Trump bøjede af, fordi han mødte modstand

Leder

Trump bøjede af, fordi han mødte modstand

Faren er ikke drevet over, men indtil videre ser det ud til, at Danmark er gået sejrrigt ud af en territorial konflikt med verdens stærkeste militærmagt

Trump vinker farvel, marts 2020
Billedtekst

Donald Trump, præsident i USA

Foto: Det Hvide Hus/Tia Dufour

USA’s præsident, Donald Trump, bøjede af i Grønlandskrisen af én grund: Han mødte modstand.

Det lyder banalt, men det er en erkendelse, som mange danskere har svært ved at håndtere. Vi ser os - med rette - som en småstat. “Hvad skal det nytte” mentaliteten er flyttet over på højrefløjen. 

Men selv et lille land er i stand til at opnå afskrækkelse. Ved at gøre omkostningerne ved et overfald uacceptabelt høje, kan den underlegne overleve og trives. 

Finnerne og israelerne har længe vidst det. Den danske regering har lært det: I rovdyrernes tid er diplomati, der ikke bakkes op med magt, værdiløst.

Fordi det er naivt at tro, at amerikanerne bøjede sig for vores gode argumenter.

Da Trump truede med told, anneksion og sætte NATO på spil, var pointen ikke Grønland som sådan. Pointen var at se, om Danmark og Europa stadig havde rygrad. Om vi ville blinke, før han overhovedet behøvede at gøre noget.

Danmark blinkede ikke. Det var det, der ændrede spillet.

Læs også:Kritikken fortsætter: “Vi har gennemskuet dig. Du hader dine politiske modstandere mere, end du elsker dit land”

At europæiske soldater tog nordpå for at markere, at Grønland ikke er et frit bytte, blev korrekt aflæst af Trump som afskrækkelse. 

Han reagerede som han altid gør: med flere trusler. Fordi afskrækkelse er det eneste sprog, den type forstår.

Behandlede Trumps afpresning som afpresning

Den anden del var økonomien. Trump elsker toldtrusler, fordi han tror, at resten af verden automatisk vil betale for at få ro. Sådan plejer det da også at gå.

Men da dele af EU begyndte at behandle hans afpresning som afpresning – og gjorde det klart, at der fandtes et svar, der ville gøre ondt i amerikansk økonomi og amerikansk politik. 

Så steg prisen: Aktierne faldt og boligrenten røg i vejret. 

Tak til de lande, der stillede op. Skam over dem, der dukkede nakken

Derfor endte vi med den store kovending: Davos-retorik, snak om “framework” og pludselig tilbage på jorden med en udgave af virkeligheden, hvor man i praksis genbekræftede det, der allerede gjaldt. 

Det var aldrig sikkerheden, der manglede. Det, Trump ville købe, var ejerskab. Og den fik han ikke.

Nye konturer

Den diplomatiske triumf bestod i evnen til at samle en europæisk koalition bag os. Tak til de lande, der stillede op. Skam over dem, der dukkede nakken. 

Her ser vi konturerne af en post-NATO og post-EU europæisk sikkerhedsstruktur. Norden, Holland og de tre store: England, Frankrig og Tyskland. 

Læs også:Ny måling: Efter armlægning i Washington gør Løkke comeback

Resten ved vi nu, at vi ikke kan regne med. Ingen er overrasket over Sydeuropa, men balterne og polakkernes svigt er skuffende. 

Nu handler det om at fastholde den solidaritet og handlekraft Nord- og Vesteuropa har mobiliseret og sætte den ind der, hvor det gør mest ondt på vores fjender: I forsvaret af Ukraine. 

Niels Jespersen

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 23.01.2026 - 00:52

Tænker Donald Trump er blevet gjort opmærksom på han risikere at blive afsat som USA's præsident, hvis han angriber Grønland militært, som han har truet med.

Det vil han ikke risikere.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 23.01.2026 - 00:58

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Det var en helt anden Donald Trump vi oplevede i Davos. Noget har påvirket ham. Og det er ikke hans egen moral, som han ellers har sagt er det eneste, som kan bremse ham.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 23.01.2026 - 12:43

Det må da efterhånden stå klart for de fleste.At det en mand med alvorlige personlighedsforstyrrelser der besidder, det vel nok mest magtfulde job i verden .

Et temmelig skræmmende perspektiv , for hvad bliver mon det næste han kan finde på ?

Forleden hørte jeg en kommentar om personen Trump “ Først ændrede han det republikanske inde fra - Så gik han igang med at ændre det amerikanske samfund på grundlæggende områder , ikke mindst på retsområdet - Og nu prøver han så på at ændre verden , så den passer ind i hans opfattelse af hvordan den skal tage sig ud .

Se bare på hans sidste vanvittige ide , om at nedsætte et verdens fredsråd bestående af specielt indbudte personer . Der mod et bidrag på 1 milliard dollars kan få en plads i rådet - et råd hvor Trump alene har vetoretten .

Indsendt af Ulla Sørensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 24.01.2026 - 15:42

Utrolig Trump kan få lov at komme med den ene løgn efter den anden er de virkelig ikke mere oplyst i den regering de lyder til at være analfabeter hele bundet at kongressen ikke fratager Trump magten på grund af sine sviner til vores modige soldater i nato vi stod i front hvor de Amerikanske soldater svinede fangern så slap de også for at gå i front,mon Trumps søn skal springe soldat eller slipper han ligesom faderen som var for syg i hovedet det er han stadig æret være vores modige soldater.

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Søndag den 25.01.2026 - 20:19

Mon ikke Trump skulle arbejde for at nedbringe USA`s underskud på betalingsbalancen der i øjeblikket er på svimlende 36 billioner dollars (ca. 230.000 tusinde milliarder kroner) som er udstedt som statsobligationer og som lande som Kina, Japan, Rusland og Brasilien med flere, bl.a. EU-landene har opkøbt. Så velstanden for de rige i USA er finansieret med "lånte" penge.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.