Trump aflyser USA’s lederrolle – ikke klimakampen

Trump har forbrudt sig mod fremtidige generationer. Men konsekvenserne bliver større for USA’s lederrolle end for Parisaftalen.
Præsident Trump har forbrudt sig mod fremtidige generationer og ansvaret for vores fælles klode. Og han har placeret USA sammen med Nicaragua og Syrien i det temmelig eksklusive – og lidet flatterende – selskab af lande, der afviser klimaaftalen. Jeg tror det vil få større konsekvenser for USA’s lederrolle end det vil for Parisaftalen, der heldigvis forsvares resolut af toneangivende globale ledere.

Jeg tror det vil få større konsekvenser for USA’s lederrolle end det vil for Parisaftalen

I april måned skrev jeg en klumme under overskriften; Trump taber klimakampen til virkeligheden. Den havde i al sin enkelthed blot den pointe, at vedvarende energi er blevet så god en forretning og den grønne omstilling er så rodfæstet rent politisk, at selvom Trump måtte gå imod Parisaftalen, så kan han (gudskelov) ikke alene sætte klimakampen i stå. Det havde han muligvis kunne for 5 eller 10 år siden, da der stadig var behov for udelt politisk opbakning og pres, men nu er der heldigvis for mange interesser i at fortsætte indsatsen selvom Trump vil tilbage til fortiden.

Den pointe står jeg stadig ved, men nu hvor Trump alligevel har gjort alvor af truslen er det interessant at se på, hvilke reaktioner det har fremkaldt og hvad det kommer til at betyde for Parisaftalen og den globale kamp mod klimaforandringerne.

Det er selvfølgelig skadeligt, hvis USA dropper deres bidrag til klimafinansieringen via FN’s programmer, trækker deres bidrag til den internationale klima- og meteorologiske forskning eller hvis det får andre lande til at føle, at de kan forlade aftalen uden konsekvenser. Det sidste tror jeg – ikke mindst i lyset af Kinas ageren – vil appellere til meget få lande om overhovedet nogen. De første punkter er reelt problematiske og skal jo så løftes af andre lande.

Kina og EU rykker frem på scenen
Apropos Kina, så stod symbolikken malet ud over det energitopmøde som EU og Kina afholdt dagen efter nyheden var kommet fra det Hvide Hus. Hvis USA forlader sin lederrolle i verden så står Kina klar til at træde ind på scenen. I klimakampen men måske også i andre sammenhænge. EU og Kina brugte således både lejligheden til at tage afstand fra Trumps beslutning og i øvrigt sætte turbo på eget samarbejde på energiområdet. 

Parisaftalen bliver stående
Trump har sagt, at han gerne vil genforhandle for at få en mere ”rimelig” aftale. Jeg skal undlade at kommentere på, hvorfor den bestemt ikke er urimelig overfor amerikanerne, men blot konstatere, at det kan der overhovedet ikke blive tale om.

Den tyske kansler, Merkel og den franske præsident, Macron har begge i forskellige sammenhænge – og i øvrigt også i fælles erklæring med Italiens leder – afvist at genforhandle aftalen.

Mere end 30 lande anført af Marshalløerne på vegne af den såkaldt ”High Ambition Coalition” udsendte allerede fredag et fælles brev, hvor en række østater, afrikanske lande, vækstøkonomier og højtudviklede lande, herunder EU-lande, markerede at de ville stå ved Parisaftalen. Og i Guds eget land bliver Trump også antastet om end ikke af sine kernevælgere.

Modreaktion hjemmefra
Tidligere præsident Obama har udover at fordømme beslutningen også udsendt en erklæring, hvor han utvetydigt tilkendegiver, at han regner med, at investeringerne stadig vil trække i den grønne retning og dermed at erhvervsliv, byer og stater i USA vil sørge for at der stadig sker noget til trods for Trumps beslutning.

Tidligere guvernør, Arnold Schwarzenegger, der er notorisk kendt for sin klimabattle med Trump brugte i en 3 minutters video ikke bare krudt på at skælde ud, men forsøgte i lige så høj grad at opfordre andre beslutningstagere til at fortsætte klimakampen,t da han blandt andet sagde; ”One man cannot destroy our progress”

Tesla-grundlæggeren Elon Musk sagde han ville trække sig fra Trumps virksomhedspanel

Pittsburghs borgmester twittede at man ville overholde Parisaftalen uanset og Tesla-grundlæggeren Elon Musk sagde, at han ville trække sig fra Trumps virksomhedspanel. Det overlever Trump naturligvis uden problemer, men det siger noget om, at der er brandingværdi i at gå imod præsidentens reaktionære tilbageskridt.

Alt i alt tror jeg, at der er håb for, at Trumps indflydelse på USA’s udledninger trods alt er begrænset. Det trækker i den forkerte retning, men der er håb for, at de fleste vil køre videre eller måske endda forsøge at gøre op for den skade, som det Hvide Hus forårsager. Sammenholdt med et internationalt samfund, der ikke bøjer sig for presset, giver det stadig håb for klimakampen.

Løkkes kritik er berettiget – men den forpligter
Herhjemme har Lars Løkke og regeringen også været skarpe i kritikken af Trump. Usædvanligt skarpe. Det synes jeg sådan set fortjener ros, men der er vel to ting, der i den sammenhæng skal med i ligningen. For det første ville det modsatte – når nu de toneangivende Europæiske ledere sagde så klart fra – også have været temmelig opsigtsvækkende. For det andet, så forpligter det naturligvis, at kritisere Trump skarpt og Lars Løkkes regering skal til efteråret præsentere et bud på et nyt energiforlig, der jævnfør Løkkes højstemte kommentarer om Trumps svigt i klimakampen kræver et bud med høje ambitioner.

I den forbindelse kan det undre, at V-regeringen som noget af det første droppede 40 procent målsætningen lige før afrejsen til Paris og at den nye VLAK-regering skrev ind i sit grundlag, at man ville lave et nyt mål for 2030, for blot mindre end to måneder senere at droppe den ambitioner igen. Læg dertil halveringen af energiforskningen det første år og forsøget på at aflyse allerede udbudte vindmølleparker, så har du tegningen til noget Løkke bør og må distancere sig fra, hvis hans kritik af Trump skal stå stærkt. Vi medvirker gerne, når efteråret kommer.

Jens Joel er medlem af folketinget for Socialdemokratiet, hvor han er klima- og energiordfører.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og/eller debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook