Trump beder om at "finde stemmer" og minister afviser at lukke daginstitutioner

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Så er det blevet 2021 og Netavisen Pio er tilbage. Det samme er vores dalige nyhedsoverblik Aktuelt, hvor vi samler op på døgnets vigtigste nyheder og bedste analyser fra ind- og udland.

Rigtigt godt nytår!


Næsten 50.000 danskere vaccineret

Vi starter med lidt opløftende coronanyheder: Siden vaccinens ankomst i Danmark anden juledag er i alt 46.975 personer registreret vaccineret. Det oplyser sundheds- og ældreborgmester Magnus Heunicke på Twitter.

Han oplyser i samme omgang, at det svarer til 102,5 procent af de modtagne doser. Årsagen til, at tallet er over 100 procent, er, at det har været muligt at få flere doser ud af hvert enkelt hætteglas end de forventede fem doser.

Ud af den samlede danske befolkning af det nu 0,8 procent, der har fået vaccinen.

placeholder

Samtidig med at flere altså bliver vaccineret er smittetallene også begyndt at falde igen. I dag er der lidt over 2.000 nye smittede, hvilket af knap en halvering i forhold til "højdepunktet" før jul, hvor over 4000 danskere fik konstateret smitte på en enkelt dag.


Enhedslisten vil lukke dagtilbud: Nej, siger minister!

Vi bliver ved coronaen, for mens mange danskere igen er sendt på hjemmearbejde og samtidig skal undervise deres hjemsendte skolebørn, foreslår Enhedslisten nu også at sende de mindste børn hjem fra daginstitutionerne.

"Vi vil foreslå, at der lukkes ned i dagtilbuddene, altså vuggestuer og børnehaver, hvor man selvfølgelig skal fortsætte med nødpasning," siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) til Ritzau ifølge blandt andre Politiken.

Men det kommer ikke til at ske foreløbig, lyder det fra børne-og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

"Der er nogle funktioner i vores samfund, der er fuldstændig afgørende for, at alt andet kan fungere. Og en af de funktioner er pædagogerne," siger hun til TV2.

Hun fortæller, at sundhedsmyndighederne fortsat ikke vurderer, at det er uforsvarligt at holde daginstitutionerne åbne, og at man derfor fortsat følger deres vurdering.


Beskæftigelses- og ligestillingsminister på barsel

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard blev 1. januar far for anden gang, og det betyder at han går på to ugers fædreorlov.
 
Indtil 15. januar vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) derfor varetage Peter Hummelgaards opgaver.

Hvis han savner tips og tricks til forældreskabet, så kan han lave en fædregruppe med finansminister Nicolai Wammen, der også er på orlov. Hans ministerpost varetages i øjeblikket af skatteminister Morten Bødskov.

placeholder


Trump tiggede om valgsvindel

Og så til USA, hvor den amerikanske præsident Donald Trump, stadig kæmper med næb og klør for at ændre det valgresultat, der i november måned gav hans modstander Joe Biden sejren.

Den amerikanske avis Washington Post har fået fat i en telefonsamtale mellem præsidenten og den øverste valgansvarlige i delstaten Georgia, hvor Trump flere gange beder sin republikanske partifælle om at skaffe ham de 11.700 stemmer han manglede for at vinde staten. Et ønske som den valgansvarlige blankt afviser.

"Der er intet i vejen for at i bare sige, at i har lavet en genoptælling," siger Trump i samtalen. Altså bortset fra, at det ikke kan lade sig gøre, lyder det.

placeholder

Optagelsen af samtalen kommer blot få dage inden, at vælgerne i delstaten skal til stemmeurnerne og vælge to senatorer, hvilket kan få afgørende betydning for Bidens muligheder som præsident.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ja, det virker da urimeligt, at personalet i daginstitutioner ikke får sammen ekstraferie som personalet på folkebiblioteker og i Arbejdstilsynet.

Annonce