Tung konflikt – let bog

Anmeldelse: Lærerkonflikten i 2013 fortjener gensyn og eftertænksomhed, men ny bog mangler nogle af de følelser, mennesker og den historie, der lå bag
Lærerkonflikten eller lærerlockouten i 2013 står som en skelsættende begivenhed i min erindring. Jeg huskerne tydeligt de lærere, som jeg mødte ved Brugsen i Jyderup, tv-konfrontationerne mellem Ziegler og Bondo, samt den underlige ophidselse hos af flere af mine mest tætte kammerater.

Selvom jeg er politisk nørd og lever indenfor sluttet cirkel, så mener jeg oprigtigt at lige netop lærerkonflikten nåede bredt ud i befolkningen og blevet diskuteret mange steder. De fleste af os husker den lærer, der gjorde en forskel og skabte en tryg ramme i den fælles folkeskole. Det ligger ligesom i rygmarven. Kirsten fra Skægkærskole vil jeg i hvert fald aldrig glemme.

Betryggende at så vigtigt et emne blev taget under behandling af en kyndig analytiker og skarp skriverkarl.

Derfor var det også med fuld forventningsglæde, at jeg forleden modtog den vigtige og nødvendige bog om konflikten i 2013. Konflikten, der raserede den danske folkeskole, som en tropisk storm, der rammer de amerikanske sydstater.

Malet med den bredeste pensel
Den nye bog er skrevet af ingen ringere end Anders-Peter Mathiasen, der er dobbelt cavling-vinder og forfatter til en stribe vigtige bøger. Ikke mindst til bogen ’Det Bedste Bud’ fra 2015 om statens frasalg af DONG. Betryggende at så vigtigt et emne blev taget under behandling af en kyndig analytiker og skarp skriverkarl.

Det lyder som meget at gabe over, og det viser det sig også at være.

Så langt, så godt. Den førte ahm-oplevelse opstår allerede på forsiden, hvor bogens titel ’Søren og Mette i benlås’ giver anledning til forvirring. Det er en reference til en gammel lærebogsserie, der blev indført som en del af undervisningen i den danske folkeskole i 1954. Undertitlen går ikke stort bedre ved at brede emnet ud: ’En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management’. Det lyder som meget at gabe over, og det viser det sig også at være.

Bogen bliver da også malet med en bred pensel, af den type du skal lede længe efter hos farvehandleren. Læserne bliver i hvert fald sendt med på ferie ved Kongernes Dal i Ægypten, på rundtur med landpostbuddet fra Herning, til indvielsen af de første dankortmaskiner i Helsingør, på besøg i Weidekamps og Kramer Mikkelsens overborgmestertid og videre til en længere introduktion af New Public Management. Alt sammen før vi overhovedet møder bogens første lærere, folkeskoler, politikere og bureaukrater.

Bureaukraternes hemmelige arbejdsgruppe
I sine bedste passager får bogen forklaret forløbet under forhandlingerne, beskrevet frustrationerne hos Lærerforeningens formand Anders Bondo og den manglende forhandlingsvilje fra Kommunernes Landsforening. Særligt beskrivelsen af det, Mathiasen kalder en hemmelig arbejdsgruppe på tværs af finansministeriet, undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening, virker – hvis pointen står til troende – ganske enkelt demokratisk undergravende

Arbejdsgruppen beskrives konsekvent som værende ’hemmelig’, hvilket gør det både en smule insisterende og rammer forbi sagens egentlige kerne. Ifølge bogen havde arbejdsgruppen eget brevpapir, bestod af cirka 40 embedsmænd og havde et officielt kommissorium. Flere kilder – herunder Ombudsmanden - peger på, at arbejdsgruppen med fuldt overlæg var konstrueret på en måde og med et formål, der gjorde det umuligt for pressen at få indsigt i, hvad gruppen foretog sig, og hvilke dokumenter den producerede. Det er interessant. Tanken om embedsmænd, der skaber sådanne anti-offentlige konstruktioner er skræmmende.

Bogen giver et tydeligt indtryk af finansministeriet og Kommunernes Landsforening havde koordineret indsatsen.

Bogen giver et tydeligt indtryk af finansministeriet og Kommunernes Landsforening havde koordineret indsatsen. De var enige om målet fra starten af – og forhandlingsviljen hos Kommunernes Landsforenings chefforhandler var til at overskue. Men bogen beskriver sagen, som en anklager ville gøre det i retssag, hvor det handler om at udpege de skyldige og få dem dømt. Bogen jagter beviserne og forsøger at bekræfte en enkelt tese. Det giver denne super vigtige bog en beklagelig konspiratorisk karakter.

Savner følelser, personer og motiver
Mens bogen tegner et godt og retfærdigt billede af Anders Bondos kamp med KL, medierne og embedsmændene i 2013, så er det kun der, at vi for alvor bliver præsenteret for følelserne, for de grundlæggende motiver og de konkrete handlinger. Meget af den øvrige forhistorie og kontekst bliver hengemt i tågen.

Det var jo netop en konflikt, der ramte bredt ned i det danske samfund

Jeg savner et bredere persongalleri, en langt stærkere udfoldelse af forhistorien, en længere perspektivering på den danske models noget forkvaklede funktion på det offentlige arbejdsmarked, og i den grad lærernes, forældrenes, skoleledernes og elevernes perspektiv. Og ikke mindst deres følelser. Det var jo netop en konflikt, der ramte bredt ned i det danske samfund og kan være et forvarsel om den måde, bureaukratiske kræfter ønsker at forandre overenskomster for den offentlige sektor.

På samme måde savner jeg også at komme tættere på embedsmændene, politikerne og ikke mindst de øvrige fagforeninger, som spillede en mere passiv rolle i konflikten. Oplagte spørgsmål er, hvorfor havde regeringen egentligt foreslået en skolereform, hvorfor ville KL have det man med direkte usmageligt ord har kaldt ’normalisering’ af arbejdstidsaftalerne, og hvordan var stemningen mellem parterne op til forhandlingerne.

Konteksten var kirkegaardsk: ’Enten eller’
Man kunne let have styrket konteksten ved for eksempel at kigge nærmere på de tidligere års overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor, hvor tidligere Frederiksberg borgmester og chefforhandler for KL, Mads Lebech, i et interview i 2013 skitserede følgende: ”For mig var det principielt, at jeg ville give ledelsesretten over arbejdstiden til skolelederen, frem for at retten til at planlægge tiden lå hos læreren selv”.

Mads Lebech beskriver i et interview med Kristeligt Dagblad, hvordan ledelsesretten i årevis havde stået på KL’s ønskeseddel, og hvordan man fra kommunernes side i overenskomstforhandlingerne bevidst have udskudt diskussionen med Danmarks Lærerforening til 2013. For Lebech var fronterne således trukket op på forhånd: ”Det er et helt kierkegaardsk enten-eller”.

Men igennem bogen får man næsten fornemmelsen af, at forfatteren hellere ville have skrevet en anden bog.

Måske det skulle have været en anden bog
At ting var aftalt på forhånd, at konflikten skulle været håndteret anderledes, og at oprydningsarbejdet stadig pågår, giver ”Søren og Mette i benlås – En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management” et fint indblik i.

Men igennem bogen får man næsten fornemmelsen af, at forfatteren hellere ville have skrevet en anden bog. Det minder mig om dengang Politikens Forlag bad den skønlitterære forfatter Peter Sabroe skrive en bog om Hillary Clinton, mens han i stedet – forbi han ikke kunne lade være – skrev en bog om sin egen mor. Forskellen er bare, at Peter Sabroe tog konsekvensen, mens Anders-Peter Mathias gør både og.

Men bogen er bestemt læsningen værd. Mest fordi den frembringer ny viden om den såkaldt 'hemmelige arbejdsgruppe' og en hård intern konflikt mellem Margrethe Vestager og Marianne Jelved. Alt i  alt giver bogen et fint overblik over den samlede konflikt.
'Søren og Mette i benlås: En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management', skrevet Anders-Peter Mathiasen, udgivet 2. oktober på Politikens Forlag. Bogen er 192 sider

Netavisen Pio giver 'Søren og Mette I benlås' 3 ud af seks stjerner.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce