Trump mødes med protest i Texas og Kristian Jensen undsiger Løkke

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Velkommen til,

Det ulmende formandsopgør i Venstre - og spekulationerne herom - fortsætter med at fylde mediebilledet.

Torsdag morgen har Berlingske ryddet forsiden for at fortælle, at gruppeformanden Kristian Jensen (V) nu vender ryggen til Løkkes valgkamps-udmelding om en mulig SV-regering.

Dagen har også budt på det første af en række møder, som statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal have med arbejdsmarkedets parter om en tidligere pension for nedslidte.
 

Kristian Jensen afviser Løkkes SV-udmelding 

Venstres næstformand, Kristian Jensen, melder torsdag ud i Berlingske Tidende, at Venstre må glemme alt om en SV-regering.

”En SV-regering er ikke svaret, og jeg tror, der fra de andre borgerlige partier er en forventning om, at hvis vi skal stå i spidsen for det borgerlige samarbejde, så skal vi også sige det klart og tydeligt. Det er forudsætningen for, at vi kan komme videre.”

Berlingskes kommentator, Thomas Larsen, skriver i en analyse, at Venstres næstformand, Kristian Jensen, med sine udmeldinger ”begraver Løkkes drøm under et vognlæs jord”:

”Når Venstres næstformand, Kristian Jensen, i et interview i Berlingske vender ryggen til Lars Løkke Rasmussens tidligere ønske om en SV-regering og begraver formandens drøm under et fuldt vognlæs jord, er det temmelig opsigtsvækkende.”

Læs om historien på Netavisen Pio.
 

Hver anden S-vælger tror pensionsforslag bliver virkelighed

I dag havde S-regeringen sit første møder med arbejdsmarkedets parter om tidligere pension til nedslidte.

Men ifølge danskerne står Mette Frederiksen over for en svær opgave.

En ny meningsmåling fra Greens Analyseinstitut viser nemlig, at kun en tredjedel af de adspurgte danskere, at de ser en reel chance for, at Mette Frederiksen kan få realiseret retten til tidligere folkepension for udvalgte grupper.

Lidt over halvdelen af dem, som stemte Socialdemokratiet ved folketingsvalget, tror dog, at regeringen kan gennemføre forslaget. Mens lidt over en fjerdedel af S-vælgerne ikke tror, at det er muligt.

Læs om målingen på Børsen.

 

Trump modtaget af demonstranter i El Paso

USA’s præsident Donald Trump var onsdag aften i byen El Paso i Texas, hvor han mødte familierne til ofrene for det blodige masseskyderi, hvor 22 mennesker i weekenden blev dræbt.

Her blev præsidenten dog mødt med stor modstand fra de borgere i El Paso, der var mødt op for at demonstrere i forbindelse med hans tale sent onsdag aften dansk tid.

På skilte stod der budskaber som “du er årsagen”, “gør noget” og “red vores by”.

Læs mere på Politiken.

 

Fra ufaglært til faglært forbedrer de offentlige finanser

Der er store samfundsøkonomiske gevinster af at uddanne ufaglærte unge til faglært niveau.

Men de offentlige udgifter til bl.a. uddannelse bliver ikke imidlertid ikke tillagt en retvisende værdi i ministeriernes regnemaskiner.

Det gør, at vi systematisk undervurderer værdien af at investere i uddannelse, skriver AE-rådet.

Ifølge en ny analyse fra tænketanken, er de langsigtede effekter på BNP, arbejdsudbud og de offentlige finanser ved at uddanne 2.000 ekstra ufaglærte til faglært niveau er større, end hvis man afskaffer topskatten eller registreringsafgiften.

Læs hele analysen her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook