Tysk forslag skal give færre flygtninge over Middelhavet

Et tysk forslag om at styrke de ydre grænser og oprette modtagelsescentre i Nordafrika ligger tæt op af forslag, der tidligere har været fremme i den danske debat. Men der er stadig ubesvarede spørgsmål.
Billede: Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière 

Det skal være slut med, at bådflygtninge sætter ud på den farlige færd fra Nordafrika over Middelhavet til Europa. I stedet skal der oprettes modtagelsescentre i Nordafrika, hvor det kan afgøres, hvem der har ret til asyl, og hvem som ikke har. Opsnapper den europæiske kystvagt alligevel både med migranter, der vil til Europa, skal de sejles tilbage til modtagelsescentre på den nordafrikanske kyst.

Sådan lyder et forslag fra det tyske Indenrigsministerium, som nu efter lang tids diskussion om en fælles europæisk løsning på flygtningekrisen spiller ud med et forslag til at nedbringe det stigende antal personer, der tager den farefulde færd over Middelhavet.

Forslaget om fælles europæiske modtagelsescentre er langt fra nyt men har tidligere været forslået af EU-kommissionen og en række europæiske venstrefløjspartier. Derimod er forslaget om at ”vende bådene” i Middelhavet og sejle dem tilbage til Nordafrika mere kontroversielt.

Den officielle begrundelse for forslaget er, at det vil få færre flygtninge og migranter til at bevæge sig ud på den farefulde færd og Middelhavet, der alene i år har kostet over 4.000 personer livet. Samtidig vil det tage brødet ud af munden på de menneskesmuglere, som lever af at sende folk ud på den farefulde rejse.

”Den manglende udsigt til at nå frem til de europæiske kyster kunne være en grund til, at migranter opgiver den farlige rejse”, udtalte en talskvinde for det tyske Indenrigsministerium i weekenden til den tyske avis Welt am Sonntag ifølge Ritzau.

Vil kopiere Tyrkiet-aftale i Nordafrika
Den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière har tidligere talt for skrappere lovgivning for at nedbringe antallet af flygtninge til Europa. Det tyske Indenrigsministerium understreger imidlertid, at der endnu ikke er tale om noget færdigt forslag, der kan forelægges de øvrige EU-lande.

Forslaget er flere steder i pressen blev kaldt ”den australske model” med henvisning til Australien, der sejler bådflygtninge til fjernt beliggende øer, hvor de bliver permanent placeret i lejre. Der er dog formentlig snarere tale om en ”tyrkisk model”, idet forslaget ønsker en indføre en model for Nordafrika i stil med den, som i marts måned blev indført med Tyrkiet.

Her blev det aftalt, at flygtninge, der krydser grænsen til Europa, sendes tilbage til Tyrkiet. Til gengæld tager EU-landene så imod én flygtning fra en flygtningelejr i Tyrkiet for hver person, der sendes tilbage. Dermed svækkes lysten til at krydse grænsen til EU, da man dermed risikerer at havne ”bagest i køen” i forhold til at få adgang til Europa.

Men mens antallet af flygtninge fra Mellemøsten, der gennem Tyrkiet kommer videre til Europa, er faldet drastisk siden Tyrkiet-aftalen blev indgået, så stiger antallet af personer, der lander i Europa ved at krydse over Middelhavet fra Nordafrika. Allerede i midten af oktober nåede tallet for 2016 ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) op på 160.000 personer, hvilket er mere end i hele 2015.

Derfor har Tyskland, i lighed med en række andre lande, over de seneste måneder investeret omfattende i at uddanne og udruste kystvagten i særligt Tunesien, så den bliver bedre i stand til at stoppe sejladserne.

Overvejende positiv modtagelse
Den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen vakte sidste år stor opsigt, da han gjorde sig til talsmand for en model, der til forveksling kan ligne den, der nu kommer fra det tyske indenrigsministerium.

”Vi må sige, at de ydre grænser skal virke i Europa. Den ideelle løsning vil være at lave modtagelejre rundtomkring. Også i nærområderne, hvor alle med behov for beskyttelse og husly kan komme hen. Der skal være ordentlige vilkår”, sagde Sass Larsen dengang.

Også den radikale Sofie Carsten Nielsen har tidligere støttet en styrkelse af de ydre grænser og oprettelsen af modtagelsescentre uden for Europa: ”[Vi ønsker] at styrke EU’s ydre grænser med fælles modtagecentre med værdige og effektive modtageforhold. Her skal vi også styrke indsatsen for at skelne mellem flygtninge og migranter. Flygtninge skal hjælpes. Migranter skal sendes hjem”, lød det fra Sofie Carsten Nielsen tilbage i januar.

Det tyske forslag har da også fået en overvejende positiv modtagelse i Danmark: ”Jeg tror, at der er en reel opgave og overvejelse i at skabe et system, hvor de, der søger om asyl og ophold i Europa, gør det, inden de begiver sig ud på den farlige rejse”, lyder det fra Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard, der samtidig understreger, at EU skal overholde de internationale konventioner.

Hos Dansk Flygtningehjælp udtrykker generalsekretær Andreas Kamm forståelse for forslaget: ”Det handler om at give adgang til beskyttelse i Europa for dem, der er flygtninge, og sende migranterne hjem, og det er den samme logik, som vi arbejder efter.” Han mener dog samtidig, at forslaget kan være svært at føre ud i praksis.

Store ubesvarede spørgsmål
Der står da også flere ubesvarede spørgsmål tilbage, efter det tyske indenrigsministerium fremlagde sin idé. For det første er det uklart, hvad der skal ske med de flygtninge, der fra modtagelsescentrene bliver godkendt til at få asyl i Europa. Skal de automatisk have lov til at komme til Europa, eller skal de blive i modtagelsescentret i kortere eller længere tid? Det første vil formentlig kræve en form for fælles fordeling internt i EU, hvilket er meget kontroversielt.

For de andet er det uklart, hvordan EU konkret skal sikre modtagelsescentre i hele Nordafrika. Mens et land som Tunesien er rimelig velfungerende, er der især en udfordring i forhold til Libyen, som de seneste fem år har været præget af borgerkrig mellem forskelle fraktioner. Det er derfor svært at se, hvordan EU skal kunne stoppe den del af trafikken over Middelhavet, der tager udgangspunkt i Libyen.

De kommende uger og måneder må derfor vise, om forslaget bliver mere konkret, eller der blot var tale om løse tanker fra den tyske indenrigsminister.


Flere artikler om emnet

Annonce