Tyske tendenser på vej ind ad bagdøren

Problematikken har længe været kendt i forskellige dele af industrien og gartneriet. Men det er ikke en problematik, som har haft større politisk eller mediemæssig bevågenhed. Det handler om vikarerne på arbejdsmarkedet.
I stedet for, at de ansatte på en virksomhed føler samhørighed, identitet og faglig stolthed, skabes der en opdeling, en utryghed og et psykisk arbejdsmiljø, hvor de fastansatte måske føler sig truet eller udfordret på deres levebrød af vikarerne

De tyske tilstande, som Netavisen Pio tidligere har berettet om, der især omfatter det stigende antal vikarer på arbejdsmarkedet (”Leiharbeiter”), er i større og større grad ved at snige sig ind ad bagdøren på det danske arbejdsmarked.

Dumping gennem vikaransættelser
Fagbladet 3F skriver i dag, at mindst 13 ud af 31 vikarbureauer på det grønne område har betalt blot 60 kroner eller mindre i timeløn til ansatte fra østeuropæiske lande.

I den forbindelse udtalte Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved KU, at ”Vikarområdet er et problem set fra et dumping-perspektiv, hvor eksempler på lave lønninger gang på gang er dukket op.”

Tyske rutsjeture
Ét problem er naturligvis, hvis virksomhederne ikke følger de overenskomster, som de har forpligtet sig til. Et andet problem er den rutsjebanetur, som lønningerne generelt tager, når en fastansat udskiftes med en vikar. Det er tydeligt fra Tyskland, hvor vikarer normalt tjener op til 45% mindre end de fastansatte. Motorola i Flensborg fyrede for år tilbage 600 fastansatte for at genansætte dem som vikarer til ca. 38 kroner mindre i timen.

Man kan derfor også anse det for et problem, at hele sektorer i økonomien besættes af et nyt proletariat med en anden etnisk herkomst end dansk.

Vikar-problematikken er jo grundlæggende den samme. Men der er den store forskel, at vikariaterne i Tyskland besættes af tyskere, mens det – som Fagbladet 3F skriver – primært er østeuropæere, der har danske vikarjobs – i al fald i den grønne sektor. Man kan derfor også anse det for et problem, at hele sektorer i økonomien besættes af et nyt proletariat med en anden etnisk herkomst end dansk. For ud over den grønne sektor er store dele af hotel- og servicebranchen i dag præget af udenlandsk arbejdskraft.

Kløft mellem fastansatte og vikarer
Problemet omkring vikarerne er for det første den løndumping, der finder sted gennem denne ansættelsesform. For det andet er et problem den kløft, som fænomenet kan skabe mellem de fastansatte og vikarerne. Det gælder naturligvis kun på virksomheder, de har begge typer ansatte – eksempelvis i den tyske industri.

For i stedet for, at de ansatte på en virksomhed føler samhørighed, identitet og faglig stolthed, skabes der en opdeling, en utryghed og et psykisk arbejdsmiljø, hvor de fastansatte måske føler sig truet eller udfordret på deres levebrød af vikarerne, der typisk går til en lavere løn og ikke føler samme tilknytning eller motivation til den pågældende arbejdsplads. Problemet er naturligvis også den forøgede usikkerhed i sig selv og nedgangen i lønindkomst i skiftet fra fastansættelse til midlertidig ansættelse, som kan blive en glidebane på hele arbejdsmarkedet.

Hvis man vil have hånd i hanke med tendensen vedrørende vikaransættelser, må det være en logisk opgave for en socialdemokratisk ledet regering, der gerne skulle se det som sin hovedopgave at sikre anstændige arbejdsvilkår for alle i Danmark uanset branche og ophav.

Jakob Esmann (f. 1993) er stud.mag. i tysk ved Aarhus Universitet og medlem af DSU’s forretningsudvalg og præsidiemedlem i Ungdommens Nordiske Råd. Han fungerer også som blogger på europa-debat.dk og journalist på DSU’s medlemsblad DSU’eren.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook