Trump vil have Ukraine til at overgive sig – og Europa nøjes med at se på
Trump vil have Ukraine til at overgive sig – og Europa nøjes med at se på
Et ukrainsk nederlag vil ikke skabe fred, men opmuntre Rusland til mere aggression
Hvis nogen stadig bilder sig ind, at Donald Trump vil fred, bør de læse hans plan for Ukraine.
Det er ikke en fredsplan. Det er en kapitulation. En overgivelse dikteret af Kreml – formidlet af en amerikansk præsident, der aldrig har skjult, hvilken side han står på.
Ukraine skal formelt og juridisk anerkende den russiske besættelse af Krim og i praksis acceptere Ruslands erobringer i det østlige Ukraine. Til gengæld vil USA fjerne sanktionerne mod Rusland.
Sikkerhedsgarantier for Ukrainerne bliver der ikke nogen af.
De, der stadig taler om "afskrækkelse" og "forhandling", har i bedste fald ikke fulgt med.
I værste fald ønsker de det samme som Trump og Putin: et svagt Europa, som lader sine allierede i stikken og overlader sin fremtid til andre.
Læs også:Danmark er ikke neutralt - vi holder med Ukraine
Ukrainerne har ikke bedt om amerikansk hjælp til at overgive sig. De beder om våben til at forsvare deres land – og vores sikkerhed.
For lige nu binder Ukraine en stor del af Ruslands militære kapacitet. Hvis de tvinges i knæ, bliver næste slagmark ikke Kyiv, men måske Baltikum.
Det er den virkelighed, Europas ledere burde handle efter. Men de fleste nøjes med at beklage.
EU ser passivt til
Den europæiske union, som ellers bryster sig af at være et "værdifællesskab", sidder alt for passivt og ser til, mens to autoritære mænd sjakrer med kontinentets fremtid. Det er både utåleligt og uværdigt.
Danmark har gjort meget rigtigt. Men det rækker ikke, hvis de store europæiske lande bliver ved med at håbe, at problemet løser sig selv.
Det burde være vendepunktet
Hvis Ukrainerne vælger at kæmpe videre, er det mest realistiske scenarie, at USA enten trækker sig ud eller ligefrem begynder at modarbejde europæisk støtte til Ukraine. Så står vi alene.
Det burde være vendepunktet. Men i stedet risikerer vi, at de værste kræfter i Europa får medvind.
De, der hele tiden har ønsket overgivelse. De, der tror, vi kan købe os til fred. De, der ser frihed som noget, man outsourcer.
Banker, eksportindustri, bureaukrater og dele af de akademiske og politiske eliter – alle dem, der så gerne vil tilbage til 2013.
Småstat med udsigt til stormvejr
Det er præcis den passivitet, vi ikke har råd til. Et ukrainsk nederlag vil ikke skabe fred, men opmuntre Rusland til mere aggression. Og uden pres for oprustning, vil vi stå endnu svagere, næste gang det brænder på.
Det efterlader Danmark et sted, vi har været før: småstat med udsigt til stormvejr. Men vi har en klar interesse.
Et russisk nederlag i Ukraine er stadig det bedste, der kan ske for dansk sikkerhed. Og en europæisk forsvarspolitik med muskler – og uden illusioner – er den eneste vej ud af afhængigheden af USA.
Derfor bør vi støtte Ukraine – ikke med moralske hensigtserklæringer, men med flere våben og mere vilje. Og vi bør presse på for, at Europa tager ansvar for sin egen frihed.
Det bliver dyrt. Det bliver svært. Men alternativet er værre.
Kommentarer
Trump er ligeglad med…
Trump er ligeglad med Ukraine og deres lidelser . Det eneste der tæller for ham er en fastholdelse af narrativet om Trump som den store deal maker og fikser .
Det har Putin selvfølgelig forstået at udnytte til egen fordel . Hvor Trump bliver rost til skyerne , som den store leder der får tingene til at ske .
Og Trump , labber det i sig , som endnu et bevis på hvilket fantastisk menneske han i egen selvopfattelse ser sig selv at være.
Jeg er en af mange der efterhånden ser en 100% narcissist , i embedet som den “ frie verdens leder “ - Hvordan kunne det komme så vidt ?
Den kloge narre den mindre…
Den kloge narre den mindre kloge, her Putin mod Trump. Trump ville fixe den krig på 24 timer, han foxer ikke en dyt. Han er en pralhals og egoist. Når Europa ikke reagerer mere robust mod UDA og Putins aftaler, tror jeg det skyldes den kaos de møder. Man kan jo ikke modarbejde noget diffust. Trump sender så mange modsatrettede meldinger ud, og hans ministre roder rundt med det ofte modsatr. Hvordan kan man forholde sig mod det.
Bedre Ukraine afgiver de…
Bedre Ukraine afgiver de områder som alligevel er lige så russiske som ukrainske , som minimum må de udnævnes som neutrale bufferzoner. Vi skal ikke ofre vores civilisation for de områder!
Trump skal ikke forhandle -…
Trump skal ikke forhandle - han er totalt ligeglad med Europa, som skal leve med resultatet...
Europa skal selv forhandle, og det er Frankrig og England, som skal forhandle - de har musklerne, og det er noget Putin forstår...
Russisk sejr vil ikke kun…
Russisk sejr vil ikke kun gøre Europa mere udsatte og truede, det vil også være et meget trist signal at sende til Kina, at de dermed også får retten til at angrbbe Taiwan og indlemme dem på samme måde som Tibet.
“Derfor bør vi støtte…
“Derfor bør vi støtte Ukraine – ikke med moralske hensigtserklæringer, men med flere våben og mere vilje. Og vi bør presse på for, at Europa tager ansvar for sin egen frihed.
Det bliver dyrt. Det bliver svært. Men alternativet er værre.”
Hvornår Niels Jespersen chefredaktør på Netavisen Pio rejser til Ukraine for at kæmpe som Røde i Matador, bliver interessant at følge.
Eller hans lange taler ender i Admiralens vise:
Så blev jeg på grund af flid
kontorist på mindre end et halvt års tid.
Min flip var hvid, og mit smil var stift
og blanketterne skrev jeg ud med spids og sirlig skrift.
Blanketterne skrev han ud med spids og sirlig skrift.
Fordi skriften havde retning og stod smukt på skrå
så endte jeg med kors og bånd og stjerne på.
I landsmænd her, som gerne vil nå op
til vor samfundsstiges allerhøjeste top,
flyd med, men hold jer i enhver forstand
til stadighed og altid fra det dybe vand.
Til stadighed og altid fra det dybe vand.
Stå aldrig til søs! Lad de andre stå
I aftenens Debatten lod chefredaktøren en million ukrainske soldater binde en million russiske soldater!
Så er de sat skakmat!
Og de en million russiske soldater kan således ikke angribe de baltiske lande, endsige Bornholm.
Fordi jeg kendte vejen, som en strøm kan gå
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
I aftenens “Debatten” blev Pios general mødt med begrebet “strategisk empati”.
Det ligner vist Sønderjyllands-modellen, hvor danskere og tyskere på hver side grænsen finder grænserne for et godt liv med ret til eget sprog, egne skoler og kulturudveksling i fred og fordragelighed. Danske håndboldspillere udkæmper i Bundesligaen de afgørende kampe om de store europæiske titler!
Strategisk empati!
Spørgsmålet er blot hvordan vi når dertil med russerne!
To atombomber over Japan!
Eller har chefredaktøren andre bud?
Historien vil jo gentage sig, må vi forstå af den gode mands argumentation.
Frie soldater vil indsættes nye steder…
Putin har en plan…
Spørgsmålet er hvad der kan få Putin til at skifte sin plan?
Til strategisk empati!
Hvad kan russere i Estland, Letland, Litauen, Ukraine, etc. leve med?
Måske den Sønderjyske model!
Fredelig sameksistens gennemtænkt
Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 blev muliggjort af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. Den fandt sted i juni 1920 efter et forløb, der tog sin begyndelse i oktober 1918, da Tyskland erkendte sit nederlag og bad om våbenhvile. Genforeningen blev konkret gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder. I Danmark gav genforeningsspørgsmålet dog anledning til megen politisk debat, da vide kredse ønskede, at også dele af Sydslesvig skulle indlemmes i Danmark.
Der var to forskellige principper, der kunne lægges til grund for en kommende genforening. Et demokratisk i henhold til princippet om folkenes selvbestemmelsesret eller et historisk, hvor genforeningen kunne opfattes som genoprettelse af en tidligere retstilstand. Efter den første løsning måtte landet følge folket, efter den anden måtte folket følge landet. Ingen af de to principper blev søgt anvendt i deres yderste konsekvens, men de udgjorde den afgørende politiske skillelinje, som genforeningsspørgsmålet gav anledning til.
Strategisk empati!
Versaillestraktatens underskrivelse fandt sted den 28. juni 1919, men den trådte først i kraft i januar 1920, og i mellemtiden blev det sønderjyske spørgsmål et afgørende konfliktpunkt i Danmark.
Da Versaillesfreden omsider trådte i kraft, kunne man fastsætte folkeafstemningen i 1. zone, Nordslesvig, til den 10. februar og folkeafstemningen i 2. zone, Mellemslesvig inkl. Flensborg, til den 14. marts. Afstemningen i Nordslesvig gav som ventet et betydeligt samlet dansk flertal, ca. 75 % af stemmerne, og kun ganske få distrikter med tysk flertal. Afstemningen i 2. zone viste et endnu tydeligere tysk flertal, sammenlagt ca. 80 % af stemmerne. Afstemningen i 2. zone var imidlertid ikke samlet, men distriktsvis, men intet afstemningsdistrikt havde dansk flertal.
I Flensborg by var den danske stemmeandel ca. 25 %.
Men før alle afstemningerne måtte en masse mennesker dø i Japan:
Er det for eksempel værre at blive brændt op af en atombombe end af en brandbombe?
Hvis du mener, at det kommer ud på ét, var hverken Hiroshima eller Nagasaki det værste angreb mod Japan under Anden Verdenskrig.
Det var til gengæld 'Operation Meetinghouse' - et navn de færreste har hørt om i dag.
Operationen fandt sted 9. marts 1945, hvor 330 amerikanske bombefly ifølge CNN kastede 1500 tons brandbomber over Japans hovedstad Tokyo.
Brandbomberne satte gang i ildstorme, hvor temperaturen på jorden i Tokyo nåede op over 1800 grader, og da de sidste fly nåede ind over byen, kunne mændene ombord lugte brændt kød.
Mindst 100.000 mennesker mistede livet, og én million blev hjemløse den nat.
Til sammenligning mistede 70.000 mennesker livet, da bomben ramte Hiroshima, mens 46.000 omkom ved eksplosionen i Nagasaki - ifølge de amerikanske myndigheder.
“Et russisk nederlag i Ukraine er stadig det bedste, der kan ske for dansk sikkerhed. Og en europæisk forsvarspolitik med muskler – og uden illusioner – er den eneste vej ud af afhængigheden af USA.”
Først Tokio så Moskva?
For som chefredaktøren fastholder: Putin har en plan.
Og chefredaktøren har en plan?
Altså: Voldsmanden må afvæbnes…
Ikke med strategisk empati…
Bomberne kommer til at tale påny som i 1945.
Spørgsmålet er blot?
Hvor mange skal dø? Hvem skal dø?
Om Jespersen vælger uniformen eller prepping?
I det danske Matador album er “røde” fortsat en antihelt.
Krig er ikke moderne! Og slet ikke i USA! Hvor præsidenten taler om de forfærdelige satellitbilleder der vidner om krigen. Og alle de dræbte!
Strategisk empati er endelig nået det hvide hus…
I Danmark verdens førende klimanation stemmes klimaministeren ud med stemmerne 85 mod 86.
I Europa verdens fredeligste verdensdel stemmes fredsministeren Trump ud med stemmerne 24 imod 3.
Vores nærmeste allierede vil freden…
Men røde vil sende alle andre end sig selv i krig…
Nutidens moderne Matador…
Det er vigtigt at erindre om…
Det er vigtigt at erindre om at Vesten indtog den holdning allerede før den russiske invasion i 2022: "Der er ikke noget at forhandle om" sagde USA og dermed Danmark. Rusland bad om forhandling. Rusland krævede forhandling. Men USA, Nato og Danmark svarede nej. "Det her er noget vi bestemmer" sagde vi. Og i den forbindelse har Jespersens leder kontinuitet og konsekvens: "Det er os, der bestemmer over verdens gang", mener han stadig.
Man skal huske på , at…
Man skal huske på , at styret i Rusland i årevis har levet med illusionen om at landet er omgivet af fjender , og er truet fra alle kanter.
Samt at der eksisterer en myte om at de aldrig angriber ,men kun forsvarer sig mod disse “ truende fjender “
Den ulovlige annektering af Krim i 2014 samt 2022 angrebet på styret i Ukraine modbeviser myten . Og hvad med alle brudene på folkeretten og hvordan kan de beviselige krigsforbrydelser mod civilbefolkningen ( Butja , Mariupol etc ) forklares ?
Jeg tror at Rusland forregnede sig i 2022 med hvilken modstand de mødte, og af omfanget af den internationale fordømmelse. . De har sikkert troet at der bare var tale om “ A Walk in the Park “ som i 2014 med overgrebet på Krim .
Tak for dit svar Nielsen…
Tak for dit svar Nielsen.
Med hensyn til din første påstand, så foregår der for tiden en kampagne for at indpræge i vores kollektive bevidsthed, at Sovjet skam ikke blev angrebet af Tyskland under anden verdenskrig, men at det drejede sig om en slags gensidig kappestrid mellem to onde magter.
De var lige gode om det!
Den anden myte, du taler om, har måske påvirket beslutningstagerne i Washington og Kiev. Særlig de sidste havde jo svært ved at tro på, at Rusland ville angribe. Det havde jeg iøvrigt også.
Selv tak for svar Mio…
Selv tak for svar Mio Nielsen.
Din påstand om en kampagne som skal ændre vores kollektive bevidsthed om angrebet på Sovjet , har jeg ikke noget kendskab til .
Jeg har altid betragtet Nazi Tyskland som aggressoren med deres angreb på Polen i 1939 . Dermed brød de også den ikke angebspakr som var indgået mellem Hitler og Stalin .
Din anden påstand om at Kiev administrationen ikke tog truslen fra Rusland alvorlig nok på det tidspunkt , kan jeg godt følge dig i . Og det var de ikke alene om .
Man burde nok havde taget den amerikanske efterretningstjeneste og deres advarsler om et snarlig russisk angreb på ukraine mere seriøst.
Nielsen, for at tage det…
Nielsen, for at tage det sidste først:
Det er rigtigt, at Washington så klart med hensyn til Ruslands intentioner. Men først på det tidspunkt hvor tropperne var synlige nær grænsen. Nogle få måneder før svarede Jake Sullivan på en advarsel fra Jeffrey Sachs: Tag det roligt Jeff, der bliver ingen krig. Det har Sachs selv rapporteret.
Med hensyn til det første punkt, så findes denne kampagne åbenbart ikke i Danmark. Siden du ikke kender den. Men her i Frankrig har jeg bemærket at aviser og TV ikke længere taler om "aggression" men at der var tale om en "affrontement" mellem Sovjet og Tyskland. Hvilket franske ord jo indebærer en gensidig vilje til vold.
Så jeg vil vende din slutning om og konkludere, at vi nok skulle have taget Jeffrey Sachs advarsler mere seriøst.
Tilføj kommentar