover, men
fortsat med deres forurening af de Danske indre fjorde og
vandløb. Landmænd har i 50 år bedt om frivillige aftaler,
og fået deres vilje, og aldrig overholdt en eneste af disse frivillige aftaler. Landbruget har brugs retten til at drive deres bedrifter, hvis de overholder lovgivningen på området,
ejerskabet til alt Dansk jord tilhører det Danske folk, og
folketinget har ret og pligt til at påse at denne lovgivning
bliver overholdt.
Aksel sådan spiller klaveret i Danmark, uanset dine fuldstændig
tåbelige indlæg og beskrivelser, og alle der lever i Danmark,
har ret til at hold deres ferie hvor de vil, også landmænd
og deres familier.
Selv om de skal flyve til deres ferie deres ferie mål.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.09.2026 - 10:50

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

Lønmodtagernes frivillige aftaler om CO2 ser således ud:

Nøgletal for CO2-udslip pr. personkilometer

Fly: ca. 223 gram
Bil ca. 160 gram (ved én passager)
Tog: ca. 37 gramBus: ca. 27 gram

Hvorfor flyve særligt forurener:

Høj højde: Fly udleder gasser og partikler (som NOx) direkte i den øvre atmosfære.

Kondensstriber: De hvide striber efter fly danner skyer, der holder på varmen og forstærker den samlede klimaeffekt.

Lange distancer: Rejser til fjerne destinationer i Asien eller Amerika mangedobler det samlede udslip pr. passager

alle der lever i Danmark,
har ret til at hold deres ferie hvor de vil, også landmænd
og deres familier.

Ja med Arne og hans generation og holdninger så forstår alle der ikke hedder Arne hvorfor TV avisen fortæller om klimakrisen hvert eneste evige vejrudsigt.

Arne har frivillige aftaler med klimaet.

Flyenes halekuperinger interesserer ikke manden.
Langt mindre hvor meget CO2 manden sviner kloden til med

Fedtemøget i danske farvande behøver stort set ikke kvælstof mere for at udvikles.

Temperaturstigningen er nok i sig selv.

Har forskere påvist…

Så selvfølgelig skal Arne da rejse derhen i verden med fly hvor det passer manden.

Arne og alle lønmodtagere har en frivillig aftale med klimaet…

Og verden ser ud derefter…

Nej, turen kommer til Arne og danske fagbevægelser.

Sidstnævnte kan man regne med…

Arne tilhører de fem der stemte imod kvælstofloven i Venstre…

Arne stemmer imod at vi skal gøre noget for det globale klima…

Tillykke til Arnes frivillighed…

Husk at gemme teksten til dine børnebørn om ti år…

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.09.2026 - 17:16

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

De danske arbejdsgiver og lønmodtagere, er betydelig
bedre vidende og betydelig bedre opdraget, end
Hr. Aksel Jensen. Når Danskerne rejser på ferie så lader
de ikke regningen ligge i børneværelset som Aksel gør.
Danskerne har på nuværende tidspunkt en pensions formue
på over 5500 Mia. kroner det er over 200 procent af det
Danske BNP, det er der ingen lande i Europa der kan måle
sig med, det er fordi den Danske befolkning holder igen
med at forlange, det vil Aksel ikke forholde sig til.
Jeg er ikke lønmodtager med en ældre pensionist, som ikke
modtager ældre check, Varme check, eller andre checks der
udbetales af regeringen, men må klare mig selv, med den opsparing som jeg har fortaget i et langt arbejdsliv.
Du skriver jeg skal gemme teksten til mine børnebørn,
de kan selv læse med når jeg skriver, det kniber med
oldebørn de har ikke fået disse færdigheder endnu.
Alle ansvarlige partier i Folketinget stemte for loven,
som skal forsøge at redde den danske natur.
Til gavn for vores børn, børnebørn og oldebørn.
Imod stemte de uansvarlige partier, Dansk Folkeparti, Danmarks Demokraterne og Borgernes parti.
Så desværre Aksel, dit parti stemte imod.
Dit parti er fuldstændig ligeglad med fremtidens natur.

Indsendt af Bjergmand (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.09.2026 - 10:07

Hr. Troels Lund Poulsen har haft det fornødne mod til at stemme for et fornuftigt lovforslag, vel vidende at det ville udløse et ramaskrig fra en samlet blå presse og en hulens masse menings dannere. For en gangs skyld: Godt gjort!

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.09.2026 - 13:01

Landbrugets rockermetoder skal stoppe.

Det kan jeg kun 100% være enig i. og det skal stoppes. ikke kun inden for landbruget, men alle det steder, hvor sær interesser går imod samfundets og demokratiets overordnede interesser. Det er folketinget som har den absolutte magt i Danmark. Ikke interesseorganisationer. Og da slet ikke dem, hvor det kun er egen vinding som står i centrum på bekostning af alle os andre.

Demokratiet har brug for et oprør for demokratiet.

Ellers vil det være komplet umulig at løse de udfordringer vi står over for med miljø og klima. Det lave frugter er for længst plukket.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.09.2026 - 13:28

De klimaskabte temperaturstigninger i vores vandområder virker som en katalysator på det vandmiljø som i forvejen er hårdt ramt af årtiers udledning af de miljø skadelige kvælstoffer fra landbrugsproduktionen .
Så hvorfor gøre de forhold endnu værre ved at blive ved med ureguleret at udlede de miljøskadelige stoffer til vores vandområder . Det giver da ikke nogen mening .

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.