TV3-vært: Moderaterne opstiller tidligere V-profil

Den tidligere Venstre-mand opstilles, ifølge TV-værten, i hovedstadsområdet - Engel-Schmidt vil hverken af- eller bekræfte
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Jakob Engel-Schmidt, sekretariatschef, Moderaterne
Mangeårig vært i TV3-programmet “Luksusfælden”, Jan Swyrtz, oplyser, at Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, opstiller tidligere Venstre-medlem af Folketinget, Jakob Engel-Schmidt, som folketingskandidat i hovedstadsområdet.

Det siger Jan Swyrtz til Se og Hør:

“Lars Løkke svarede, at han selv og Jakob Engel stiller op i København, men jeg kunne få Østjylland. Det accepterede jeg,” siger Jan Swyrtz.

Jakob Engel-Schmidt vil over for Netavisen Pio hverken af- eller bekræfte oplysningen om hans folketingskandidatur:

jeg synes ærlig talt ikke det giver mening at kommentere på de mange forskellige versioner

“Moderaternes folketingskandidater offentliggøres ved partiets stiftelse 5. juni. I forhold til Jan Swyrtz’ udtalelser, så kan jeg konstatere, at hans udlægning af sandheden varierer fra Se og Hør til Ekstra Bladet og andre medier. Og jeg synes ærlig talt ikke det giver mening at kommentere på de mange forskellige versioner.”

Har siddet i Folketinget for Venstre

Jakob Engel-Schmidt føjer til, at Moderaterne “er et demokratisk parti, og det betyder, at alle kandidater - hvad enten de opfatter sig som spidskandidater eller andet - selvfølgelig skal godkendes i storkredsen forinden. Det synes jeg er vigtigt lige at få med.”

Jakob Engel-Schmidt har siddet i Folketinget for Venstre ad to omgange. Først som stedfortræder for Gitte Lillelund Bech og siden som stedfortræder for Morten Løkkegaard.

Det seneste år har Jakob Engel-Schmidt arbejdet som sekretariatschef først hos Lars Løkkes politiske netværk, siden hos partiet Moderaterne.

Jan Swyrtz alligevel ikke kandidat 

Baggrunden for Swyrtz-udtalelsen i Se og Hør er, at Jan Swyrtz over for Se og Hør 8. marts oplyste, at han opstiller som spidskandidat for Moderaterne i Østjylland.

En oplysning, som Moderaternes pressechef, Jeppe Søe, dog straks efter dementerede.

Og nu bekræfter Jan Swyrtz så over for Se og Hør, at han alligevel ikke opstiller som folketingskandidat for Moderaterne. Den besked har han modtaget fra partiet.

Jan Swyrtz føler sig skidt behandlet af Moderaterne. Han understreger, at ingen i partiet havde fortalt ham, at kandidatnavnene først måtte afsløres 5. juni:

Moderaterne burde have understøttet min udmelding

“Det er muligt, at jeg har lavet en lille fodfejl, men Moderaterne burde have understøttet min udmelding. Så havde vi undgået det vanvittige forløb,” siger Jan Swyrtz til ugebladet.

Pressechef vil ikke forholde sig til udtalelser

Moderaternes pressechef, Jeppe Søe, vil ikke forholde sig til Jan Swyrtz’ oplysninger:

“Vi har ikke valgt kandidater og kredse endnu, og vi præsenterer partiet grundlovsdag,” skriver han således i en sms til Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jakob Engel-Schmidt, ja hvem husker ikke ham som en moderat person. Sådan en person hører ikke hjemme i dansk politik. Den-Lille-Svindler må være desperat efter de seneste meningsmålinger.

'Den-Lille-Svindler'

er der ikke svindlere på det røde hold Jeppe? En tidligere justitsminister med en nødløgn fx.
.

Ja den nødløgn kom frem fordi enhedslisten ikke kunne støtte den,men løkke den helliges store løgne blev fejet ind under gulvtæppet,hjulpet af Tulle og Pia bare de fik lidt på udlænding stramning så så de stort på løgnen om krigen i Irak,al det de blå stod og sage på talerstolen i folketinget var løgn og bedrag og som har kostet mange unge mennesker livet.Det er da værre end en nødløgn om at Pia var udsat hvis hun tog på kristiania for at vise sig frem.

Ulla, og?
Det ændrer ikke på at Morten B., som JUSTITSMINISTER, stak en nødløgn.
Husk det når der skydes på de blå.
.

Jacob Schmidt-Engel blev i 2017 dømt for narkokørsel og mistede dermed sit kørekort. Man kan havde sine overvejelser om man synes han er værdig til en plads i folketinget, hvor der lovgives om bl.a. indtagelse og salg af narko.

Det er da bedre at stikke en nødløgn uden at nogle kom til skade ind at stikke en fed løgn hvorved mange unge mennesker kom hjem i en ligkiste,og andre mistede deres arme og ben,Morten ville forhindre at det ikke over gik Pia samme skæbne.

Ulla, synes du virkelig at det er OK at en minister må stikke nødløgne? Og så en justitsminister.

Og så var der hende (HTS) med Gucci tasken og 'sjuskefejlen'. Hvad er dit forsvar for hende?
.

Annonce