Tvangsægteskab imellem S og DF

Socialdemokraterne skal ikke være for fine til at samarbejde med Dansk Folkeparti.
Skal Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti arbejde tættere sammen? Den debat er blevet aktuel efter de to socialdemokrater Peter Hummelgaard og Mattias Tesfaye i ugens løb gjorde sig til talsmænd for, at man på Christiansborg skulle skæve til det samarbejde, som de to partier har praktiseret. Blandt andet i den københavnske forstadskommune Hvidovre.

Igennem ti år med VKO var det en ekstra torn på mig som socialdemokrat at se, Dansk Folkeparti stå ved glasdørene til finansministeriet og proklamere, hvad de havde fået ud af at gå med i et budget. Mest af alt fordi det oftest drejede sig om en tilgang til flygtninge og indvandrere, jeg som socialdemokrat ikke deler. En grænsebom for en efterløn.

Derfor drømte man jo om, at når vi socialdemokrater endelig ville komme til magten, så ville Enhedslisten indtage den rolle med at skulle stå foran glasdøren og fortælle om hvilke mærkesager, de havde fået igennem.

Historien har vist, at hvor DF brugte deres besøgstid til at få mærkesager igennem, der har Enhedslisten valgt at stå uden for glasdøren og banke på.  Hvad der er den helt rigtige grund til dette, kan vel kun toppen af Socialdemokraterne og Enhedslisten vide, men i sidste ende betyder det, at de borgerlige partier igen står foran glasdøren, når der præsenteres forlig og budgetter.

Enhedslisten har vist sig som ubrugelig i den rolle, som Dansk Folkeparti indtog under VK-regeringen - desværre.

Næsten samtidig med regeringsskiftet har Dansk Folkeparti, så valgt at skifte tone på særdeles vigtige områder for os socialdemokrater. Om det skyldes nye holdninger eller bare af taktiske grunde, er egentlig underordnet. For det må og skal altid være i en socialdemokratisk interesse at få så meget socialdemokratisk politik igennem, som man kan.

Socialdemokratiet kommer ikke over 30 procent igen ved at være arrogante, men ved at bruge det flertal der er for socialdemokratisk politik.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg aldrig vil støtte Dansk Folkepartis tilgang til indvandrere. Jeg vil heller aldrig glemme, at de bragte dagpengeforringelser til virkelighed. Det var Dansk Folkeparti, som lavede en aftale, der afskaffede efterlønnen. Det glemmer jeg dem heller ikke for. I det hele taget er der mange gange, hvor jeg ville ønske Dansk Folkeparti hen, hvor peberet gror.

Spørgsmålet er bare, om de nye toner fra Dansk Folkeparti ikke skal tages imod med kyshånd? I stedet for at lade vores følelser løbe af med os.  Skal vi stå og sige nej tak, hvis det er med Dansk Folkeparti, vi kan bekæmpe social dumping? Er vi for fine til at skaffe bedre forhold for psykisk syge, fordi det er med Dansk Folkeparti?

Det kan vi simpelthen ikke tillade os. Socialdemokratiet kommer ikke over 30 procent igen ved at være arrogante, men ved at bruge det flertal, der er for socialdemokratisk politik.

Alternativet kan blive, at vi bliver til det, som vi skælder Enhedslisten ud over. Et parti der ikke tager ansvar.

Vil det koste stemmer at gå i tæt parløb med Dansk Folkeparti? Det tror jeg er stensikkert, men vi ville vinde mere. Det vil koste endnu mere, hvis Dansk Folkeparti kan stå og vifte med socialdemokratiske mærkesager, og vi takker nej, fordi vi er for fine til det parti.

Derfor mener jeg, at Socialdemokraterne også nationalt bliver nødt til at smide gammelt nag væk og sikre de mandater, der skal til for at føre socialdemokratisk politik.

Kræver det et samarbejde med Dansk Folkeparti, så støtter jeg op om det. Det kunne jo være, at det ville presse Enhedslisten ind i kampen.

Niclas Bekker Poulsen (S) er formand for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i Greve Kommune.


Kommentarer fra Facebook