Trump bøjede af, fordi han mødte modstand

USA’s præsident, Donald Trump, bøjede af i Grønlandskrisen af én grund: Han mødte modstand.

Det lyder banalt, men det er en erkendelse, som mange danskere har svært ved at håndtere. Vi ser os - med rette - som en småstat. “Hvad skal det nytte” mentaliteten er flyttet over på højrefløjen. 

Men selv et lille land er i stand til at opnå afskrækkelse. Ved at gøre omkostningerne ved et overfald uacceptabelt høje, kan den underlegne overleve og trives. 

Finnerne og israelerne har længe vidst det. Den danske regering har lært det: I rovdyrernes tid er diplomati, der ikke bakkes op med magt, værdiløst.

Fordi det er naivt at tro, at amerikanerne bøjede sig for vores gode argumenter.

Da Trump truede med told, anneksion og sætte NATO på spil, var pointen ikke Grønland som sådan. Pointen var at se, om Danmark og Europa stadig havde rygrad. Om vi ville blinke, før han overhovedet behøvede at gøre noget.

Danmark blinkede ikke. Det var det, der ændrede spillet.

Læs også:Kritikken fortsætter: “Vi har gennemskuet dig. Du hader dine politiske modstandere mere, end du elsker dit land”

At europæiske soldater tog nordpå for at markere, at Grønland ikke er et frit bytte, blev korrekt aflæst af Trump som afskrækkelse. 

Han reagerede som han altid gør: med flere trusler. Fordi afskrækkelse er det eneste sprog, den type forstår.

Behandlede Trumps afpresning som afpresning

Den anden del var økonomien. Trump elsker toldtrusler, fordi han tror, at resten af verden automatisk vil betale for at få ro. Sådan plejer det da også at gå.

Men da dele af EU begyndte at behandle hans afpresning som afpresning – og gjorde det klart, at der fandtes et svar, der ville gøre ondt i amerikansk økonomi og amerikansk politik. 

Så steg prisen: Aktierne faldt og boligrenten røg i vejret. 

Tak til de lande, der stillede op. Skam over dem, der dukkede nakken

Derfor endte vi med den store kovending: Davos-retorik, snak om “framework” og pludselig tilbage på jorden med en udgave af virkeligheden, hvor man i praksis genbekræftede det, der allerede gjaldt. 

Det var aldrig sikkerheden, der manglede. Det, Trump ville købe, var ejerskab. Og den fik han ikke.

Nye konturer

Den diplomatiske triumf bestod i evnen til at samle en europæisk koalition bag os. Tak til de lande, der stillede op. Skam over dem, der dukkede nakken. 

Her ser vi konturerne af en post-NATO og post-EU europæisk sikkerhedsstruktur. Norden, Holland og de tre store: England, Frankrig og Tyskland. 

Læs også:Ny måling: Efter armlægning i Washington gør Løkke comeback

Resten ved vi nu, at vi ikke kan regne med. Ingen er overrasket over Sydeuropa, men balterne og polakkernes svigt er skuffende. 

Nu handler det om at fastholde den solidaritet og handlekraft Nord- og Vesteuropa har mobiliseret og sætte den ind der, hvor det gør mest ondt på vores fjender: I forsvaret af Ukraine.