Tyskland: Gabriel trækker sig som partiformand, overlader posten til Schulz

Formanden for SPD, Sigmar Gabriel, trækker sig som partiformand og økonomiminister, for at blive udenrigsminister. Martin Schulz bliver nu partiformand og kanslerkandidat.
Sigmar Gabriel vil ikke være SPD’s kandidat til kanslerposten, når tyskerne skal til valg i september. Han træder derfor tilbage som partiformand og skifter Økonomiministeriet ud med Udenrigsministeriet. Det skriver avisen Der Zeit, der fortæller at Sigmar Gabriel officielt vil informere partiledelsen om beslutningen senere tirsdag aften.

Sigmar Gabriel vil i stedet for pege på den tidligere formand for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, som partiets nye formand og kanslerkandidat. Gabriel vil være udenrigsminister. Den post bliver ledig, når den nuværende, Frank-Walter Steinmeier, 12. februar indtager posten som præsident.

Beslutningen kommer højest overraskende for mange iagttagere af tysk politik, der havde regnet med at Sigmar Gabriel ville have fortsat.

Der Zeit fortæller, at Sigmar Gabriels beslutning om at træde tilbage, blev taget på baggrund af en række interne målinger, som han selv skulle have bestilt, som viste at Martin Schulz vil have større chancer for at føre partiet frem til et godt valgresultat mod Angela Merkel.

Et synspunkt, der i øvrigt bakkes op af andre offentlige målinger.

Måling Tyskland

Tyskerne skal til valg 24. september.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce