Tyrkiet-aftale skal sikre kontrol med flygtningestrømme

Trods kritik og betydelig usikkerhed kan EU’s aftale med Tyrkiet blive en vigtig brik i arbejdet med at sikre en mere kontrolleret tilstrømning til Europa, hvor det ikke er menneskesmuglere og pengepungens størrelse, som afgør, hvem der får asyl.
I nat trådte den nye aftale mellem EU og Tyrkiet i kraft. EU har lovet Tyrkiet støtte på 45 milliarder kroner til at håndtere flygtningesituationen, især de mange flygtninge fra borgerkrigen i Syrien. Tyrkiet har på sin side lovet a lukke sine grænser og tage de flygtninge tilbage, som alligevel måtte krydse grænsen til Europa.

Til gengæld har EU lovet at tage imod én flygtning, der opholder sig i Tyrkiet, for hver gang én flygtning sendes retur. På den måde vil EU mindske lysten til at rejse illegalt ind i unionen og til gengæld belønne dem, der pænt stiller sig op og venter i køen for at komme til Europa, og dermed få den samlede tilstrømning til at falde.

Aftalen er blevet skarpt kritiseret fra et bredt spektrum, der strækker sig fra Dansk Folkeparti til Amnesty International. Førstnævnte mener, at Tyrkiet har fået alt for store indrømmelser. Sidstnævnte gør opmærksom på, at Tyrkiet ikke just kendt for at være et mønstereksempel hvad angår menneskerettigheder, og at aftalen desuden er i strid med internationale konventioner.

Det er endnu usikkert, om aftalen vil fungere i praksis. Mange har sat spørgsmålet ved, om Grækenland kan løfte opgaven med at registrere, behandle og tilbagesende de mange flygtninge, der finder vej til Europa. Og selv hvis den skulle virke, kan det med rette indvendes, at aftalen er symptombehandling, der ikke gør noget ved det grundlæggende problemer – krig og fattigdom – som får folk til at søge mod Europa.

Alligevel er aftalen første seriøse skridt i retning af den internationale løsning på flygtningeproblematikken, som alle har råbt og skreget på siden tilstrømningen for alvor tog til i september sidste år. Hvis aftalen kommer til at virke efter hensigten, kan det have en række fordele for både flygtninge og modtagerlande:

#1: EU-adgang handler ikke længere om pengepungen
Hvis aftalen kommer til at fungere efter hensigten, vil det ikke længere være muligt at købe sig adgang til EU ved at betale menneskesmuglere for at komme over grænsen. Dermed bliver det ikke længere pengepungens størrelse som afgør, hvem der får adgang til EU, men andre og mere objektive kriterier.

#2: Flere penge kan bruges i nærområderne
Med aftalen er der lagt op til mere hjælp til dem, som i dag ikke klarer turen til Europa, men bliver i Tyrkiet. Samtidig vil færre asylansøgere i EU betyde at en større del af ulandsbistanden kan målrettes hjælpen i nærområderne, fordi en stor del af EU’s ulandsbistand i dag går til at indkvartere flygtninge i Europa.

#3: Dårligt nyt for menneskesmuglere
Aftalen er dårligt nyt for menneskesmuglere. Med aftalen bliver det nemlig svært at få asyl, hvis man har betalt menneskesmuglere for at komme til Europa. Dermed bliver det mindre attraktivt at betale store summer til menneskesmuglere, som derfor kan se frem til en mindre indbringende fremtid.

#4: Færre tager den farlige vej over Middelhavet
Hvis færre går til menneskesmuglere for at komme til Europa, vil færre også sætte ud på den farefulde færd over Middelhavet, fra Tyrkiet til Grækenland. Dermed bliver der også blive mindre risiko for, at flygtninge vil drukne på deres vej til Europa.

#5: EU’s ydre grænser genetableres
Hele ideen om Schengen-samarbejdet og EU’s åbne grænser byggede på forudsætningen om, at der var stærke, ydre grænser. Den illusion brast med flygtningestrømmene, og som konsekvens valgte mange lande helt eller delvist at genindføre grænsekontrollen. Hvis Tyrkiet-aftalen virker, vil det være muligt igen at etablere de ydre grænser og åbne de indre grænser.

#6: Abespillet mellem EU-landene stopper
Endelig kan Tyrkiet-aftalen betyde en stopper for det uskønne kapløb mellem EU-landene om, hvem der kan fremstå som det mest uvelkomne sted over for flygtninge, i håbet om at flygtningene vil vælge nabolandet i stedet for. Det har vi blandt andet set med den meget omtalte danske smykkelov. Med en mere kontrolleret tilstrømning bliver der skabt bedre rammer for at tage godt imod de mennesker, der kommer.


Kommentarer fra Facebook