Trump sendte en kulkampagne til klimatopmøde

At promovere kul på en klimakonference er som at promovere tobak på en kongres om kræft, lyder kritikken.
I gamle dage truede man de uartige børn med, at hvis de ikke opførste sig ordentligt, så ville julemanden kommer kul i deres julesok. Det er selvfølgelig hverken jul og Donald Trump er ikke julemanden, men i hvert fald, så var det kul som klimaskeptikeren Donald Trump havde sendt til forhandlerne til FNs klimatopmøde i Bonn.

Mere konkret, så var den amerikanske regerings eneste bidrag til konferencen en paneldiskussion om at fremme fossile brændstoffer og atomenergi, med overskriften ”The Role of Cleaner and More Efficient Fossil Fuels and Nuclear Power in Climate Mitigation”. Det skriver magasinet Vox.com
Paneldiskussionen organiseret af den amerikanske delegation bestod af en direktør fra Peabody Energy, der er verdens største private kulproducent, en direktør fra NuScale Power, som producerer små atomreaktorer, chefen for den amerikanske kul-, olie- og gasindustri og en af Trumps rådgivere.

Det var selvfølgelig en rendyrket provokation, som taget ud af præsidentens Twitter-feed, og der blev nærmest rituelt taget afstand for signalet. En af dem der kritiserede Trump-administrationens gimmick var New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg.

“At promovere kul på en klimakonference er som at promovere tobak på en kongres om kræft,” lød det fra Bloomberg, der siden han stoppede som borgmester, har sat sig i spidsen for en alliance af amerikanske stater, byer og erhvervsliv, som arbejder for at USA skal nå målene fastsat af Paris-aftalen for at nedbringe udledningen af CO2.

Siden Trump i juni annoncerede, at han vil trække USA ud af Paris-aftalen har milliardæren Mike Bloomberg kastet over 100 millioner kroner ind i kampen mod klimaforandringer – og yderligere en kvart million i bestræbelserne på at udfase kul.

Donald Trump har ved tidligere lejligheder gjort det meget klart, at han ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer. Han har blandt andet skrevet, at klimaforandringer er noget kineserne har fundet på for at ødelægge den amerikanske industris konkurrenceevne.

Skal bane vej for ny aftale i Polen
COP23, der hedder således fordi det er den 23. i rækken af klimatopmøder, er en såkaldt mellem-COP, der skal forhandle nogle tekniske ting på plads, som politikerne ikke fik forhandlet på plads på topmødet i Paris sidste år, men som skal være klar inden næste års klimatopmøde i polske Katowice, der i øvrigt er hjertet i landets kul- og stålindustri.

Problemet er, at virkeligheden er ved at løbe fra politikerne, hvis de skal nå de klimamål de har sat sig. Målet fra Paris-aftalen om at holde den globale opvarmning under halvanden til to grader celsius i år 2100 kan nemlig ikke opfyldes, hvis ikke CO2-udledningen reduceres hurtigere.

"Den seneste UN Environment Program Emission Gap Report viser, at de nuværende løfter kun vil levere en tredjedel af det, der er nødvendigt … vinduet med mulighed for at opfylde 2 graders målet kan lukke om 20 år eller mindre. Og vi måske kun fem år til at bøje emissionskurven mod 1,5 grader. Vi har brug for mindst 25 procent reduktion i globale udslip inden 2020, "sagde FN’s generalsekretær Antonio Guterres, da han onsdag talte til forsamlingen.

FNs klimatopmøde slutter i dag, fredag.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce