Trump ser Grønland som en brik i global dominans

Statsminister Mette Frederiksen (S) har gentagne gange udtalt, at "der ikke må kunne komme et A4-ark mellem Danmark og USA."

Man kan vælge at se den udtalelse som en garanti til USA om betingelsesløs dansk loyalitet eller en erkendelse af, at Danmark på alle måder er afhængig af USA og derfor skal klappe hælene sammen.

USA garanterer vores sikkerhed, USA er et vigtigt eksportmarked og vi deler fælles fundamentale værdier – det sidste kan blive tvivlsomt, hvis USA under Donald Trumps kommende lederskab udvikler sig i illiberal retning.

Trump Jr: Danmark er racistisk

Derfor står ikke kun statsministeren, men alle seriøse politiske kræfter i Danmark i en vanskelig situation efter den kommende præsidents udtalelser tirsdag, der ud over at provokere Danmark er en indblanding i den grønlandske valgkamp.

"Grønland er et fantastisk sted, og dets folk kommer til at drage stor fordel af det, hvis og når det bliver en del af vores land," lød det videre fra Trump på mediet Truth Social få timer før, hans egen søn ankom til Grønland på et mildt sagt demonstrativt turistbesøg.

Sønnen Donald Trump jr. gik på et pressemøde ved hjemkomsten til Florida endnu videre og beskyldte Danmark for racisme.

USA behøver ikke Grønland

Det var en opfølgning på tidligere formuleringer om amerikansk interesse i at købe Grønland – som faktisk blev fremsat allerede i 1946. Men den gang skete det vel at mærke efter en respektfuld henvendelse til Danmark fra den amerikanske regering.

USA behøver slet ikke at true med magt

Dengang bad USA i det mindste om lov. Det var rent formelt, for reelt kunne – og kan de fortsat – gøre nøjagtigt, som de vil, hvilket Donald Trump understregede på et pressemøde tirsdag aften i Florida, hvor han ikke afviste at bruge magt for at få sin vilje – og mere realistisk truede Danmark med handelskrige.

USA behøver slet ikke at true med magt. Realiteten er, at dansk – og grønlandsk – suverænitet hvad angår Grønland er rent formel, som en række forsvarspolitiske eksperter har påpeget.

Forsvarsaftalen med USA

Den dansk-amerikanske forsvarsaftale om Grønland fra 1951 er meget klar. Ifølge artikel 5 i aftalen, som den grønlandske regering underskrev i 2004, har USA "fri adgang til og færden mellem forsvarsområderne overalt i Grønland, herunder territorialfarvandene, til lands, til søs og i luften."

Den amerikanske Thulebase er det operationelle centrum for disse aktiviteter.

Aftalen blev ændret i 1968 med et amerikansk løfte om ikke at udstationere atomvåben på Grønland

I 1957 gav statsminister H.C. Hansen i et hemmeligholdt brev USA tilladelse til at udstationere atomvåben på Grønland, hvilket skete.

Aftalen blev ændret i 1968 med et amerikansk løfte om ikke at udstationere atomvåben på Grønland.

Det skete efter, at et B-52 bombefly styrtede ned nær Thule med det resultat, at plutonium fra fire brintbomber blev spredt over et stort område – og danske myndigheder blev holdt langt væk fra undersøgelsen af en ulykke med potentielle katastrofale følger på dansk territorium.

Ingen fiks idé

Forholdet mellem Danmark og USA var angående Grønland status quo, indtil præsident Trump i september 2019 fremsatte sit tilbud om at købe Grønland.

De seneste udmeldinger og tilsvarende trusler mod Panama og et ønske om at indlemme Canada i USA (det er forhåbentlig en dårlig vittighed) viser, at der ikke er tale om en fiks ide.

Som nævnt har USA heller ikke brug for at udøve formel suverænitet over Grønland af sikkerhedsmæssige årsager. Men hvad sker der så?

Amerika er igen begyndt at fastslå sin dominans og ikke lade sig føre af små lande, som ikke har vores økonomiske magt. Det er skønt at se

Måske gav Donald Trump Jr. svaret i et interview efter besøget på Grønland.

Absolut amerikansk dominans

Den udtalelse afspejler en kendsgerning, som den amerikanske politolog Michael Beckley fremhæver i en artikel i det nyeste nummer af tidsskriftet Foreign Policy.

"USA er et splittet land, der bestandig opfattes som værende i forfald. Men alligevel forbliver det verdens rigeste og mest magtfuld stat i verden – med konkurrenterne bagefter."

Donald Trump respekterer kun de største, som han stadig vil være tvunget til at tale med, hvilket Ukraine sandsynligvis kommer til at mærke

Det er den magt, Donald Trump nu vil bruge til befæste og især udvide USA’s dominans i verden, og hans søn – der reelt taler på faderens vegne – gør det klart, at småstater ikke skal genere ham eller USA.

Donald Trump respekterer kun de største, som han stadig vil være tvunget til at tale med, hvilket Ukraine sandsynligvis kommer til at mærke.

Selv en stærk europæisk union, bestående af småstater som Danmark, Malta og Slovenien og tidligere store magter i frit fald som Frankrig og Tyskland, betragter han som en regulær fjende, hvilket han har udtalt ved flere lejligheder.

Fransk solidaritet

Hvor stiller det os?

På længere sigt handler det om at vende sig mod Europa

På kort og mellemlangt sigt er der intet alternativ til det tætte forhold til USA.

På længere sigt handler det om at vende sig mod Europa, selvom et storstilet europæisk sikkerhedsprojekt er et meget langsigtet og kompliceret med masser af udfordringer undervejs.

Og vi er ikke helt alene. Den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot var meget kategorisk i et interview i fransk radio onsdag.

Han fastslog, at Grønland er et territorium indenfor EU. "Der kan ikke være tale om, at EU lader andre nationer i verden, uanset hvem de er, antaste dens suveræne grænser," fastslog han.

EU’s nye udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, ønskede torsdag ikke at dramatisere situationen. Men hun fastslog i en udtalelse,  at:

"USA respekterer FN’s charter, som fastslår, at landenes territoriale integritet og suverænitet skal respekteres. Jeg er altså sikker på, at de også følger disse principper i fremtiden." 

EU’s store udfordring

Det er en meget diplomatisk udtalelse. Den franske udenrigsminister gik onsdag videre med konstateringen af, at vi nu er indtrådt i en epoke, hvor den stærkestes magt gælder. Og flere franske politikere har siden mindet om, at EU er verdens stærkeste økonomiske magt.

Nu er opgaven om få det europæiske projekt op i et gear, der kan minde om en europæisk føderation

Men nu handler det om, at europæerne tager den udfordring op og går i gang. Statsministerens dramatiske advarsler om verdens tilstand – som de fleste danskere nok havde forstået i forvejen – var nyttige. Men nu skal vi videre.

Nu er opgaven om få det europæiske projekt op i et gear, der kan minde om en europæisk føderation for at sikre den størst mulige effektivitet og sammenhængskraft. Det kan ikke gå for hurtigt.

Og måske kunne Danmark med en statsminister, der har erfaring, som har et godt navn i Europa og som har åbnet for fælles EU-finansiering af den nødvendige styrkelse af Europas militære kapacitet, tage et initiativ.