Det er nemlig første gang siden 2. verdenskrig, at den siddende kansler ikke genopstiller. Efter 16 år på posten er det endestationen for Angela Merkel.
Meningsmålingerne inden valget spår næsten dødt løb mellem det socialdemokratiske SPD, der i den seneste måling står til 25 procent, mens den konservative koalition med CDU og det bayerske søsterparti CSU står til 23 procent.
Det er i år 16 år siden, at SPD sidst havde kansler-posten.
Det lå på ingen måde i kortene, at den bureaukrat-agtige, karisma-udfordrede finansminister Olaf Scholz, var manden, der igen kunne sende SPD på vinderkurs.
Partiet havde i første omgang peget på den venstreorienterede, men helt ukendte duo Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken som partiledere, men dårlige meningsmålinger fik partiet til at skrotte den duo og i stedet pege på det sikre kort Olaf Scholz.
Olaf Scholz, der er tidligere overborgmester i Hamborg, kan betegnes som en klassisk tysk højrefløjssocialdemokrat. Han tror på orden i budgetterne og finanspolitik uden store underskud.
Men socialdemokraten har overraskende indtaget rollen som Merkels naturlige arvtager, godt hjulpet af, at modkandidaten, den ligeledes karisma-udfordrede ministerpræsident i den folkerige delstat Nordrhein-Westfalen, Armin Laschet, har haft det meget svært i valgkampen.
Så svært, at partifællerne undervejs har talt højt om at skifte ham ud.
Det er især Armin Laschets problem, at han af vælgerne simpelthen bliver vurderet som mindre kompetent end Scholz, ligesom han har svært ved at sætte en politisk dagsorden og komme igennem med, hvad han vil gøre anderledes end Scholz og Merkel.
Derfor er det i høj blevet en valgkamp om personlighed eller mangel på samme.
Den socialdemokratiske ideologi er opfundet i Tyskland og det tyske socialdemokrati, SPD, var i mange år dem, som de andre europæiske socialdemokratier så op til.
Men de seneste to årtier har SPD været en skygge af sig selv. Partiets tilslutning er kun gået fra ondt til værre. Tilslutningen ramte bunden i foråret, hvor flere meningsmålinger viste opbakning fra blot 13 procent af vælgerne.
Partiet har siden det første gang kom i den tyske rigsdag i 1877 - bortset fra perioden 1933 til 1945, hvor partiet var forbudt af de nazistiske magthavere - ellers haft opbakning på mellem 30 og 45 procent.
På trods af den seneste fremgang i meningsmålingerne, så er SPD stadigvæk en skygge af sig selv. Så sent som i 1998 fik SPD over 40 procent af stemmerne ved valget til forbundsdagen.
Men Angela Merkels regeringstid har været magre år for de tyske socialdemokrater, som har været presset politisk af, at den nærmest anti-ideologiske Merkel til tider har overtaget partiets mærkesager, bl.a. med indførelsen af minimumsløn.
SPD har samtidig haft svært ved rigtigt at udfordre hende som et reelt alternativ, fordi man i flere perioder har siddet med i hendes regeringer.
Desuden har både de grønne, venstrefløjspartiet Die Linke, og det indvandrerkritiske AfD alle gnavet af SPD's kernevælgere.
Angela Merkels dominans og stil har ikke kun skabt et problem for SPD, men også for hendes eget parti, som er blevet tømt for politisk indhold, mens Merkel dygtigt har navigeret rundt mellem partierne.
Den afpolitisering har i den grad ramt hendes afløser, Laschet.
Men nu er det vælgernes tur til at stemme. Uanset om SPD eller CDU/CSU ender som det største parti, er det helt sikkert, at Tyskland igen skal have en koalitionsregering.
Og hvis ikke CDU/CSU og SPD endnu engang slår sig sammen i en stor koalition - GroKo - henover midten, så står De Grønne, der står til en pæn fremgang, i en situation, hvor de kan ende med at være kongemageren.
Koalitionen kan enten være sammen med CDU og det liberale FDP i den såkaldte Jamaica-koalition, efter de tre partiers farver sort, grøn og gul, ligesom den caribiske østats flag, eller De Grønne kan gå i koalition med SPD og FDP i en såkaldt trafiklys-koalition.
En ting er dog helt sikkert. Det bliver uden Angela Merkel for bordenden.
Kommentarer
For at undgå mangel på fødevarer, el, kul, gas, olie, og arbejdspladser har SPD under Olaf Scholz lagt en linje, der langsomt men sikkert skal tage kræfterne fra de grønne og ekstremt røde, således at de unge i Tyskland igen tror på fremtiden.
En fremtid der stille og roligt vender sig til de nye tider efter Mutti Merkel!
Vater Olaf skal lade det arbejdende folke skabe de forandringer, som de rød/grønne længe har ønsket, men ikke evnet at få befolkningen med på!
Det danske socialdemokrati har meget at lære!
CO2 neutralitet i alle sektorer er et urealistisk mantra som Olaf Scholz for længst har indset!
I Tyskland lever de af storindustri!
I Danmark af landbrug!
I Danmark har landbrugsforhandlingerne med grønne tiltag allerede krævet 65 møder.
De tyske vælgere har allerede givet Olaf bedre kort på hånden!
Et fænomen som regeringen Frederiksen bør tage ad notam!
Gas og elpriser stiger allerede i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland!
En forløber for stigende landbrugspriser, industrivarer, osv.
Klimaomstilling koster kassen!
Finansminister Scholz har allerede regnet på tallene!
Ligeledes den tyske vælger!
Derfor står SPD til en stor valgsejr!
Thunberg har talt. Også i Tyskland!
Nu taler vælgerne! Virkeligheden står for døren! Prisstigninger inden for alle sektorer!
Med mindre en Olaf friholder de afgørende! Rettidig tysk omhu!
Fædrelandets overlevelse!
Kun et valg kan redde dansk landbrug!
Tysk industri fik påny chancen!
Ideerne trives i alle partier!
Lige nu hedder den sidende tyske regerings forståelses papir "Koalitionsvertrag zwischen CDU, CSU und SPD" med Angela Merkel (CDU) som bundeskanzlerin og chefin.
Ifølge ZDF valg prognosen fra kl. 20.59 kan en regering bestående af SPD og CDU/CSU fortsætte med 26% til SPD og 24,5% til CDU/CSU.
Men denne gang kommer det så til at hedde "Koalitionsvertrag zwischen SPD und CDU, CSU" med Olaf Scholz som ny bundeskanzler og chef.
Olaf Scholz er blandt andet gået til valg med at hæve den tyske lovbestemte mindsteløn til 12 euro. I dag er den omkring 9,60 euro.
I 1976 toppede valgdeltagelsen i Tyskland med 90,7% af de valgberettigede borgere. Siden 1998 er stemmeandelen bare været på en ordentlig rutsjetur ned af bakken med en valgdeltagelse i 2009 på kun 70,8%. Årsagen liger nærmest lysende klar. i 1998 blev den "falske" socialdemokrat Gerhard Fritz Kurt Schröder (SPD infiltrator) valgt til Bundeskanzler. Her blev han så siddende indtil 2005, hvor han dybt skuffet måtte se sig slået af Angela Merkel (CDU). Undervejs tog han målrettede skridt til at trække det økonomiske tæppe væk under sine vælgere ved at indføre slavesystemet HATZ IV, som i dag er skyld i, at omkring 15 millioner mennesker i dag lver i fattigdom som working poor. Skuffelsen hos særligt SPD vælgere har været enorm og total ødelæggende for de berørte SPD vælgeres tillid - Måske for den enkelt for altid. Med Gerhard Fritz Kurt Schröder's svinestreg blev vejen banet for den tyske blå blok og skaffede Angela Merkel (CDU) bundeskanzlerposten i 16 år.
Og skaden som Gerhard Fritz Kurt Schröder påførte SPD er fortsat ikke helet. Ved det netop overståede valg forventes valgdeltagelsen at blive på omkring 76% - Hvor det fortsat i stor tal er forhenværende eller potentielle SPD vælgere, som undlader at stemme. Enten fordi de ikke mener det nytte noget eller fordi de fortsat er dybt skuffet.
Tænk sikke en gave SPD forræderen Gerhard Fritz Kurt Schröder forærede CDU/CSU... En gave, som indtil nu har sikret dem magten. Men nu kommer de unge til, som ikke har oplevet skuffelsen over HATZ IV direkte. Resultatet er, at CDU/CSU har mistet masser af stemme og SPD har halet ind. Det afspejler sig og af den stigende stemmeandel - Hvis den stiger til fordomstider til 90,7% de kommende år, vil det først og fremmest være SPD og Die Grünne som vinder stemmer, særligt blandt de unge.
Men igen. Sikke en svinestreg Gerhard Fritz Kurt Schröder i værksatte. Tænk, hvis det var en form for diabolsk aftalt spil mellem Gerhard Fritz Kurt Schröder og CDU/CSU? En aftale, som trak tæppet væk under SPD - Vil en ægte partileder virkelig udsætte sit parti eller sine vælgere for sådant et forræderi??? Det stinker langt væk.
Og hvilke metoder blå blok er i stand til at anvende, det kender vi godt her i Danmark gennem de sidste 20 års manipulation af den danske befolkning, med udlændinge politikken som brækjern til at ødelægge velfærdsstaten for at skabe et forsikringssamfund efter tysk forbillede med en stor bund af working poor mennesker, som må leve under slavelignende forhold. En CEPOS drøm.
I Tyskland er det kun en velnæret og velhavende økonomisk og politisk magt elite, som definere hvem og hvad Tyskland er og skal være. Langt den største del af befolkningen har absolut intet at skulle have sagt. Og da slet ikke de fattige working poor. De skal bare trække hele læsset, og dø en for tidlig dø, for at skabe det bekvemme liv for den før nævnte elite, som måske udgør måske 25-35% af befolkningen.
Det er det, som blå blok kalder det "moderne" Danmark.
Den blå løgn fortsætter.
Aldrig mere 'Wir schaffen das'!
Merkel har forrådt sin egen befolkning og europæerne. Det har en anden tysk kansler også. Fælles for dem er at de ikke fik børn. Og så er det jo lige meget hvad man efterlader.
Farvel Mutti! (skrub af og bliv væk)
Det skal blive spændende at se hvad SPD vil og kan.
Velkommen til Olaf Scholz.
Der er ingen tvivl om, at det i særdeleshed er blå blok, såvel i Danmark som tyskland, som vinder på indvandringen. I Danmark er indvandre blevet brugt som brækjern af Venstre til at nedbryde velfærdsstaten med udlændige kritiske Dansk Folkeparti som afgørende parlamentarisk grundlag siden 2001. Ud over at bruge indvandre som undskyldning til af nedbryde velfærdsstaten, skaber indvandringen et massivt pres på de danske løn- og arbejdsforhold, som bare bliver ringere og ringere for særligt de lavere funktioner i samfundet som hotel- og restaurations branchen og rengørings- og service branchen. Den tendens vil forsætte op i lønmodtager rækkerne gennem faglærte og den nedre middelklasse de kommende år, hvor truslen om at importere billig arbejdskraft fra særligt øst europa vil være mere og mere ødelæggende for mange danske lønmodtagere. Denne udvikling vil blive støttet af gennem evt. kommende nedskæringer af overførelsesindkomsterne, som det er sket med f.eks. at indfører integrationsydelserne, igen med indvandre som brækjern, og lige nu sker med dimidtent dagpenge og afkortning af denne fra 2 år til 1 år - Og hvilken arbejdende dansker kan da have noget imod det. Ik. Afsluttende kan blå blok skyde skylden på rød blok for at være alt for indvandre venlig og lukke for mange flygtninge ind i landet.
Så rutsjeturen mod tyske forsikrings tilstande med en solid working poor bestand til det ødelæggende og beskidte hårde arbejde fortsætter ufortrøden.